Gå til hovedindhold

Chefredatøren anbefaler: »Angreb på den frie presse«

Naalakkersuisut og Demokraterne led et bemærkelsesværdigt nederlag i salen, da de ville tillade virksomheder at betale for nyhedsprogrammer.

Corona-krisen har trængt private medier i defensiven over alt i verden. Reklameindtægterne svigter. Det kræver besparelser.

Sådan er det også i Grønland.

Men her diskuteres ikke, hvad der kan gøres for at hjælpe de nødlidende, uafhængige, private medier, men derimod hvordan indtægterne kan øges for det landskasse-finansierede KNR.

Sagen var til debat forleden i Inatsisartut på grund af et forslag fra Demokraterne om at åbne for sponsorering af nyheds- og aktualitetsprogrammer hos KNR. Et forslag, som blev støttet af den ansvarlige for kulturområdet, Naalakkersuisuts Katti Frederiksen, som mener, at sponsorering er okay, så længe det angives, hvem sponsoreren er.

Den nyudnævnte Katti Frederiksen var underligt nok ikke blevet varslet om, at forslaget – selv med det forbehold – stod til at falde med et brag, da de to største partier vendte tommelfingeren ned.

IA´s ordfører skar det hårdt ud:

- Nyheds- og aktualitetsprogrammer, som sponsoreres, kendetegnes ved, at de ønsker at glæde deres sponsorer og ikke at fornærme dem. At de fokuserer på sponsorers interesser og ikke tager det så højt, om emner og udsendelser er sandfærdige; det hele kommer an på sponsorens formål og ønsker, lød det fra IA-ordfører Peter Olsen under debatten – med tilføjelsen:

- Jeg har i øvrigt her til morgen fået en mail fra journalisternes forening, hvor det fremgår, at journalisterne ikke bryder sig om sponsorering af nyhedsudsendelser.

Peter Olsen kaldte forslaget for »et angreb mod den frie presse«.

»En gave«

Demokraternes Nivi Olsen forstod ikke IA´s forbehold. Hun ser for sig, at KNR´s programmer bliver mere fornøjelige og med en bredere horisont, hvis der kommer sponsorkroner til.

– Hvis der åbnes for sponsorstøtte, kan det blive både meget sjovere og spændende at lytte til radio og se tv. Det kan være, at der kommer penge til at rejse til et andet land, så vi kommer til at opleve andre typer af udsendelser end dem, vi præsenteres for i dag, sagde hun.

Jeg tror på, at radio og tv bliver mere interessant, siger Nivi Olsen, Demokraterne

Nivi Olsen understregede samtidig, at KNR må tilrettelægge sit virke seriøst og ud fra redaktionelle retningslinjer, som forhindrer misbrug.

– Sponsorerne må ikke blande sig i udsendelsernes indhold. Vi er nødt til at stole på, at journalisterne arbejder ud fra samfundets interesse. Jeg tror, at private sponsorer få mange ting til at blomstre.

Partifællen Justus Hansen bakkede op.

– Jeg kan ikke se, hvorfor det altid er landskassen, som skal punge ud. Vi bliver nødt til at begynde at tænke anderledes om de her ting, sagde han.

Undergraver medier

Aqqalu Jerimiassen, formand for Atassut, benyttede sin taletid til at kritisere magthavernes mere generelle undergravning af den frie presse.

– Det bliver gentaget gang på gang at pressen lyver. Hvis vi fortsætter med at sætte spørgsmålstegn ved tilliden til pressen, så må der være noget galt med vores demokrati. Det er trist, for det er med til at invalidere demokratiet, hvis der ikke stilles kritiske spørgsmål. Vi må prioritere en fri presse. Medierne har selv nogle presseetiske regler, som de sætter en ære i at følge for at kunne gøre sig fortjente til befolkningens tillid, sagde Aqqalu Jerimiassen.

Siumut ordfører, Erik Jensen, tog kun ordet én gang under den flere timer lange debat. Dét, han sagde, var til gengæld tindrende klart.

– KNR får årligt en bevilling på 68 millioner kroner, og desuden yderligere 25 millioner kroner via en anden konto. Det er vigtigt, at landsdækkende public-service-tv, er troværdigt og uafhængigt, og at man har tillid til stationen. Vi bakker ikke op om forslaget. Vi henviser det til forkastelse.

Justus Hansen kæmpede til det sidste, men måtte strække våben til sidst.

 – Ville det ellers ikke have været dejligt, hvis forslaget blev vedtaget, og vi kunne se en god udsendelse fra eksempelvis Qaanaaq om klimaforandringer, og hvilken indflydelse de har på folks dagligdag. Vi ser alt for meget tv fra Danmark, sagde han.

Økonomisk trængt

Mens Demokraterne ærgrede sig over afvisningen, ånder de private medier lettet op.  Adm. direktør i Mediehuset Sermitsiaq.AG, Christian Schultz-Lorentzen, hæfter sig ved, at Demokraterne i deres forslag fremførte, at KNR-sponsorering ikke ville få økonomiske konsekvenser for frie medier.

– Nu er virkeligheden den, at annoncørerne har en vis sum penge til rådighed til at købe forskellige former for reklamer for. Hvis et firma eller en organisation bruger deres penge til at sponsorere et tv-program hos KNR, der i forvejen får cirka 70 millioner kroner om året, har de ikke penge til også at indrykke reklamer i de private medier. Så det her ville i høj grad kunne have fået betydning for de private mediehuse, herunder Mediehuset Sermitsiaq.AG, som i denne tid kæmper med ryggen mod muren.

Adm. Direktør Christian Schultz-Lorentzen.

– Man skal også huske, at Grønland har en særlig erhvervsstruktur med få private annoncører. Desto mere kritisk er det for de private medier, hvis den begrænsede annonce-kage går til et offentligt finansieret selskab – KNR – der i forvejen og helt uforståeligt må bringe reklamer og dermed konkurrere med de frie medier, der skal tjene sine egne penge. Det samlede billede viser desværre, at politikerne på medieområdet hellere ser den offentlige sektor vokse frem for at sikre et eksistensgrundlag for det private erhvervsliv, tilføjer Christian Schultz-Lorentzen.

– Men er det ikke godt for seerne, hvis de for eksempel får programmer fra udlandet at se på KNR?

– Bestemt. Vi ser gerne, at KNR får forbedret deres muligheder for at højne kvaliteten. Det er dyrt at lave tv. Men hvis politikerne ønsker det, kan de hæve bevillingen til stationen. Vi ønsker en situation, hvor vi konkurrerer med KNR om nyhederne – ikke om reklamekronerne. Det er heller ikke i seernes og lytternes interesse, svarer Christian Schultz-Lorentzen.

 – Hvordan har corona-krisen påvirket de private mediers økonomi?

 – Meget alvorligt. Mediehuset Sermitsiaq.AG har indtil videre oplevet et omsætningstab på adskillige millioner kroner i forhold til sidste år. Det kan således mærkes akut og direkte på mediehusets indtægter. Vi er som privat aktør meget påvirkelig over for konjunkturer og den her slags kriser. Men vi kæmper, og håber da lige som alle andre på, at vaccinen snart kommer, så situationen ændres til det bedre, og optimismen igen vinder indpas. Det er vigtigt, at vi har stærke medier. Ikke mindst i en tid, hvor fake news og alskens samfundsskadelige rygter florerer på de sociale medier. Men troværdige medier koster penge at drive, siger Christian Schultz-Lorentzen.

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER