Chefredaktøren anbefaler: ”Twice Colonized” åbnede filmfestival

Ny dokumentar sætter fokus på oprindelig folks rettigheder i Arktis herunder forholdet mellem Grønland og Danmark.

”Twice Colonized” havde premiere på den amerikanske filmfestival Sundance i 2022, og åbnede i denne uge den danske dokumentarfilmfestival CPH:DOX.

Som hun kommer listende ind på caféen med krøllerne gemt bag et bredt hårbånd, der synligt fremhæver de canadiske inuktituk-ansigtstatoveringer, får man øjeblikkeligt lyst til at høre hendes historie. Aaju Peter er dragende. Det samme oplevede filminstruktør Lin Alluna, da de tilfældigvis mødtes i 2015 i det indre København.

- Jeg fulgte faktisk efter hende, og til sidst spurgte jeg, om vi skulle drikke en kop kaffe. Jeg var så nysgerrig efter at høre hendes historie. Allerede ved vores første møde blev der vendt op og ned på, hvad jeg havde lært i skolen om forholdet mellem Grønland og Danmark. fortæller Linn Alluna, der på det tidspunkt var i gang med sin uddannelse som instruktør på filmskolen.

Og i onsdags - syv år senere - åbnede den danske dokumentarfilmfestival CPH:DOX så i DR’s koncerthus med Linn Allunas ”Twice Colonized”. Filmen følger Aaju Peters kamp for oprindelige folks rettigheder, men forholder sig også til Aaju Peters egen fortid i både Grønland og Danmark.

- Jeg skammede mig over, at jeg ikke længere kunne tale grønlandsk. Jeg følte mig afvist og udstødt. Hvorfor måtte vi ikke lære grønlandsk i Danmark på lige fod med alle de andre sprog, vi lærte. Så var alt det her ikke sket, siger Aaju Peter.

Særligt udvalgt

Chefredaktøren anbefaler:

Denne artikel er hentet fra avisen Sermitsiaq og udvalgt af chefredaktør Dorthe Olsen.

Du får dermed som netlæser adgang til en avisartikel, der normalt koster penge. Vi håber, at artiklen kan illustrere, at aviserne er andet og mere end nyheder, der typisk ender som citathistorier på gratismedierne. Avisernes store kvalitet beror også på dybde og baggrund og ikke mindst velskrevne personhistorier.

Håber du bliver inspireret til at tegne et prøveabonnement, så du bliver bedre klædt på til at følge samfundsudviklingen.

Få et tilbud på avisen - ring 38 39 40 eller mail adm@sermitsiaq.ag

Aaju Peters historie begynder i den nu nedlagte bygd Arkisserniaq ved Aasiaat. Faderen var lærer, så de flyttede en del rundt. Dengang hed hun faktisk Agnethe, og var en dygtig og flittig pige, der som 11-årig i Nanortalik blev udvalgt til et af de eftertragtede tre-måneders ophold i Danmark.

- Det var noget særligt at blive udvalgt til en sådan rejse, og jeg var både glad og stolt. Det var spændende at se træer og grise, som man ellers kun kunne læse om i bøgerne, fortæller Aaju Peter.

Hun endte i Nakskov hos en dansk plejefamilie. Året var 1971, og på det her tidspunkt var det fortsat almindeligt, at grønlandske børn blev sendt alene på ”dannelsesrejser” til Danmark. Aaju Peter faldt godt til, og blev hos familien året ud. Tilbage i bygden var det dog svært at finde roen, og hun blev derfor sendt tilbage til Danmark igen som 12-årig, hvor hun kom i en plejefamilie på Lolland-Falster. Senere kom hun på højskole, og først som 18-årig vendte hun hjem til Grønland.

- Jeg havde på det tidspunkt igennem længere tid følt mig forkert og utilstrækkelig i Danmark. Jeg havde et stort behov for at komme hjem til Grønland. Men da jeg så kom hjem, passede jeg slet ikke ind. Jeg kunne ikke tale sproget. Jeg var måske brun udenpå, men hvid indeni. Jeg var mentalt koloniseret, og det tog mange år at ændre ved, fortæller Aaju Peter.

Rettigheder for oprindelige folk

I 1980 flyttede hun med sin daværende mand til Canada, hvor hun for første gang siden den tidlige barndom følte sig hjemme iblandt Inuit i Nunavut. Hun fik børn og midt i livet gik hun i gang med en uddannelse til advokat, for derigennem at kunne arbejde med oprindelige folks rettigheder. Hun oplever, at Canada er inde i en god proces, hvad angår sandhed og forsoning af fortidens handlinger.

- Jeg oplever, at vi nu endelig bliver taget alvorligt af myndighederne. Inuit-rettigheder er skrevet ind i lovgivningen, og der er sat en proces i gang i forhold til at afdække de overgreb, som oprindelige folk historisk er blevet udsat for. Canada er ikke perfekt, men vi er på vej, og der bliver lyttet til os. Samfundet har åbnet sig op, og i dag er der flere oprindelige folk blandt medlemmerne i parlamentet. Jeg håber, at det samme vil ske i Europa, siger Aaju Peter.

- Hvis kolonihistorien skal have et punktum, så må danskerne anerkende, at der lever grønlændere, som stadig er påvirket af historien. Den danske regering bør ligesom regeringerne i Canada og New Zealand komme med en officiel undskyldning, hvor de anerkender, at fortiden ikke kun har været god. Der er fortsat meget at arbejde for i Europa. Der er hverken et kontor eller et forum for oprindelige folk. Vi er små og ubetydelige hver for sig, men sammen kan vi være stærke, siger Aaju Peter.

CPH:DOX løber af stablen 15.-26. marts i København, hvor ”Twice Colonized” vil kunne ses. Det fulde festivalprogram kan ses på Cphdox.dk. Efter festivalen forventes ”Twice Colonized” at blive vist i Katuaq i Nuuk og på kysten.

Powered by Labrador CMS