Chefredaktøren anbefaler: Sund fornuft
Samarbejdet mellem forsvaret og den civile lufthavn i Aalborg kan danne model for Kangerlussuaq
I frokoststuen på Flyvestation Aalborgs brandstation hænger der et par artikler om Kangerlussuaq fra den lokale avis på opslagstavlen.
Blandt brandfolkene i Aalborg er der stor interesse for fremtiden for den vestgrønlandske lufthavn, efter at forsvarsministeren og Naalakkersuisut i september sidste år aftalte, at Kangerlussuaq fortsat skal være den centrale lufthavn for forsvarets aktiviteter i Grønland, samtidig med at lufthavnen også skal bruges civilt i en nær fremtid, hvor der også er Atlantlufthavne i Nuuk og Ilulissat.
Hvordan det rent praktisk skal håndteres, er der ingen, der ved, for sagen er sendt i udvalg, men i Sermitsiaq (2019/39) har militæranalytiker ved Forsvarsakademiet, Esben Salling Larsen, foreslået, at man ser på Aalborg Lufthavn og Flyvestation Aalborg som en mulig model.
Aalborg Lufthavn har siden 1951 delt faciliteter med Forsvarets Flyvestation, der er hjemsted for Hercules transportfly, Challenger-fly, Sirius-patruljens logistik-center samt Jægerkorpset. Derfor er interessen for Kangerlussuaq stor blandt de militært ansatte på Flyvestation Aalborg. Måske et job eller en udstationering i en grønlandsk lufthavn med stabilt vejr, varme og sol døgnet rundt om sommeren og frostklare dage om vinteren er inden for rækkevidde?
En lavpraktisk foranstaltning
– Driftsaftalen med forsvaret er i virkeligheden en ganske lavpraktisk foranstaltning, siger direktøren for Aalborg Lufthavn, Søren Svendsen.
– Aftalen svarer lidt til, at to naboer bliver enige om at have en hæk i skellet – i stedet for at plante en hver. Der er jo ingen grund til, at Flyvestationen og lufthavnen har hver sin brandstation for eksempel. På den måde bliver naboskabet billigere og til gavn for alle.
Rent praktisk stiller forsvaret blandt andet brandtjeneste og snerydning til rådighed for lufthavnen. Til gengæld leverer lufthavnen ydelser som deicing og landingssystemer til rådighed for flyvevåbnet. (Se faktaboks for detaljer).
– Samarbejdsaftalen er lavet sådan, at den infrastruktur og de ydelser både Flyvevåbnet og Aalborg Lufthavn benytter, indgår. I aftalen er det defineret, hvilken af de to parter, som har ansvar for tilvejebringelsen af den specifikke infrastruktur eller ydelse. Den ansvarlige parts investering i og drift af den relevante infrastruktur eller ydelse indgår derefter i samarbejdsaftalen, så begge parters udgifter indregnes i aftalen, siger oberst Jan Dam, stabschef ved Flyverkommandoen.
Samarbejde på lavest mulige niveau
– Samarbejdet foregår på alle niveauer. Der er daglig koordination mellem Flyvevåbnet og Aalborg Lufthavn på udførende niveau, blandt andet Havnekontor og Brand og Redning. Derudover er der gensidig deltagelse i flyvesikkerhedsmæssige fora, ugentlig koordination af vedligeholdelsesmæssige aktiviteter på manøvreområdet samt ad hoc-mødeaktivitet i forhold til planlægning af større projekter på manøvreområdet. Samarbejdet fungerer uden problemer og søges løst uformelt og på lavest muligt niveau, forklarer Jan Dam.
Udover forsvarets og den civile lufthavns bidrag trækker begge aftalepartnerne også på eksterne ydelser. Det drejer sig om flyveledelsen, der varetages af selskabet Naviair og flyvemeteorologerne fra DMI. Her afregner parterne hver især i forhold til brugen.
Sund fornuft
Både Aalborg Lufthavn og Flyvevåbnet er meget tilfredse med samarbejdet:
– Samarbejdet mellem Aalborg Lufthavn og Flyvevåbnet er et udtryk for sund fornuft, hvor opgaver løftes i fællesskab til fælles bedste. Air Transport Wing Aalborg og Flyvevåbnet er godt tilfredse med det samarbejde, vi har med Aalborg Lufthavn, siger oberst Jan Dam.
– Den offentlige sektor kritiseres ofte for bureaukrati og manglende samarbejde med andre instanser. Vores aftale med flyvevåbnet er bevis for det modsatte. Vi kan sagtens samarbejde til gavn for begge parter – og dermed også til gavn for både landet og landsdelen, siger direktør Søren Svendsen fra Aalborg Lufthavn.
Samarbejdsaftalen er en driftsaftale – og det er ud fra Aalborg-aftalen ikke muligt at sige noget om, hvordan de forventede ekstraordinære renoveringsomkostninger i Kangerlussuaq skal fordeles.
Aalborg Lufthavn drives som et aktieselskab, der er ejet af de nordjyske kommuner. Selskabets formand er borgmester i Aalborg, Thomas Kastrup-Larsen.
Lufthavnen i Kangerlussuaq drives i dag af Mittarfeqarfiit. Qeqqata Kommunia har tilbudt at overtage driften af Kangerlussuaq gennem et kommunalt aktieselskab i lighed med Aalborg Lufthavn.
Ligesom Kangerlussuaq er Flyvestation Aalborg anlagt under anden verdenskrig, hvor den tyske værnemagt byggede en efter danske forhold meget stor flyvestation, der primært blev brugt som trædesten for tyske fly til krigsoperationerne i Norge.
Køb avisen Sermitsiaq her: