Gå til hovedindhold

Chefredaktøren anbefaler: Stenbider-sagen kan blive dyrt for fiskerne

Der er risiko for at Grønland kan miste markeder i Europa og få lavere priser på stenbiderrogn, hvis MSC-certifikatet inddrages som følge af kvoteforhøjelserne.

Trods biologisk anbefaling på 1.159 tons for fangst af stenbiderrogn for i år og trods en massiv modstand fra erhvervslivet, hævede Naalakkersuisut i forrige uge kvoten for stenbiderrogn med 204 tons til områderne Maniitsoq og Nuuk.

Kvoteforhøjelsen skete efter en ansøgning fra fiskernes sammenslutning KNAPK. 

Og forhøjelsen af kvoterne på stenbiderrogn, som også kaldes for ’Nordens kaviar’, kan i sidste ende koste fiskerne dyrt. Vel at mærke, hvis Grønland, som følge af kvoteforhøjelserne, skulle miste MSC-certifikatet på stenbiderrogn. 

For ifølge foreningen Sustainable Fisheries Greenland, SFG, som repræsenterer grønlandske fiskeri- og produktionsvirksomheder, er MSC mærket på stenbiderrogn påkrævet på de europæiske markeder, som forhandler grønlandsk stenbiderrogn. Det handler blandt andet om markederne i Frankrig, Tyskland og Sverige.

- Det betyder derfor meget, at MSC bibeholdes på fiskeriet. Ellers er der risiko for at miste markedsandele og opnå lavere priser, siger Lisbeth Due Schönemann-Paul, der er formand i SFG.

Og der er reel risiko for, at Grønland kan komme til at miste MSC-certifikatet på stenbiderrogn som følge af kvoteforhøjelserne.

Det mener Verdensnaturfondens repræsentant i Grønland Kaare Winther Hansen.

- Det er svært at sige, om man direkte vil komme til at miste den. Men det som man har foretaget i den her sæson for stenbiderfiskeriet følger hverken forvaltningsplanen eller bekendtgørelsen for stenbiderfiskeriet. Så der er reel risiko for, at man faktisk kommer til at miste certificeringen, siger Kaare Winther Hansen, der er WWF Danmarks projektkoordinator i Grønland og Arktis

Og han bakkes op fra foreningen af grønlandske fiskeri- og produktionsvirksomheder.

- Når forvaltningsplanen ikke overholdes, er der risiko for, at certifikatet kommer i fare, siger Lisbeth Due Schönemann-Paul.

Ængsteligt udvalg

Inatsisartuts fiskeriudvalg med formanden Henrik Fleischer (S) i spidsen har kraftigt langet ud efter medlem af Naalakkersuisut Jens Immanuelsen (S) og beskyldt ham for at sætte MSC certifikatet for stenbiderrogn i fare med kvoteforhøjelserne. 

- Udvalget finder det stærkt kritisabelt og uacceptabelt, at Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug har tildelt ekstra kvoter for stenbiderfangst, selvom han vidste, at der var risiko for at bringe MSC certificeringen i fare, meddelte Henrik Fleischer i en pressemeddelelse, efter at udvalget havde holdt et samråd med Jens Immanuelsen om stenbidersituationen.

Men Immanuelsen afviste efterfølgende, at han har været ene om, at træffe beslutningen om kvoteforhøjelsen, da det var det samlede Naalakkersuisut, der havde truffet forhøjelsen.

- Javist – beslutningen blev truffet af det samlede Naalakkersuisut. Men hvad lagde

Naalakkersuisoq op til, at Naalakkersuisut skulle beslutte? Bad Naalakkersuisoq for Fiskeri,

Fangst og Landbrug ikke selv Naalakkersuisut om at godkende de ekstra kvoter? spurgte Henrik Fleischer på vegne af fiskeriudvalget umiddelbart efter.

Udvalget havde nemlig gerne set, at Jens Immanuelsen udadtil havde forholdt sig til kritikken og til sit eget medansvar for at bringe MSC certificeringen i fare.

- I stedet har vi fået et dementi, som udvalget har svært ved at se, hvad vi skal bruge til: At der har flere om at godkende en beslutning, forhindrer jo ikke Naalakkersuisoq i at påtage sig sin del af ansvaret, lyd det fra Fleischer.

AG har forsøgt at indhente en kommentar fra medlemmet af Naalakkersuisut for Fiskeri, Fangst og Landbrug, Jens Immanuelsen (S). Men han har ikke ønsket at kommentere sagen, da den ifølge ham er afsluttet.

Fiskerne søgte

Det er fisker og fangerorganisation, KNAPK, som har søgt om kvoteforhøjelser for områderne Maniitsoq og Nuuk.

- Det har aldrig været KNAPK’s hensigt, at kvoterne skulle overskrides markant. Derimod anbefalede vi, at man kunne omfordele ikke-opfiskede kvoter fra andre områder. Men folkene i departementet indstillede selv til forhøjelsen af kvoten, forklarer KNAPK’s direktør Tønnes ’Kaka’ Berthelsen.

- Vi sætter stor pris på MSC-certifikatet, da vi ellers vil have fisket ikke bæredygtigt, hvis vi mister den, og ikke mindst, da priserne vil falde. Vi er derfor bekymret for at miste den, siger han.

Verdensnaturfonden undrer sig derfor over, hvorfor den politiske ledelse ikke har lyttet til de grønlandske fiskerierhverv inden kvoteforhøjelserne.

- Man burde have kigget på fangsttallene og omfordelt kvoter fra de områder, hvor der ikke var fanget så meget. Og ellers så skulle man helt have ladet være med at hæve kvoten. Man skulle have stoppet fiskeriet og sagt at man fordi man ville tjene flere penge i fremtiden, så skulle man lade være med at sætte certificeringen i fare, som man har gjort, siger Kaare Winther Hansen.

For ifølge Verdensnaturfonden har Grønland allerede en uheldig historie med forvaltningen af den indenskærs torsk og den indenskærs hellefisk. 

- Så hvis vi sætter denne certificering over styr, så kommer vi til at se endnu mere ikke bæredygtige ud, siger Kaare Winther Hansen og fortsætter:

- Og denne situation, som vi har bragt os selv i er meget spændende, da man får recertificeret MSC-mærket jævnligt. Altså om hvad MSC organisationen vil sige det til det. Og denne her gang synes jeg, at man er gået meget langt. Så jeg er spændt på hvad der kommer til at ske.

Også Inuit Ataqatigiits politiske ordfører, Aqqaluaq B. Egede, har kritiseret kraftigt Naalakkersuisut for deres tildeling af ekstra kvoter på stenbiderrogn til fiskerne i områderne Maniitsoq og Nuuk.

- Naalakkersuisuts ekstra kvote på 204 tons for stenbiderrogn ved Nuuk og Maniitsoq er ved at skade prisen ude på markedet. Denne politiske beslutning af Naalakkersuisut rammer mange fiskere ude på kysten, en beslutning som vil kunne mærkes langt ude i fremtiden, lyd kritikken fra Aqqaluaq B. Egede.

For hvis Grønland mister MSC-certifikatet på stenbiderrogn, kan der gå flere år, inden den bliver hentet hjem igen.

- Så skal vi også igang med at genansøge om at få den. Og det kan godt gå hen og blive en langvarig proces. Så det her kan komme til at koste de grønlandske fiskere mange penge, siger Kaare Winther Hansen.

Køb avisen AG her: 

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER