Gå til hovedindhold

Chefredaktøren anbefaler: De socialistiske partier har gjort os afhængig af bloktilskuddet

– Grønland har brug for et stærkt politisk flertal, der har modet til at handle og til at trække landet ud af mere end 40 års socialistisk vanetænkning. Hver eneste dag i 2019 skal bruges til at kæmpe for flere politiske resultater, blandt andet at gøre op med en af verdens største offentlige administrationer, siger formanden for Demokraatit Niels Thomsen

2018 er nok året, hvor politiske partier har haft usædvanligt travlt med at finde fodfæste til alle de begivenheder og udfordringer vort land har været midtpunkt i. Et valg til Inatsisartut, som Siumut vandt knebent overfor IA, men også hvor Demokraterne stormede frem i Inatsisartut og satte sig dermed i en solid position som landets tredje-største parti.

Et år hvor politiske uroligheder førte til, at en ellers ny koalition blev sprængt i stykker, men hvor Demokraterne kom Siumut til undsætning ved at stille sig op som støtteparti til en mindretalskoalition.

– Men Demokraatit kræver mod at ændre på tingene så vi kan udnytte råstofferne. Et mod som Demokraatit har, og som vi fornemmer, at Siumut er ved at få efter at have henslæbt 40 år uden at gøre det store, siger Niels Thomsen.

Sermitsiaq har bedt partilederne at vurdere årets gang i landspolitikken samt at afsløre lidt af fremtidens udfordringer for partierne.

Demokraternes formand NielsThomsen:

2018 et godt år for Demokraterne

Hvad er de vigtigste resultater I har leveret i 2018?

– Vi er glade for og stolte af, at vi har været så tydelig en stemme i 2018. Vi er et ansvarligt parti, der frem for varme sæder og taburetter søger politisk indflydelse og kæmper for vores mærkesager. I 2018 opnåede vi store resultater. Jeg vil kort fremhæve vedtagelsen af lufthavnspakken, den visionære finanslovsaftale og de nødvendige og frihedsorienterede ændringer af alkoholloven. Men det stiller os ikke tilfredse. Vi vil hver eneste dag i 2019 kæmpe for endnu flere politiske resultater, der samlet set vil betyde et samfund, der bevæger sig væk fra årtiers fokus på konstant at gøre en af verdens største offentlige administrationer endnu større. Vi vil give magten og friheden tilbage til det helt almindelige menneske, der passer sit arbejde og sin familie og på den måde bidrager til vækst og velstand.

Er der områder I ikke har kunnet opnå i 2018, i givet fald, hvilke?

– Vi ville gerne have sat endnu mere tempo på effektiviseringen af den offentligesektor, og vi ville gerne have været længere fremme med den nødvendige reform af skattesystemet og af de sociale ydelser. Disse to ting er ekstremt vigtige, da de skal sikre, at der bliver en mere markant økonomisk forskel på at arbejde frem for at være på offentlig forsørgelse. På den anden side er vi godt tilfredse med, at vi har en klar aftale med mindretalskoalitionen om, at disse ting skal forhandles på plads i 2019.

Hvordan vil du vurdere det er gået for Jeres parti i 2018?

– Helt objektivt set er det gået rigtig godt. Vi fik en flot fremgang ved Inatsisartutvalget i foråret, og vi har sikret os en markant politisk indflydelse ved at agere støtteparti for en mindretalskoalition. Men man må aldrig læne sig tilbage og stille sig tilfreds med sine resultater. Man skal glæde sig over, at det går godt, men samtidig bruge det som en drivkraft til, at det skal gå endnu bedre. Vi skal hele tiden udvikle os, så vi konstant bliver stærkere.

Udfordringer der skal tages op i 2019

Hvilke målsætninger har I sat jer for at opnå i 2019?

– Vi har stadig en lang række politiske målsætninger, vi skal kæmpe for. Vi vil fortsat prøve at realisere de ting, vi mener er bedst for befolkningen som helhed. Herunder vil vi sikre, at de ting vi har aftalt med mindretalskoalitionen bliver til virkelighed. Det er nemlig vigtigt, at tingene bliver gjort rigtigt. Det nytter eksempelvis ikke noget at lave en skattereform uden samtidig at se på en reform af de sociale ydelser. Tingene hænger sammen. Vi stiller os ikke tilfredse med halve løsninger. Vi vil have reformer, der kan mærkes, så de gør en forskel både for den enkelte og for samfundet. Hovedoverskrifterne her er, at virksomhederne skal have bedre forudsætninger for at tjene penge, og at der for befolkningen skal være en markant økonomisk forskel på at arbejde frem for at være på offentlig forsørgelse. Herudover vil det gennemsyre vores politik, at borgerne skal have mere frihed og mere selvbestemmelse, og vi vil kæmpe for, at verdens største offentlige sektorer konstant bliver mindre - ikke mindst hvad angår administrationen.

Hvad med resten af valgperioden?

– Det er ekstremt vigtigt, at vi hele tiden tænker på vores endelige mål som er politisk selvstændighed. Det er på den baggrund vigtigt, at vi får lagt en plan for hjemtagelse af områder fra staten, og det er lige så vigtigt, at vi rent faktisk begynder at hjemtage områder. Det kræver, at vi fører en visionær og ansvarlig økonomisk politik, hvor vi skaber bedre rammer for det private erhvervsliv, hvor vi konstant minimerer driftsudgifterne i den offentlige sektor.

Samarbejde med andre partier

Hvordan vurderer du jeres partis samarbejde med andre partier har været?

– Det har været godt. Vi har på en måde skrevet historie. Der er for eksempel ikke mange der troede, at en mindretalskoalition ville kunne lade sig gøre i Grønland. Det har det kunnet, fordi vi som ansvarligt parti har kunnet samarbejde på mange områder. Som sagt har Demokraatit været initiativtager til at skabe en ny politisk virkelighed. For første gang i vort lands politiske historie ser man et parti, der kunne have valgt at sætte sig på vellønnede og prestigefulde taburetter i Naalakkersuisut, men som har sagt nej tak hertil, fordi vi foretrækker at have fuld fokus på at opnå politisk indflydelse og på at gennemføre de ting, som vi har lovetvælgerne.

Rigsfælleskabet

Hvordan vil du vurdere rigsfællesskabet?

– Ingen skal være i tvivl om, at politisk selvstændighed er den overordnede målsætning for Demokraatit. Udfordringen er, at de socialistiske partier i vort land gennem 40 år har opbygget en gigantisk offentlig sektor, som er meget dyr i drift. Det har gjort os afhængig af bloktilskuddet fra staten, da de socialistiske partier i samme periode ikke har været i stand til at hæve uddannelsesniveauet tilstrækkeligt, og da samme partier heller ikke har været i stand til at skabe ordentlige og attraktive rammer for andre industrier end fiskeindustrien. Den førte socialistiske politik har gjort os afhængige af rigsfællesskabet, som på denne baggrund er den bedst mulige konstruktion med henblik på at sikre velfærden og levestandarden. Når det er sagt, så er det vigtigt, at vi konstant arbejder hen i mod at blive så uafhængige af rigsfællesskabet som muligt, men mere end 300 års fælles historie fornægter sig ikke. Der bor rigtig mange grønlændere i Danmark og omvendt. På den måde vil vore lande for altid være tæt forbundet. Derfor skal vi sammen med Danmark have skabt et samarbejde, der tager hensyn til dette faktum. Men det skal være et ligeværdigt samarbejde til gavn for begge parter og uden, at der automatisk er et storebror/lillebror-forhold. Dette arbejde ligger dog et stykke ude i fremtiden, da vi herhjemme først og fremmest skal have skabt et solidt fundament for politisk selvstændighed. Det kræver dog, at vi alle får et mere realistisk forhold til, hvor vi skal lægge vores kræfter. I øjeblikket bruger vi mange penge og ressourcer på at skrive et udkast til en forfatning. De penge burde vi i stedet bruge på at hjemtage områder fra staten, så vores reelle politiske selvbestemmelse blev forøget.

Internationale samarbejdsrelationer

Hvordan vil du vurdere Grønlands internationale samarbejdsrelationer?

– For mig at se er det vigtigt, at vi bliver bedre til at prioritere, hvad vi skal deltage i og hvad vi ikke skal deltage i. Jeg synes alt for ofte, at vi ser medlemmer af Naalakkersuisut og Inatsisartut deltage i mere eller mindre ligegyldige konferencer. Det nytter ikke noget blot at være til stede – man skal sætte sig ind i tingene, og man skal forberede sig. Al for ofte er det eneste bidrag fra grønlandsk side, at et medlem af Naalakkersuisut læser en kedelig og intetsigende tale højt for en forsamling, og så er det det. Jeg mener, at vi skal have et mere erhvervsorienteret fokus, og eksempelvis blive bedre til at koble os på de erhvervsfremstød, som Danmark laver. Det er i mine øjne mere værd end blot at stå på deltagerlisten til en konference. Derudover skal vi fortsætte med at opbygge et diplomatisk apparat, de steder, der er af særlig vigtighed for eksempelvis handelsrelationer. Demokraatit bakker derfor op om ambitionerne om en repræsentation i Kina som supplement til de repræsentationer, vi allerede har.

Behov for økonomiske forbedringer

Hvordan vil du vurdere vores økonomi?

– Der er ingen tvivl om, at der er mulighed for klare forbedringer. Første skridt var at vedtage en mere ambitiøs finanslov. Det synes jeg, vi i store træk er lykkedes med. Men her skal man ikke glemme, at det kun er en start. Vi skal fortsat kæmpe for vækst i erhvervslivet, for at borgere kommer i beskæftigelse frem for at være på offentlig forsørgelse og ikke mindst på at skabe en offentlig sektor, der er så lille som muligt, men med fokus på de varme hænder. Vi må aldrig glemme, at vi hvert år modtager et bloktilskud på næsten fire milliarder kroner fra staten, som herudover betaler for udgifterne til en række områder som for eksempel politi og retsvæsen. På den måde er vores økonomi ikke i nærheden af at være selvbærende. Det skal der ændres på, men det er svært så længe et markant socialistisk flertal i Inatsisartut har et ønske om konstant at hæve udgifterne til driften af vores velfærdssamfund uden samtidig at være i stand til at skabe rammer for nye indtægter. Et godt eksempel herpå er råstofindustrien, hvor vi på grund af alt for meget bureaukrati har svært ved at få gang i nogle af de store mineprojekter. Her er bloktilskuddet lidt af en sovepude; hvis ikke vi havde det økonomiske sikkerhedsnet, så ville vi være nødt til at handle hurtigere og mere effektivt for at få denne industri i gang.

Mod vil skabe erhvervsudvikling

Hvordan mener du ønsket om øget og en mere varieret erhvervsudvikling kan realiseres?

– Det er helt klart, at vi som samfund skal skabe en økonomi der ikke kun er afhængig af fiskeriet. Vi har som et første skridt på vejen fået vedtaget lufthavnspakken. Den er et vigtigt skridt mod øget turisme. Derudover skal vi ikke glemme at vores region i Sydgrønland har en undergrund med stort råstofpotentiale. Men det kræver mod at ændre på tingene. Et mod som Demokraatit har, og som vi fornemmer, at Siumut er ved at få efter at have henslæbt 40 år uden at gøre det store. Til gengæld ser vi jo, at partier som IA og Partii Naleraq fortsat hænger i den socialistiske bremse og eksempelvis stemmer nej til den vækstskabende lufthavnspakke. Grønland har brug for et stærkt politisk flertal, der har modet til at handle og til at trække landet ud af mere end 40 års socialistisk vanetænkning.

Alle skal tage vare på sig selv

Er der andre ting du gerne vil fremhæve?

– Jeg ser gerne, at alle grønlændere tager mere ansvar for deres eget liv. I alt for mange år har det været sådan, at man automatisk har en forventning om, at det er det offentliges ansvar at gøre noget. At det er det offentliges ansvar at sørge for, at man har et arbejde. At det er det offentliges ansvar, at børn har det godt. At det er det offentliges ansvar at skabe et velfungerende erhvervsliv. Og sådan kunne jeg egentlig blive ved. Jeg drømmer om et samfund, hvor den enkelte tager et langt større ansvar, og hvor det offentlige koncentrerer sig om sine kerneopgaver som for eksempel et velfungerende sundhedsvæsen, ordentlige daginstitutioner og en god folkeskole.

Vi håber at få de øvrige partiledere med i de kommende aviser. Alle partiledere blev spurgt samtidig, og Niels Thomsen var den første der reagerede. Redaktionen

Læs Sermitsiaqs juleavis – få adgang til avisen herunder:

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER