Chefredaktøren anbefaler: Sermersooq-modellen kaster lange skygger
Jurist kritiserer Tilsynsrådet for de grønlandske kommuner i ny bog.
På fagforeningen Nuummi Sulinermik Inuussutissarsiuteqartut Peqatigiiffiat NSIPs seminar om gode og sunde boliger i Nuuk med en husleje, der er til at betale for en lønmodtager på SIK-overenskomst, fik deltagerne besked om at tænke ud af boksen.
En lørdag lang kom kreative forslag på bordet, som skal få de to ender - boliger og husleje - til at mødes. Men hele tiden gnaver en orm: Pas nu på, at vi ikke ender i en ny sag med Tilsynsrådet for de grønlandske kommuner i lighed med Sermersooq-modellen.
Kommuneqarfik Sermersooq indgik i 2010’erne en række lejemål til den høje husleje på det private boligmarked i Nuuk, hvorefter boligerne blev genudlejet til byens borgere til en billigere husleje. Med denne model fik 416 familier tag over hovedet, men kommunen påførte sig et økonomisk tab ved at udligne forskellen mellem de to huslejer.
– Og den går ikke, siger Tilsynsrådet for de grønlandske kommuner, som i november 2020 suspenderede kommunens praksis med henvisning til kommunalfuldmagtsreglerne. (Kommunalfuldmagten er hverken en lov eller en bekendtgørelse, men de uskrevne regler for en kommunes virke).
Naalakkersuisut fører tilsyn med, at kommunalbestyrelserne i deres forvaltning overholder reglerne i denne lov.
Inatsisartutlov nr. 29 af 17. oktober 2017 om den kommunale styrelse, § 47, stk. 1.
Kommunen kan klage til Inatsisartuts Ombudsmand over Tilsynsrådet, og kommunen kan indbringe beslutningen for domstolene.
Ingen af delene skete.
Kommuneqarfik Sermersooq gennemgik en tumultarisk periode, hvor borgmester og kommunaldirektør blev udskiftet. Den nye ledelse med borgmester Avaaraq S. Olsen og kommunaldirektør Ole Jakobsen visker tavlen ren, og i dag udreder et exit-program fremtiden for de 416 familier, som fik tag over hovedet gennem Sermersooq-modellen.
Men allerede i dag ved vi, at ingen af lejerne bliver sat på gaden trods Tilsynsrådets beslutning.
Kommunen rettede ind, og derfor er det stadig uklart, om Sermersooq-modellen er lovlig eller ulovlig.
Og derfor er det stadig uklart, hvor langt en kommunen kan gå i bestræbelserne for at skaffe sine borgere tag over hovedet på et presset og huslejetungt boligmarked.
Jurist: Næppe lovligt
Juristen Morten Engberg er afdelingschef hos Folketingets ombudsmand i København, og han har undervist i kommunalret på Grønlands universitet Ilisimatusarfik.
Han har netop skrevet lærebogen »Kommunestyret i Grønland«, udgivet på Djøf Forlag. Morten Engberg forholder sig i bogen ikke til selve lovligheden i Sermersooq-modellen, men han retter en til tider hård kritik af Tilsynsrådets behandling af sagen.
Det handler om forskellen på en beslutning og en praksis.
Tilsynsrådet kan ifølge loven om den kommunale styrelse fra 2017 suspendere en beslutning, som er truffet af kommunalbestyrelsen, økonomiudvalget eller et stående udvalg, men loven giver ikke Tilsynsrådet mulighed for at suspendere en praksis, som kommunen har fulgt i et større antal sager.
Og netop Sermersooq-modellen var brugt til at indgå 416 lejemål siden 2015.
– Tilsynsrådets afgørelse om at suspendere kommunen lejekontrakter var næppe lovlig, konkluderer Morten Engberg.
Et uskønt forløb
Morten Engbergs gennemgang af sagen om Sermersooq-modellen afslører et uskønt forløb med fodfejl fra begge sider.
Kommuneqarfik Sermersooq valgte i første omgang at ignorere Tilsynsrådets krav om dokumenter i sagen. Tilsynsrådet svarede igen med et fysisk tilsynsbesøg på rådhuset, men nu var kommunens taktik at drukne Tilsynsrådet i papir – ofte papirer, som ikke var relevant for sagen. Tilsynsrådet forlod rådhuset med 70.000 dokumenter under armen.
Det rejser to spørgsmål:
- Naalakkersuisut kan forlange at få alle oplysninger og dokumenter udleveret.
- I modsætning til Inatsisartuts Ombudsmand, som kan gennemføre fysiske tilsynsbesøg, har hverken Naalakkersuisut eller Tilsynsrådet en tilsvarende beføjelse.
– Det er ikke lovligt, hvis en kommune forhindrer Naalakkersuisut i at modtage de ønskede dokumenter, men det kan næppe antages, at Naalakkersuisut eller Tilsynsrådet kan gennemføre fysiske tilsynsbesøg hos en kommune, hvis det da ikke er aftalt på forhånd, siger Morten Engberg.
For at undgå, at sagen bliver trukket i langdrag, kan Naalakkersuisut fastsætte en frist for, hvornår kommunen senest skal udlevere de krævede oplysninger og dokumenter.
Omvendt må Naalakkersuisut heller ikke trække sagen i langdrag, men der gik et helt år fra Tilsynsrådets midlertidige suspension af Sermersooq-modellen i november 2020 til den endelige afgørelse i 2021.
Morten Engberg peger i sin bog på en anden fodfejl, som handler om kritik mod navngivne politikere:
Tilsynsrådet fandt det meget kritisabelt, at den daværende borgmester Charlotte Ludvigsen havde indgået lejekontrakter uden at have sikret sig Økonomiudvalgets godkendelse, men Tilsynsrådet har ikke beføjelse til at kritisere enkelte medlemmer af kommunalbestyrelsen, herunder borgmesteren.
Tilsynsrådets formand Sólja í Ólavsstovu ønsker ikke a forholde sig til Morten Engbergs kritik.
– Tilsynsrådet har ikke fået forelagt eller læst lærebogen »Kommunestyret i Grønland«, hvori blandt andet Tilsynsrådets beslutninger og udtalelser kritiseres. Tilsynsrådet havde og har stadig fuld tillid til den juridiske rådgivning der blev givet, siger en kortfattet Sólja í Ólavsstovu.
Men jura er ikke en eksakt videnskab.
Tilsynsrådets juridiske rådgiver var advokatfirmaet Poul Schmith, som også er kammeradvokat, mens kommunens rådgiver tilsvarende afviste Tilsynsrådets beslutning. Den samlede regning til de to parter for advokat- og revisorbistand med hvert sin konklusion løber op i to millioner kroner.