Gå til hovedindhold

Chefredaktøren anbefaler: Fra overgrebet til håbet og kærligheden

Kunstner Gukki Nuka og teaterinstruktør Hanne Trap Friis barsler med stort kunstnerisk projekt om hvordan vi kan lukke lyset ind i livet efter seksuelle overgreb.

- Jeg har altid beskæftiget mig med, hvordan kunst kan skabe dialog.

Instruktør Hanne Trap Friis er ikke bange for at bringe umiddelbart svært omsættelige emner ind i scenekunsten. Heller ikke når det gælder Grønland. Det har hun gjort med de roste forestillinger Angutivik (Den Grønlandske Mand) og med Narsarsuaq (Sletten).

I denne måned tager hun i et nyt projekt sammen med billedkunstner og Killiliisa-rollemodel Gukki Nuka hul på de ømtålelige og sårbare seksuelle overgreb i vores samfund. Med udgangspunkt i tekster fra Killiliisa-rollemodellerne, dagbogsnotater og digte, vil fire skuespillere opføre forestillingen ”Tarnima Nammatai // Jeg bærer min sjæl.”

Titlen udspringer af Gukki Nukas kunstudstilling ”Revner i sjælen” fra 2016. Kunstneren og teaterinstruktøren mødtes i Tivoli for tre år siden og besluttede at ville lave et projekt sammen.

De to kunstnere kontaktede Killiliisa under Socialstyrelsen, som var meget postive overfor projektet og fra starten af besluttede at støtte projektet økonomisk og strategisk. Teater freezeProductions, som Hanne Trap Friis er leder af, etablerede derefter en mængde fondsansøgninger og samarbejder.

Resultatet er den kommende teateropførelse og en kunstudstilling, der bærer samme titel, med værker af fire kunstnere: Jukke Rosing, Paarma Brandt, Rasmus Lyberth og Gukki Nuka, som også er kurator for udstillingen.

Udstillingen har fernisering i Katuaq torsdag den 22. april, mens teaterforestillingen har premiere samme sted ugen efter, torsdag den 29. april.

Poesi ikke terapi

Umiddelbart vil nogle måske tænke, at ”Jeg bærer min sjæl” er en forestilling, de ikke orker at se.

Fordi det er for tungt et emne.

Men netop derfor understreger Hanne Trap Friis, at det er en teateroplevelse, der sigter på at give håb til publikum.

- Det er en ikke en pædagogisk eller terapeutisk forestilling, men en poetisk forestilling, der rører ved følelser, og som, uden uden at træde over publikums grænser, skaber håb og kærlighed, siger Hanne Trap Friis til AG.

Hun forklarer, at der ikke er nogen scener, der viser et overgreb. Historierne omkring overgreb bliver fortalt på en visuel, musikalsk, abstrakt og billedrig måde, for eksempel gennem dans, sang og monologer. En forestilling, der i montage-genren er sammensat efter samme princip som Angutivik/Den Grønlandske Mand var det.

Denne gang blot med lidt flere parametre.

- Der er meget musik og sang, siger instruktøren, der er begejstret over sine fire medvirkende, der spænder over tre generationer: Erfarne Rasmus Lyberth, de yngre Klaus Geisler og Karina Møller samt den unge Nukakkuluk Kreutzmann, der er uddannet fra Skuespillerskolen i 2018.

- Det er et stærkt team, der har det sjovt og godt sammen til prøverne.

- Det, de viser, er en hyldest til livet. At man godt kan have skønhed i livet, samtidig med at man har været udsat for noget grimt, siger Hanne Trap Friis.

Heling i egen kultur

Forestillingen drejer også rundt om at hele sine sår.

Og med til helingen hører måske, at man søger ind i sin egen kultur, uden at det skal forstås nationalistisk, siger Hanne Trap Friis.

- Det gælder måske for os alle sammen, at vi skal søge ind i det spirituelle og sjælelige, også når vi skal heles, siger hun.

Hun fortæller, at i forhold til tidligere produktioner, har den aktuelle forestilling lidt mere fat i ”den grønlandske navlestreng,” som Rasmus Lyberth har betegnet det.

- Det handler om at finde tilbage til sig selv og sin kultur for at blive helet. Det er det, forestillingen vil, siger hun.

Titlen på grønlandsk betyder oversat til dansk ”Det, sjælen bærer på.” Det handler om at bære det med sig, det man har oplevet.

- Man skal ikke fornægte det, man har været igennem. Og måske skal et samfund også forstå dem, der ikke kan glemme og ikke kan tilgive. At det også er ok, siger Hanne Trap Friis.

Samarbejde på tværs

En lang række fonde og samarbejdspartnere støtter projektet, der foruden forestilling og kunstudstilling også indbefatter en bog, der udkommer til oktober.

Blandt hovedsponsorerne er Socialstyrelsen, som teaterinstruktør Hanne Trap Friis roser for at ville støtte uden at blande sig i det kunstneriske.

- Det er et fantastisk tværsektorielt samarbejde, som man ikke ser så mange andre steder, siger hun.

Også Statens Kunstfond og fondens Legatudvalg for Musik er en stor sponsor, og Aarhus Kommune bidrager til det knap to millioner store projekt, som udover forestillingerne i Nuuk

inkluderer en turne i Sydgrønland i maj, samt en turné op langs kysten. Fra Grønland støtter Katuaq, NAPA, Nunafonden og Grønlandsbanken.

Hanne Trap Friis oplyser, at forestilling og udstilling skal på turné i Grønland til efteråret.  Også i Danmark er der interesse for det kunstneriske projekt, som bliver vist på dansk på de danske scener på samme måde som Angutsivik / Den Grønlandske Mand. Derudover er det hensigten, at opføre stykket samt udstillingen i Norden og Canada.

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER