Chefredaktøren anbefaler: Nato-øvelse varsler nye tider i Arktis
En aktuel Nato-øvelse i Norge tager udgangspunkt i en konflikt mellem Vesten og Rusland i Arktis. Eksperter ser øvelsen som udtryk for, at forsvars- og sikkerhedspolitikken er rykket mod nord
15.000 soldater fra USA, Storbritannien, Holland, Tyskland, Frankrig, Belgien, Danmark, Letland, Finland og Sverige deltager i begyndelsen af marts i en Nato-øvelse i det nordlige Norge. Operation ”Cold Response 2020”, der ledes af det norske forsvar, har været gennemført hvert andet år siden 2006 med det formål at sikre styrkernes evne til at samarbejde under krævende vinterforhold herunder øve brugen af materiel til lands, til søs og i luften.
Atomkrig i Arktis
Flere eksperter ser øvelserne som et udtryk for, at sikkerhedspolitikken i den grad er rykket til Arktis. I en aktuel kommentar på internetmediet Tomdispatch.com skriver den amerikanske professor emeritus, Michael Klare, der er leder af Five Collage Program i “Peace and World Security Studies”, at øvelsen illustrerer, hvordan Finnmarksregionen i Norge og det tilstødende russiske territorium er blevet en af de mest sandsynlige slagmarker til den første brug af atomvåben i enhver fremtidig NATO-russisk konflikt. Han går så langt som til at kalde Arktis for 3. Verdenskrigs fremtidige kampscene.
- Hvad der kan virke som en rutinemæssig træningsøvelse i en fjern del af verden, er faktisk en del af en ny amerikansk strategi, der handler om at overmane Rusland i en kritisk defensiv zone, hvilket er en tilgang, der let kan resultere i atomkrig. Russerne er selvfølgelig godt klar over dette, og de vil uden tvivl se Nato-øvelsen med stor bekymring. Og deres frygt er forståelig. Vi bør alle være bekymrede for en strategi, der tilsyneladende udgør en høj risiko for en fremtidig eskalering, skriver Mikael Klare, der blandt andet henviser til, at Rusland har koncentreret en stor del af deres nukleare kapaciteter på Kola-halvøen, der støder op til det Nordlige Norge.
Norge i centrum
Jon Rahbek-Clemmensen er lektor og ph.d. ved Forsvarsakademiet. Han ser også, at forsvars- og sikkerhedspolitikken er rykket længere nordpå.
- Arktis kan blive forvandlet til et potentielt militært område. Hvis man forestiller sig en - i mine øjne - usandsynlig militær situation mellem Rusland og Vesten, så vil Arktis formentlig blive inddraget på den ene eller andet måde.
Jon Rahbek-Clemmensen ser dog ikke Nato-øvelsen som et udtryk for at en konflikt står lige for døren, da hverken Norge, Nato, USA eller Rusland har interesse i at optrappe konflikter.
- Der er behov for, at Nato viser, at de er i stand til at modstå et overraskelsesangreb fra Rusland i Arktis. Det er vigtigt, at der ikke er sårbarheder, der kan udnyttes i tilfælde af en aggression. Det nordlige Norge er i dag et potentielt mål for Rusland, fordi de her vil kunne besætte vigtige strategiske knudepunkter herunder radarbasen i Vardø og det militære hovedkvarter i Bodø. Ved at gennemføre øvelsen giver Nato udtryk for, at de har kontrol over området, og er i stand til at modstå et eventuelt angreb. Øvelsen skal dog udføres med tanke for, hvilke signaler man sender til Moskva. Man skal ikke provokere unødigt, og mit indtryk er, at Rusland godt kan forstå, at Nato har behov for at øve sit forsvar i Arktis. De har jo også selv øget deres militære tilstedeværelse på Nagurskoye-basen i Franz Josef Land. Kommer det på et tidspunkt til en konfrontation, så har alle dog en klar interesse i at holde konflikten konventionelt og ikke eskalere til nukleart niveau. Og det er da også derfor, at nordmændene på den ene side gennemfører Nato-øvelser og på den anden side fører en positiv og fredelig dialog med Rusland.
Ifølge Jon Rahbek-Clemmensen skal Nato-øvelsen ikke bare ses i sammenhæng med de tidligere øvelser i Norge, men også i forlængelse af, at både USA og Storbritannien har forøget deres tilstedeværelse i det nordlige Norge, samtidig med at Norge selv har intensiveret de militære indsatser.
Uklar arbejdsdeling
Ligesom Norge forsøger at holde en god tone med Rusland, så har rigsfællesskabet også en medierende rolle i forhold til at undgå konfliktoptrapning mellem vest og øst.
- Arktis-strategien fra 2011 handlede om at holde Arktis fredeligt. Men i lyset af den nye situation, er der brug for flere værktøjer i den fremtidige strategi. Der er i dag en uklar arbejdsdeling mellem Danmark og Grønland på det sikkerhedspolitiske område, der sender forvirrende signaler til omverden om rigsfællesskabets kurs. Det har blandt andet gjort amerikanerne usikre på, hvorvidt Kina kunne få fodfæste i Grønland. Derfor bør en ny strategi lægge op til større inkludering af Grønland i beslutningsprocesser på det sikkerhedspolitiske område. Den bør også lægge op til en klarere arbejdsdeling på det sikkerhedspolitiske område, for eksempel gennem en revidering af selvstyreloven fra 2009, siger Jon Rahbek-Clemmensen, der mener at en fremtidig Arktis-strategi fortsat skal holde fast i de internationale institutioner, men at der også er behov for en større dansk tilstedeværelse i Grønland, dels fordi USA efterspørger det, dels fordi udfordringerne er mere påtrængende, end de var i 2011. Der kan investeres i flere radarer til overvågning af især det nordlige Grønland samt flere og bedre sonarer til opsporing af ubåde.
Den uklare arbejdsdeling mellem Grønland og Danmark har gjort det svært at handle. Og derfor ender rigsfællesskabet ofte lidt på bagkant af USA’s ønsker. Langt bedre ville det være, hvis rigsfællesskabet stod stærkt sammen skulder ved skulder med en tydelig plan og strategi for Grønland.
- Hidtil har man udskudt at træffe vanskelige forsvars- og sikkerhedspolitiske beslutninger for Grønland, hvilket har resulteret i lidt kurren på tråden til USA. Kunne man fremadrettet arbejde på at skabe mere tillid indadtil mellem Danmark og Grønland, så ville man også stå stærkere udadtil. Rigsfællesskabet skal undgå at ende i et sikkerhedsdilemma, hvor man i et forsøg på at sikre USA gode muligheder i Grønland for eksempel ved at tillade dem at udstationere permanente kampfly i Grønland får skabt så store usikkerheder i Rusland, at det fører til en oprustningsspiral. I stedet bør man fokusere på at sikre, at USA for eksempel får mulighed for at opbygge en forskydningskapacitet, så de har mulighed for at indsætte militære kapaciteter hurtigt i en krisesituation. Det kan man gøre ved at sikre, at de grønlandske lufthavne er kompatible med amerikanske kampfly. Mit indtryk er, at USA ikke har lagt sig fast på deres rolle i Grønland. Den rolle kan rigsfællesskabet i høj grad være med til at påvirke, hvis de er proaktive, siger Jon Rahbek-Clemmensen.
Du kan læse flere artikler i den seneste udgave af avisen Sermitsiaq – få den her: