Chefredaktøren anbefaler: Mine-modstandere er meget synlige
Sermitsiaq har fulgt de meget livlige borgermøder om status på Kuannersuit-projektet, henholdsvis i Narsarsuaq, Qaqortoq og Narsaq.
Ud over det vilde vejr, som gav arrangørerne store udfordringer, var der også en meget oppisket stemning hos modstanderne af Kuannersuit-projektet, især i Narsaq.
Det var mærkbart, at modstanderne mod Kuannersuit-projektet havde mobiliseret sig og gjort sig klar til protestdemonstrationer, mens de, der gik ind for projektet, nærmest var usynlige, det lykkedes dog Sermitsiaq at komme i tale med modstandere, tilhængere og tvivlere.
Juliane Egede, Narsarsuaq:
85-årige Juliane Egede er en meget inkarneret modstander af Kuannersuit-projektet, vi spurgte hende, hvorfor hun ikke støtter projektet:
– Vi værner om vort land, og jeg er med for at vise min modstand mod projektet. Jeg hverken kan eller vil bakke op om mineralefterforskning i Narsaq, heller ikke selvom der kun var tale om sjældne mineraler, for radioaktive stoffer vil blive taget med op fra undergrunden. Jeg er ikke i tvivl om, at det vil sprede sig, og det er meget alarmerende. Der er mange fåreholdere her i Sydgrønland, som man skal tage hensyn til. Det er meget vigtigt for os, at vi sikrer opbakning til deres erhverv.
Hvad vil du sige til Naalakkersuisut?
– De skal tage sig sammen og bruge deres sunde fornuft! Fåreholderne bruger mange kræfter hvert eneste år, og dem bør Naalakkersuisut også tænke på! Det er ikke kun arbejdere som arbejder, fåreholdere arbejder også hårdt.
Så du mener, at projektet bør stoppes helt?
– Ja, det er sandt, Det er trættende, at de går frem og tilbage samme sted uden at opnå noget som helst, så det vil være bedst for alle, at projektet stoppes.
Men hvordan skal der så ske erhvervsudvikling, hvad er alternativet?
– Der er mange andre muligheder, selv Sikublok er end ikke startet op. Jeg er sikker på, at det projekt vil blomstre op, når uranprojektet stoppes, siger Juliane Egede.
Poul Kreutzmann, Narsarsuaq:
Poul Kreutzmann er også modstander af Kuannersuit-projektet, da han mener, det er for farlig i alle henseender.
Du har lige modtaget de seneste informationer om projektets proces, men du fastholder din modstand?
– Ja, jeg fastholder min mening. Jeg mener, nogle af informationerne direkte er usande.
Hvilke?
– Eksempelvis er oplysningerne om vindforholdene direkte misvisende i forhold til de faktiske kendsgerninger. Det påstås, at der sammenlagt kun er tre dages storm. Nu har de selv oplevet hvilke vejrforhold, der hersker. De er ude af stand til at tage til Qassiarsuk og Igaliku, fordi stormen er på vej.
Så du stiller spørgsmålstegn ved troværdigheden af den VVM-rapport, som nu er i høring?
– Ja, det er rigtigt. Jeg mener, de bør forpligtes til at fremkomme med en mere troværdig rapport. Men uanset, om de skulle komme med en mere troværdig rapport, vil det ikke få mig til at skifte mening.
Hvad synes du, at der bør ske på politisk plan om projektet?
– Vi havde set frem til at tale med Naalakkersuisut og ytre vores mening. Alle de ting, der blev fremlagt i denne omgang, drejer sig kun om de tekniske dele. Vi mangler at få drøftet den politiske del af sagen.
Hvad skal der ske ifølge din mening, hvis splittelsen omkring projektet skal heles?
– Jeg synes, at Naalakkersuisut, lige så snart corona-restriktionerne bliver lempet, bør komme og møde os og vise deres ansigt overfor os.
Ville du blive mere tryg, hvis der fandt en folkeafstemning sted om projektet?
– Ja, for befolkningen bør i det mindste have mulighed for at sige deres mening ved en folkeafstemning, siger Poul Kreutzmann.
Frans Berthelsen, Qaqortoq:
Frans Berthelsen er godt tilfreds med de informationer, der blev præsenteret under borgermøderne, så borgerne ikke kun har ukonkrete og udokumenterede påstande at forholde sig til. Men han ærgrer sig over, at der ikke kunne være flere mennesker til borgermøderne, og han håber, at der har været mange, som har fulgt med på fjernsynet og intenettet:
– Det er helt tydeligt, at mange mennesker er bange for risikoen ved forurening, men også forarbejdning med syre skaber utryghed. Jeg formoder, at mange havde forventet, at man bare skulle udvinde mineralerne og udskibe dem fra Grønland til forarbejdning i andre lande. Men det betyder, at man vil gå glib af mange arbejdspladser, men det er altså mærkbart, at mange borgere er bange for forurening.
Hvad med dig, er du bange?
– Der er selvfølgelig betænkelige forhold, alene det forhold at vort land er en fiskerination, og vi bør værne om fiskeriet, eksempelvis vil mineraludvinding, hvis det bliver til noget i Kuannersuit, kun vare i 37 år. Mens fiskeriet har været vores hovederhverv og stadig vil være det mange år frem også efter mineraludvinding fra både Kuannersuit og Killavaat Alannguat (Kringlerne), så vil fiskeriet stadig være det dominerende erhverv, og fiskene skal vi passe rigtigt godt på for at kunne sikre det fremtidige fiskeri.
Vil det sige at du er modstander af eventuelle råstofaktiviteter i Sydgrønland?
– Det er ikke helt på plads hos mig, for det er helt klart, at vi alle har behov for yderligere information. Men ikke desto mindre er der masser af eksempler på ødelæggelser af for eksempel dæmninger på youtube, og dem ser vi jo. Sådanne eksempler har helt klar været medårsag til vores frygt. Men på den anden side er det jo fristende at tilslutte sig planerne om råstofaktiviteter, da de helt klart vil være med til at forbedre vores økonomi. Men samtidigt finder jeg det vigtigt, at vores eksisterende erhverv kan fortsætte uden at blive udsat for forurening.
En anden ting som jeg mener, man bør rette fokus på, hvis der bliver udvinding af mineraler i Sydgrønland, det er at tænke i nye baner. Jeg synes ikke om, at det kun er mænd, der skal komme og arbejde, og det bør vi være opmærksomme på. For hvis deres koner og børn kommer med, kan vi jo få god nytte af deres kompetencer og uddannelser. Eksempelvis indenfor sundheds- og socialområdet, for vi har jo et massivt behov for veluddannede her i landet. Derfor ønsker jeg også, at det så vidt muligt er familier, der skal komme og ikke kun mænd. Vi har jo erfaringer både fra Ivittuut og Marmorilik. Og vi bør have lært, hvad der skete dengang og i denne omgang være bedre til at planlægge kravene til de mange udefrakommende arbejdere, hvis minerne bliver realiseret, siger Frans Berthelsen.
Kan man konkludere, at du er overvejende er enig i mulige råstofaktiviteter? Er du mere i tvivl eller er du afvisende overfor planerne?
– Lige nu, som tingene ser ud, er jeg overvejende enig. For der må og skal ske fremskridt i Kommune Kujalleq, som desværre i alt for lang tid har været i stagnation både på erhvervs- og arbejdsmarkedssiden. Det har igen medført udvandring fra kommunen. Disse projekter giver mulighed for at vende situationen til det bedre, men samtidigt er det meget vigtigt at sikre borgernes sundhed og sikring af mindst mulig forurening, hvis vi altså går i retning mod åbning af miner, siger Frans Petersen.
Hans Kielsen, Narsaq:
Hans Kielsen ser frem til næste omgang borgermøder, hvor der vil være mulighed for at mødes direkte med politikere, men han vil gerne holde sin mening for sig selv:
– Jeg forstår deres fremlæggelse, jeg føler jeg nu ved mere om projektet, og jeg ser frem til den videre proces, hvor vi er lovet at mødes med politikere.
Hvad er din holdning med den viden du har nu? Skal mineprojektet igangsættes eller ikke?
– Nu må vi se hvilken udvikling, der vil komme, men jeg vil helst holde min mening for mig selv, siger Hans Kielsen.
Føbe Tittussen, Narsaq:
Føbe Tittussen er godt tilfreds med borgermødet, og hun føler, at hun nu ved mere om projektet:
– Det var et udbytterigt borgermøde. Jeg har fået bedre viden om projektet. Men før jeg tager stilling til projektet vil jeg gerne have mere viden. Men jeg kan mærke, at de er meget opsat på at komme i gang, og jeg er spændt på, hvad fremtiden måtte bringe, siger Føbe Tittussen.
Josef Petersen, Narsaq:
Josef Petersen bakker op om mineprojektet i Kuannersuit, men han finder det samtidigt vigtigt at se kritisk på projektet og hele tiden følge med i udviklingen og selv opsøge viden. Men han lægger ikke skjul på sin skuffelse over protestdemonstranternes opførsel. Han mener, de gjorde alt for at sabotere borgermødet:
– Selvfølgelig mener jeg, at det er meget interessante oplæg, der blev fremlagt, men jeg er skuffet over, at politiet ikke formåede at sikre ro og orden under borgermødet. Alt det råberi og skrigeri uden for forsamlingshuset gjorde det svært for os at følge med. Det er selvfølgeligt i orden, at de ytrer deres mening. Det er deres ret. Men når det bliver til decideret forstyrrelse, mener jeg, at politiet burde sætte en streg, hvor grænsen går. Jeg forventede at protestdemonstranterne ved godkendelse af demonstrationen skulle være orienteret om, hvor grænsen går.
I, som bakker op om projektet har en forening ”Ilimmaasaq”, men hvor står du i dag? Bakker du stadig helhjertet op om projektet?
– ”Ilimmaasaq” har ikke været aktiv i lang tid, men jeg bakker stadig op om projektet. Så længe paragraf 1, stk. 2 i råstofloven bliver overholdt, kan jeg ikke se nogen forhindring for projektet. Men fordi det er så vigtigt, at vi garderer os så godt, vi kan, så skal vi selvfølgeligt holde et vågent øje med projektets troværdighed og være i stand til at stille kritiske spørgsmål og hele tiden være opmærksom på nyttige informationer. Vi skal kunne stole på projektets troværdighed.
Hvad er så din vurdering af de oplysninger, der er fremlagt i aften på borgermødet?
– Meget af det, der blev fremlagt, er noget, som vi allerede kender til, for oplysningerne er tilgængelige på selvstyrets høringsportal, men der er flere ting, som bør diskuteres mere indgående, men henset til den korte tid borgermødet er varslet, så er jeg godt tilfreds med de oplysninger, der blev fremlagt i aften, slutter Josef Petersen fra Narsaq, der er medlem af Siumuts hovedbestyrelse, men som er trådt ud af kommunalbestyrelsen i Kujalleq.
Køb avisen Sermitsiaq her: