Chefredaktøren anbefaler: Manglen på sundhedspersonale er konstant

Vi uddanner ikke tilstrækkeligt lokalt sundhedspersonale, der bliver i Grønland.

Det er en af observationerne fra Sundhedskommissionen, der i sidste uge gjorde status for sit arbejde gennem de seneste to år. Et arbejde, der blev et halvt år forsinket grundet corona og som derfor først vil aflevere sin endelige betænkning til efteråret.

Formand for kommissionen, advokat Ulrik Blidorf, oplyser, at det første fysiske møde først kom i stand i juni 2021. Men han udtrykker tilfredshed med arbejdet:

- Jeg synes vi er kommet langt i forhold til kommissioriets opgaveliste. Coronaen har dog hæmmet fremdriften i arbejdet, lyder det fra formanden.

Kommissionen har identificeret tre forhold, der gør sig gældende, når det gælder problemet med at rekruttere, fastholde og uddanne sundhedspersonale.

For det første bliver læger og plejepersonale stadigt mere specialiserede. Og det er et problem særligt for de mindre steder i Grønland, hvor der er brug for folk med brede kompetencer.

For det andet overstiger behovet for sundhedspersonale langt det antal grønlandske studerende, der vælger og gennemfører en sundhedsfaglig uddannelse.

For eksempel er der i øjeblikket 12 medicinstuderende på bacheloruddannelsen og fem på kandidatuddannelsen. Men typisk bliver kun halvdelen færdig. Og af de færdiguddannede rejser halvdelen ikke hjem til Grønland igen, ifølge erfaringer fra De grønlandske Huse i Danmark.

Til sammenligning var der i Færøerne 123 læger under uddannelse i 2017 og der bliver hvert år optaget 24 elever på sygeplejeskolen med en gennemførelsesprocent tæt på 100. I Grønland bliver der optaget 14 sygeplejersker på Ilisimatusarfik, hvoraf 60 procent gennemfører uddannelsen, påpeger Sundhedskommissionen i sit debatoplæg ”Et bedre sundhedsvæsen – men hvordan?” som blev præsenteret på et pressemøde torsdag sidste uge.

Der er dermed fortsat lange udsigter til, at vi får et sundhedsvæsen med tilstrækkeligt lokalt sundhedspersonale. Derfor skal vi regne med, at rekrutterings-, fastholdelses- og uddannelsessituationen fremover vil lægge et stort pres på sundhedsvæsenet. Ligesom det bevirker, at det er nødvendigt at ansætte vikarer, for at kunne dække de mange vagter. Vikarbureauansatte koster to til tre gange så meget som fastansatte.

(Artiklen fortsætter under faktaboksen)

Udfordringerne for sundhedsvæsenet:

• Pres i form af befolkningens øgede forventninger til behandling samt stigende antal ældre.
• Øget investeringsbehov i sundhedsvæsenet.
• Bosætningsmønstret udfordrer sundhedsbetjeningen i små samfund.
• Smådriftsulemper presser bemandingen.
• Specialisering af behandling er en udfordring på grund af det lille befolkningsgrundlag.
• Rekruttering og fastholdelse er en vedvarende udfordring.
• Utilstrækkeligt antal lokalt sundhedspersonale, der bliver i Grønland.
• Ingen sammenhængende flerårig plan for uddannelse og kompetenceudvikling.
• Fragmenteret og kortsigtet finansiering af uddannelse og kompetenceudvikling.
• Behov for at styrke samarbejde mellem kommuner og sundhedsvæsenet.
• Vigtigt at forny telemedicin-strategien, som skal følges op af kompetenceudvikling og infrastruktur.
• Tandsundheden i den voksne befolkning skal forbedres.
  • Kilde: Debatoplæg Sundhedskommissionen marts 2022

Så Sundhedskommissionen peger på tre indsatsområder for at afhjælpe den nuværende bemandingssituation: For det første at sikre højere gennemførelsesprocenter. For det andet at øge kapaciteten på nogle af uddannelserne og for det tredje, at arbejde for at der er flere lægestuderende, og at en større andel af de uddannede vender hjem igen.

Stor personaleomsætning overrasker

Det har overrasket Sundhedskommissionen, hvor stor personaleomsætning, der er i sundhedsvæsenet: Der er omkring 1400 månedslønnede, og cirka 950 af disse er fastansatte.

Alligevel blev der i 2019 foretaget 1400 ansættelser.

Næstformand i kommissionen, Keld Møller Pedersen, påpeger videre, at der i 2020 var blot 30 procent tilbage af de læger, der var her i 2010. Af sygeplejersker var der blot 25 procent tilbage i 2020 af dem, der var her i 2010.

- Det giver en stor udfordring for driften. For en stabil kerne af medarbejdere er nødvendig for at sikre stabilitet og kvalitet, siger Kjeld Møller Pedersen, der er professor i sundhedsøkonomi og sundhedspolitik fra Syddansk Universitet.

Han suppleres af Tine Aagaard, der er anden næstformand i Sundhedskommissionen:

- Der er et kæmpe engagement blandt medarbejderne, og det er imponerende, hvad man faktisk klarer med de ressourcer, der er til rådighed, siger hun, der er ph.d. i Arktiske Studier, Sundheds- og samfundsforhold ved Ilisimatusarfik.

I forbindelse med kommissionens arbejde har den mødt medlemmer af sundhedskartellet PPK, for at høre nærmere om de ansattes behov. Her kom det blandt andet frem at det ville være ønskeligt med en større fleksibilitet i ansættelserne, så for eksempel nybagte forældre kunne arbejde 30 timer om ugen, mens de, der måtte ønske at arbejde flere timer, ville kunne få lov til det.

Af andre udfordringer peger medarbejderne på, at for de mange kortuddannede er det problematisk, at de må påtage sig opgaver, der er på kanten af deres kompetencer, som følge af den pressede personalesituation.

Desuden er der gennemgående et behov for at styrke ledelseskompetencerne, blandt andet i forhold til personaleledelse. Der skal også være større ledelsesmæssig opbakning til for eksempel at oplære bygdepersonale i at bruge telemedicin og sørge for at de får udviklet deres kompetencer.