Chefredaktøren anbefaler: Vi løber på jobbet
Pædagogernes landsforening, NPK, har gode forhåbninger til koalitionsaftalen og vil kæmpe for, at medlemmerne ikke glemmes, når finansloven skal forhandles.
Formanden for NPK, Arnaq Brønlund, sidder på sit kontor i Kirkevej i Nuuk og nærlæser Inuit Ataqatigiit og Naleraqs koalitionsaftale.
- Vi har gode forhåbninger til den, men nu skal vi lige se tiden an, siger hun.
NPK hev sidste år en ny overenskomst hjem med Selvstyret, hvor de fik et lønløft, som formanden indtil videre er tilfreds med:
- Men vi mangler meget endnu.
I forbindelse med forhandlingerne var der en debat om, hvor meget lønningerne skal hæves. NPK krævede et større lønløft for at kunne følge med økonomisk og arbejde trygt. De kunne bekræfte, at pædagogernes startløn lød på omkring 21.000 kroner, mens en folkeskolelærers lå på 27.200 kroner. Kritikerne mente dog, at uddannelsesniveauet mellem en pædagog og en folkeskolelærer ikke kan sammenlignes.
- Pædagogik indgår i en stor del af vores uddannelse og omkring halvdelen handler om psykologi. I pædagogik lærer man om mennesket fra det bliver født til det dør, og det gør, at vores uddannelse er så bred i forhold til de andre uddannelsesretninger, forklarer hun.
Ikke modstandere
NPK har kæmpet for et lønløft, der svarer til de faktiske arbejdsforhold og en udligning på lønforskellen mellem en pædagog og en folkeskolelærer. Og der har også været kritikere, som mente, at de to uddannelsesretninger ikke kunne sammenlignes. Og det er ikke gået hen over hovedet på Arnaq Brønlund:
- Vores arbejdsområde er meget bredt, vi arbejder for de handicappede, psykiske syge, ældre og på daginstitutioner og døgninstitutioner. Og det er en forskel på os og folkeskolelærerne eller de andre med en højere uddannelsesbaggrund.
- Men vores uddannelsesniveau er da blevet hævet i sin tid, så det kræver en GU-eksamen for at komme ind på vores uddannelsesretning. På det punkt, er kriterierne blevet ligestillet. Heldigvis er der folk, der kan forstå os, for der er brug for os alle i samfundet. Det er heller ikke meningen, at vi skal kæmpe mod hinanden, uddyber hun.
Realisering
Arnaq Grønvold ser frem til realiseringen af koalitionsaftalen mellem IA og Naleraq.
- I aftalen er der fokus på en forbedring af serviceringen af borgerne.
Det giver os en forhåbning, men jeg er spændt på at se dem realiseret, da det store spørgsmål er hvordan, siger hun.
Hun forklarer, at de har gjort meget for at overbevise partierne om, at en pædagogs opgave ikke kun handler om at passe på børnene, men at de også skal arbejde for at udvikle og støtte børn under deres opvækst.
- Vi har kæmpet hårdt for at opnå højere lønninger til vores medlemmer, da der var en stor forskel på startlønnen mellem en pædagog og en lærer og en socialrådgiver. Derfor håber vi på, at det ikke bare ender i løfter og at det bliver realiseret, siger hun.
Hun håber på, at fagforeningen vil blive inddraget i det videre arbejde:
- Vi finder ud af om, de har lyttet os. Vi har taget det første skridt under forhandlingerne, men det er langt fra nok. Landet er stort, det er ikke kun i Nuuk, at vi har pædagoger. Der er også mangel på pædagoger på yderdistrikterne og dem, der er der, er få. De er stabile og arbejder alt det, de kan. Med det in mente, kan man ikke sige, at vi har opnået det bedste resultat.
MIO-rapporten
Børnerettighedsinstitutionen MIO og Børnetalsmanden udgav i marts måned rapporten ”Dagtilbud i Grønland”. Den viste, at der er stor mangel på pædagoger i dagsinstitutionerne og at der bør sættes langt flere ressourcer ind på området for at forbedre børns vilkår og på sigt flere uddannede i landet.
- Det er glædeligt, at der bliver lavet rapporter og undersøgelser, og de viser et klart billede af den store pædagogmangel i daginstitutionerne. Pædagogerne på de arbejdspladser er nemlig de lavest lønnede, siger Arnaq Brønlund.
NPK er klar over, at der er stor udskiftning blandt personalet på dagsinstitutionerne og er sikre på, at det er lønnen, der er problemet. De mener, at lønnen ikke er god nok i forhold til levevilkårene og at det er derfor, nogen vælger at skifte arbejde.
- De har store ansvar på arbejdspladsen, samtidig med, at der løbende bliver stillet højere krav til dem. Og det er en af grundene til den store udskiftning, siger hun.
Hun forklarer, at der på daginstitutionerne bliver lavet tests for børnene for at se, hvor langt de er nået med deres udvikling, som man også gør på folkeskolerne og deres Angusakkat:
- Men den store mangel på pædagoger gør, at pædagogerne løber på arbejdspladserne for at nå det hele. Og så er vi vidende om, at der er store begrænsninger på kommunernes tilskud til dagsinstitutionerne og de er også med til at sætte en kæp om hjulet.
Naalakkersuisut vil arbejde for at lave forbedringer for serviceringen af borgerne og det glæder Arnaq Brønlund sig til.
- Men der mangler en uddybning på det, som vi glæder os til at se på. De nævner ikke, hvordan de vil have, at pædagogerne skal arbejde fremover og hvilken del af lovgivningen, der skal ske forbedringer, selvom de har sagt, at de har lavet love, der ikke svarer til virkeligheden. Dem vil vi meget gerne tale med dem om, siger hun.
Finansloven vil blive færdigbehandlet til efteråret og det glæder NPK sig til.
- Jeg håber, at de vil huske os til den tid, siger hun.