Chefredaktøren anbefaler: Klar til flere aftaler med andre lande

Nej, den går ikke, lyder det fra DF’s Søren Espersen. Han mener, at Pituffik-aftalen, hvor en grønlandsk politisk leder for første gang selv underskrev aftale med et andet land, nemlig USA, kan være i strid med Grundloven. Han kræver en drøftelse i Udenrigspolitisk Nævn og svar fra Jeppe Kofod.

Pituffik-aftalen er ”historisk” og af ”kæmpe betydning” for Grønland. Den skal bane vejen for, at Grønland selvstændigt kan lave endnu flere internationale aftaler – uden at spørge i København, mener Steen Lynge.

For første gang nogensinde har Grønland helt selvstændigt – uden at en dansk fyldepen var inde over – skrevet under på en aftale med et fremmed land. Nemlig USA.

Derfor er aftalen om Pituffik-servicekontrakten ”historisk” og af ”kæmpe betydning”, fordi den fremover giver Grønland frihed til selvstændigt at indgå aftaler med fremmede lande på hjemtagne områder – uden at Danmark er medunderskriver, mener Steen Lynge, naalakkersuisoq for udenrigsanliggender.

Chefredaktøren anbefaler

Denne artikel er hentet fra avisen AG og udvalgt af chefredaktør Christian Schultz Lorentzen.

Du får dermed som netlæser adgang til en avisartikel, der normalt koster penge. Vi håber, at artiklen kan illustrere, at aviserne er andet og mere end nyheder, der typisk ender som citathistorier på gratismedierne. Avisernes store kvalitet beror også på dybde og baggrund og ikke mindst velskrevne personhistorier.

Håber du bliver inspireret til at tegne et prøveabonnement, så du bliver bedre klædt på til at følge samfundsudviklingen.

Få et tilbud på avisen - ring 38 39 40 eller mail adm@sermitsiaq.ag

Med Pituffik-aftalen har Grønland opnået større udenrigspolitisk frihed. Den frihed vil Steen Lynge have papir på. Og udbygge endnu mere. Især fordi der lige nu er kæmpe interesse for Grønland fra udlandet.

- Derfor ønsker vi, at aftalen om mere samarbejde mellem USA og Grønland skaber præcedens. Så vi får større frihed fremover til på hjemtagne områder at indgå aftaler med andre lande – uden at det skal ind over København, siger Steen Lynge

- Gennem årene har der været uenighed om udenrigspolitikken, og hvornår forskellige sager skal styres fra Danmark, siger Steen Lynge.

- Derfor skal vi have en formaliseret aftale med den danske regering, så vi fremover selv kan indgå aftaler med andre lande. På den måde undgår vi, at skiftende danske regeringer ændrer standpunkt på det her område. Vi skal finde nogle rammer, som også holder fremover, fastslår Steen Lynge.

- Jeppe Kofod er positiv og siger, at det må vi snakke om. Den nuværende regering har demonstreret, at den virkelig ønsker at give Grønland større råderum inden for udenrigspolitikken. Men det kan vi ikke være sikker på med en ny regering, siger Lynge.

DF: I strid med Grundloven

Meget apropos så er den tidligere regerings vigtigste støtteparti, DF, meget kritisk over for Grønlands ønsker. Og Kielsens egenhændige underskrift på Pituffik-aftalen – uden at Danmark var medunderskriver – kan være i strid med Grundloven, mener Dansk Folkeparti.

- Vi er meget, meget på vagt over at uddelegere udenrigspolitikken, siger DF’s udenrigs- og grønlandsordfører Søren Espersen med blikket stift rettet mod Grundloven. Her står, at det er ”kongen”, altså den danske regering, som fører udenrigspolitikken. Og det gælder hele rigsfællesskabet.

- Udenrigspolitik er noget, Danmark laver sammen med Grønland og Færøerne. Selvfølgelig skal færøske og grønlandske repræsentanter inddrages så meget som muligt. Men Danmark kan ifølge Grundloven ikke vælge at uddelegere udenrigspolitikken til Grønland. Hvis Grønland ser Pituffik-aftalen som en udenrigspolitisk sejr, så er det forkert. Udenrigspolitik er noget, vi laver sammen, siger Espersen.

- Det er virkelig godt, at Thule-kontrakten igen kommer Grønland til gavn, efter at den faldt på gulvet, fordi både danskere og grønlændere snorksov. Det er udmærket, at Grønland selv aftaler praktiske ting omkring Thulebasen med amerikanerne. Men mere skal det ikke være. Udenrigspolitik kan ikke uddelegeres, fastslår han.

Søren Espersen vil nu tage sagen om Pituffik-aftalen op i Folketingets Udenrigspolitiske Nævn. Derudover vil han stille spørgsmål til udenrigsminister Jeppe Kofod og justitsminister Nick Hækkerup for få klarlagt, om aftalen er i strid med Grundloven.

Kun overtagne områder

Det har ikke været muligt at få et interview med den danske udenrigsminister Jeppe Kofod om Søren Espersens kritik og de grønlandske ønsker om større udenrigspolitisk råderum.

Kofod har valgt at svare med en skriftlig kommentar:

- Jeg er rigtigt godt tilfreds med vores forhandlingsresultat, som er kommet i hus på grund af et godt og meget tæt samarbejde mellem Danmark og Grønland. Aftalepakken afspejler fuldstændig vores respektive kompetencer, fordi den samarbejdsplan, som Grønland og USA har underskrevet, jo vedrører overtagne sagsområder.

- Aftalepakken ændrer derfor ikke på Grønlands muligheder for at samarbejde internationalt, som de allerede fremgår af selvstyreloven. Det bør man ikke problematisere, det er tværtimod kun godt, at vi nu bruger de gode rammer vi har fuldt ud og i fuld gensidig respekt, lyder det fra den danske udenrigsminister.

Hvordan de ord helt præcist skal tolkes – og hvor stor Grønlands udenrigspolitiske reelt frihed bliver fremover – vil vise sig.

Steen Lynge vurderer mulighederne som gode. Og han mener, at større frihed for Grønland er til Danmarks fordel og med til at styrke rigsfællesskabet.

- Vi har haft et virkelig godt samarbejde med Udenrigsministeriet om servicekontrakten. Der er stor imødekommenhed fra den nuværende regering om, at landene i rigsfællesskabet skal være ligestillet. Rigsfællesskabet er på vej ind i en ny fase, mener Steen Lynge.

Omvej ad København

Grønland er også parat til et meget mere direkte og praktisk samarbejde med USA.

Med Pituffik-aftalen blev der fjernet en sten i skoen, som har gnavet i årevis. Det nye amerikanske konsulat gør det lettere at tale direkte med USA. Uden at skulle en omvej ad København, mener Steen Lynge.

I den fælles samarbejdsaftale mellem Grønland og USA nævnes minedrift som et emne. USA vil også gerne samarbejde om øget handel og yde støtte til udvikling af turisme i Grønland.

Steen Lynge hæfter sig ved, at Air Greenland får mulighed for at benytte landingsbanen på Pituffik i særlige situationer. Derudover vil lokalbefolkningen i Qaanaaq få tilbud om sundhedsbehandling på basen. Mod betaling fra selvstyret.

Flere grønlændere på basen bliver et krav i servicekontrakten.

- Jeg forventer, at der ansættes mindst 50 procent grønlændere. Og på længere sigt endnu flere, lyder det fra Steen Lynge.

Ikke danskerhad

Men træerne vokser ikke ind i himlen. Den direkte økonomiske hjælp fra USA har indtil videre kun været beskedne 81 millioner kroner – svarende nogenlunde til en uges bloktilskud fra Danmark.

- Der er stor international interesse for Grønland lige nu. Det giver os helt nye handlemuligheder. Med aftalen får vi direkte adgang til interessenter i USA. Det er en smidig aftale.

- Aftalen er ikke udtryk for fravalg af Danmark. Eller danskerhad. Tværtimod er vi glade for samarbejdet og støtten fra Udenrigsministeriet. Det er et tilvalg af nye samarbejdspartnere. Med det nye konsulat kan vi snakke bedre og mere direkte med amerikanerne. Arbejdet er først lige gået i gang. Vi lover ikke guld og grønne skove fra første dag, siger Steen Lynge.

Køb avisen AG her:

Powered by Labrador CMS