Chefredaktøren anbefaler: Iben Mondrup - Det er vigtigt, at vi husker

- Jeg synes, vi skal fastholde og skrive fortællingerne ned, så vi kan læse om dem, der var før os.

På initiativ fra Grønlands Forfatterforening, Kalaallit Atuakkiortut, stod forfatter Iben Mondrup i sidste uge foran et læseivrigt publikum, der bevæbnet med kaffe og muffins optog samtlige sæder i auditoriet på Ilimmarfik.

Efter at have indledt med at fortælle om sin opvækst i Nordgrønland og for at beskrive, hvordan det var at starte i første klasse, læste Iben Mondrup op fra sin roman ”Godhavn” fra 2014. Her bliver hovedpersonen sat i en dansk klasse sammen med det andet danske barn. Politikken med at adskille de danske og grønlandske børn medvirkede til, at børnene som tidligere var legekammerater pludselig blev fremmedgjorte for hinanden.

- Vi mistede kontakten og sproget, fortæller Iben Mondrup, der jævnligt holder foredrag i Danmark og oplever, hvordan mange danskere er uvidende om, hvordan Danmark gjorde sin indflydelse gældende i Grønland i årene efter 1953.

- Mit mål er at kaste lys over emner, begivenheder og steder, der har formet mig som menneske. Og når I læser mine bøger, bliver det til en samtale, som er noget, jeg gerne vil skabe, siger Iben Mondrup.

Romanen ”Godhavn” er den første i en trilogi, der består af ”Karensminde” og ”Vi er brødre.” Sidstnævnte tager udgangspunkt i to brødres opvækst i efterkrigsårene og er inspireret af Iben Mondrups fars opvækst og historie. Hans far var med i modstandsbevægelsen og havde i den forbindelse set, oplevet og gjort ting, der traumatiserede ham. Problemet var, at der aldrig blev talt om det. Samfundet var tilsyneladende enig om, at der skulle lægges låg på fortællingen om modstandskampen.

- Men traumer går i arv, og min far blev naturligvis påvirket af det, som min farfar havde gennemlevet, siger Iben Mondrup.

Heraf hendes insisteren på, at det er vigtigt, at vi ikke undlader at fortælle hinanden om vores oplevelser.

Det var en opfordring, der vakte genklang hos mange af tilhørerne i auditoriet på Ilimmarfik.

- Dit foredrag har givet mig mange tanker. Jeg håber at flere vil skrive og fortælle om det, vi føler, lød det fra en kvindelig deltager.

Skriver om overleverne

Iben Mondrup har de sidste par uger opholdt sig i Nuuk for at skrive.

Og der var stor begejstring blandt tilhørerne, da hun oplyste, at hun er i gang med tredje og sidste bind i trilogien om Tabita og Vittu, de to søskende, der mere eller mindre ulovligt adopteres af danske forældre.

Iben Mondrup afslørede i den forbindelse, at hun oprindeligt havde sat sig for at fortælle om de mange grønlandske elever, der i sjette klasse blev sendt et år til Danmark for at bo hos en plejefamilie og lære dansk.

- Tanken var, at de så kunne rejse tilbage til Grønland som små ambassadører for Danmark, siger hun.

Imidlertid blev hun under sin research, hvor hun talte med en masse mennesker opmærksom på, at der var børn, som var blevet adopteret af danskere, bosat i Grønland.

Et fænomen, som vi i dag hører meget mere om, men som for blot nogle år siden ikke var særligt kendt.

- Ingen kendte til det med adoptionerne, siger Iben Mondrup.

Hun løftede endvidere lidt af sløret for sin tredje bog, der vil handle om Tabitas og Vittus videre skæbne. De to børn har i de foregående bøger hver sin relativt hårde skæbne og opvækst, men det betyder ikke, at de går til. For Iben Mondrup er det vigtigt, at læserne kan opleve, hvordan man trods en hård barndom kan skabe sig et liv.

- Jeg tror på, at vi har brug for historier om overlevere, siger Iben Mondrup.

I forbindelse med researchen til bøgerne om adoption af grønlandske børn til danske forældre, mødte Iben Mondrup en kvinde, der som tre-årig var blevet bortadopteret og rejst til Danmark fra Sisimiut. Hun havde ikke set sin fødeby siden.

Kvinden, der hedder Kâlánguak Absalonsen, rejste efterfølgende sammen med Iben Mondrup tilbage til Sisimiut, hvor hun mødte flere familiemedlemmer. Rejsen og fortællingen er blevet til podcasten ”Rejsen til det røde hus,” der kan findes på flere platforme.

Kâlánguak Absalonsen er i Iben Mondrups øjne et levende eksempel på en overlever.

Den bedste bog

Under den efterfølgende debat med tilhørerne på Ilimmarfik, gik et af spørgsmålene fra salen på, hvilken af Iben Mondrups bøger, hun selv synes er den bedste?

- Den bedste bog er ”Godhavn.” Det tager tid at finde sin stemme som forfatter, og med den synes jeg, at jeg har fundet min, siger Iben Mondrup.

En anden læser ville vide, hvorfor forfatteren udsætter Tabita og Vittu for nærmest incestuøse forhold.

- Hvorfor skal de have den skæbne?

- Den mest radikale krænkelse er kropslig. Man kan ikke krænke et barn yderligere. Men det er også noget, jeg har lært af at tale med folk, der har været igennem det, som Tabita og Vittu oplever, siger Iben Mondrup.

Fra en anden tilhører lød et dybfølt ønske om, at der var nogen, der ville oversætte Iben Mondrups bøger til grønlandsk. Endnu er det ikke tilfældet, ligesom der endnu heller ikke er udsigt til, at bøgerne filmatiseres.

Til gengæld findes romanerne også som lydbøger, indtalt af Iben Mondrup selv.

AG - 15/02-2023

Klik her for at læse