Gå til hovedindhold

Chefredaktøren anbefaler: En gyser om de gamle

Vi tager hul på 2021 med en foruroligende analyse af fremtidens Grønland, hvor det kun går én vej: Mod det grå. I krystalkuglen manes også en myte i jorden: Ældre vil ikke til Danmark!

Grønland bliver langt mere grå i toppen i fremtiden.

I sagens natur er det en lykkelig udvikling, at mange flere mænd og kvinder får et sundere og længere liv. Men det kommer til at koste kassen. På næsten alle fronter.

I en ny, 87 sider lang redegørelse fra Departementet for Sociale Anliggender om »boligmassen på ældreområdet« opremses de enorme udfordringer, som hober sig op i horisonten. Sine steder er det som at læse en gyser. Især hvis man har de samfundsøkonomiske briller på.

I løbet af de næste 10 år viser befolkningsfremskrivningen fra Grønlands Statistik, at antallet af borgere over 65 år vil stige med 1.800.

Det er 38 procent.

Men herfra fortsætter den stejle kurve bare.

Ifølge den fremskrivning, der gengives i status-redegørelsen, vil antallet af borgere over 65 år toppe i 2035 – om 14 år – med cirka 9.000 personer. I dag er der i samme gruppe knap 5.000 personer, så der er altså tale om en stigning på 85 procent; næsten en fordobling.

– Fra 2035 og frem ser det dog ud til at antallet stabiliseres. For aldersgruppen + 75 år vil antallet stige frem til 2044, inden det stabiliseres, opsummeres det i redegørelsen, som også gør klart, at tallene er behæftet med den usikkerhed, som altid opstår, når man statistikere bruger det lange lys.

1-2 milliarder

At andelen af gamle vokser er ingen nyhed. Det har økonomerne i årevis påpeget. Dødens Gab har eksperterne kaldt udviklingen, hvilket er en – måske ufølsom – beskrivelse af det forhold, at der bliver langt flere borgere i fremtiden, som skal forsørges af stadigt færre forsørgere.

Ligningen er enkel:

Færre indtægter, flere udgifter.

Men det nye ved den aktuelle statusrapport fra socialdepartementet er, at der ses meget detaljeret på, hvordan man skal løse den kæmpe udfordring, som opstår, når de gamle skal forsynes med velegnede boliger.

Der arbejdes med 3 scenarier for, hvor mange penge der skal investeres i ældreboligerne de næste 10 år. Og de varierer helt vildt.

Det mest sparsommelige scenarie regner med, at der skal afsættes 200 millioner kroner til området frem mod 2030.

Og det dyreste taler om 1,9 milliarder kroner – altså næsten 200 millioner kroner om året.

– Men det mest realistiske scenarie er det mellemste, som ligger på 1,1 milliarder kroner med et behov for 750 pladser, lyder meldingen fra Departementet for Sociale Anliggender.

I forvejen er der pres på sektoren på grund af det stort vedligeholdelses-efterslæb.

 - Gennemgangen viser et samlet efterslæb på 30 millioner kroner og et 10-årigt vedligeholdelsesbehov på 110 millioner fordelt på alderdomshjem, ældrekollektiver og ældreboliger, konkluderes det i rapporten.

Hertil kommer, at hvis ældreboliger skal indrettes så en borger i kørestol skal kunne benytte boligen, er der et yderligere investeringsbehov på 28 millioner kroner.

Fatamorgana

Den almindelige antagelse har i mange år været, at en stor del af problemet vil løse sig selv, simpelt hen fordi mange pensionister vil vælge at emigrere til Danmark for at leve et mere komfortabelt og sikkert liv på deres gamle dage.

Men den »løsningsmodel« er et fatamorgana.

Forestillingen om den store Danmarks-flugt manes nemlig eftertrykkeligt i jorden i redegørelsen.

- Der er ganske få ældre, som er født i Grønland, der vælger at flytte fra Grønland. I gennemsnit er der en nettoudflytning fra Grønland af personer over 65 år på 14 personer om året. Nettoudvandringen er faldende allerede fra 54-års alderen og fra 70-års alderen sker der stort ingen vandringer. Der er de sidste 10 år kun flyttet 60 grønlandsfødte personer på over 70 år ud af landet, står der i redegørelsen med denne skarptskårne tilføjelse:

- En forestilling om, at der sker en betydelig fraflytning af ældre med baggrund i, at ældre har en udsigt til bedre økonomi (højere pension og lavere leveomkostninger) og mere udbygget sundhedsvæsen i Danmark, er derfor ikke korrekt.

Samlet regning

Eksperternes kig ind i fremtidens Grønland byder også på en vurdering af, hvordan det kommer til at gå med de mere overordnede udgifter til ældresektoren.

Beregningen tager dog ikke højde for de øgede sundhedsudgifter, herunder ekstra indlæggelser på sygehuse, men skønnet inddrager den ekstra-regning, som følger af, at flere ældre vil skulle have pension.

Den beregning er også en mindre gyser:

- Samlet set vil udgifterne til pension og alderdomshjem, plejehjem, ældreboliger og ældrekollektiver med denne fremskrivning stige med knap 50 procent fra 2017 og frem mod 2029, fremgår det af redegørelsen.

Summa summarum:

Politikernes drøm om en selvbåren økonomi – uden et årligt bloktilskud på 4 milliarder kroner – udfordres kraftigt af den demografiske udvikling. Drømmen fremstår nærmest galakser fra virkeligheden, når man læser denne redegørelse.

En realitet, som også Siumuts nye formand, Erik Jensen, snarligt kommer til at skulle forholde sig til.

I status-redegørelsens forord skriver medlem af Naalakkersuisut for sociale anliggender, Martha Abelsen, sådan her om de udfordringer, der tårner sig op i forhold til at sikre velegnede boliger til de mange ældre.

– Det er tydeligt, at det er nødvendigt, at vi skal begynde at tænke anerledes for, at vi de kommende år kan tilbyde en værdig alderdom til vores ældre, der gennem et langt liv har slidt for at give de kommende generationer bedst mulige betingelser.

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER