Gå til hovedindhold

Chefredaktøren anbefaler: En grønlandsk landsby på Amager

Man skal arbejde for at få mad, er filosofien på Kofoeds Skole. Her findes et særligt mødested for grønlændere, Naapiffik. Et ekstra hjem for socialt udsatte i København, hvor man kan møde landsmænd.

Festmenuen stod på røget laks til forret, oksemørbrad til hovedret og chokolademousse til dessert. Alle på Kofoeds Skole – ansatte som elever – fejrede, at institutionen fornylig blev hædret med Kronprinsparrets store sociale pris på en halv million kroner. 

Middagen var gratis. Sådan er det ikke til hverdag. Her må skolens elever – som de sociale klienter hedder på Kofoeds Skole - betale med ”Kofoed-dollars”, hvis de vil have noget at spise. 

Sådan er reglerne. Man skal yde for at nyde. En middagsmad kræver for eksempel, at man arbejder mindst en time på produktionsværkstedet. Man kan også bidrage med rengøring, madlavning, studier eller arbejde på værksteder, hvor der laves keramik eller tøj. Eller man kan passe en af Kofoed Skoles butikker. Så får man et værdibevis, med kælenavnet ”Kofoed-dollars”, til betaling af maden.

Jeg besøger Kofoeds Skole på Amager i København. Kofoeds Skole har også en afdeling i Nuuk, Aalborg og Aarhus. Og har taget initiativ til lignende skoler mange steder i Østeuropa.

På fjerde sal med forrygende udsigt over Amager ligger Naapiffik, det særlige mødested for grønlændere på Kofoeds Skole. Stedet er blot en lille del af det kæmpe store kompleks af alskens værksteder, genbrugsbutikker, cykelværksted, systue, æblemosteri, honningavl, medieværksted, idræt, kantine og meget andet, som breder sig ud over Holmbladsgade og Nyrnberggade. 

Det næsten hundred år gamle sted er en ganske særlig skole, hvor samfundets udstødte, hjemløse, arbejdsløse, misbrugere, psykisk sårbare og andre med særlige problemer kan finde tryghed og blive accepteret for, hvad de formår at yde.

Kordegn H.C. Kofoed skabte skolen som en del af Christians Kirkes sogns sociale arbejde i 1928. Ideen var – og er – at give mennesker med sociale og personlige problemer mulighed for at få nogle færdigheder, yde et stykke arbejde, få et måltid mad og samvær med andre i samme situation.

Grønlandske toner

På Nyrnberggade viser et grønlandsk flag vej til det særlige mødested for grønlændere. 

Her i dagligstuen lyder der smægtende grønlandske toner. Det er Nuka, som spiller klaver med et kæmpe grin. Hengivent lægger han hovedet på skrå og lader fingrene vandre henover tangenterne. Han spiller uden noder.  Og glider hele tiden over i en ny ørehænger, som vækker begejstring blandt de 10-15 mænd i dagligstuen.

Ado Josvassen

De fleste nyder dagens ret fra kantinen. Et par stykker ser fjernsyn i tv-stuen.  De sludrer sammen på grønlandsk. Det betyder meget at møde landsmænd og tale sit eget sprog, fortæller de.

I dagligstuen hænger en flot kajak i sort lærred.  Den er syet af en kvinde, fortæller en af mændene.  Måske derfor er der placeret et par hvide festkamikker i kajakken. 

Der hænger også hjemmelavede trommer på væggen sammen med et kæmpe maleri af et hundespand. 

På Kofoeds Skole kan man sy i skind og lave andet håndarbejde. På Naapiffik er der et par senge, hvor man som hjemløs eller beruset kan få nogle timers søvn. Der er brusebad. Computere med adgang til internet. Naapiffik arrangerer banko, danskundervisning, ture til svømmehal og til skolens refugium i nærheden af Sorø.

Naapiffik har også haft et fodboldhold, som deltager i fodboldturneringer for hjemløse og har klaret sig flot.

Thor Petersen

Den sociale jungle

Socialrådgivere og andre medarbejdere hjælper i junglen af aktivering, revalidering og kontanthjælp. De forsøger at finde bolig, job eller aktivering til de grønlandske brugere. De hjælper også misbrugere til at komme i gang med afvænning. 

Der er også en særlig afdeling for grønlandske kvinder, Miteq, hvor de kan bo for en tid, hvis de står uden tag over hovedet.

Brugere af Naapiffik er en broget skare. Der er hjemløse, som lever af at samle flasker. Der er misbrugere. Der er grønlændere, som indimellem har jobs. En del er på kontanthjælp. Nogen bor på gaden, sover på tilfældige sofaer. Andre har egen lejlighed. 

Naapiffiks nyudnævnte leder, færøske Andreas Dalsgaard, fortæller, at det for mange grønlændere er et stort problem at skaffe identitetspapirer. En dåbsattest eller lignende er nødvendig for at oprette en bankkonto og få socialhjælp. Og sådan en kan være svær at skaffe fra Grønland. 

- Man skal betale 150 kr. for at få dåbsattesten sendt eller 750 kr. for et pas. Mange har ikke de penge. Det er vildt, at de skal betale. Det er jo ikke for sjov, at de har brug for dåbsattesten. Bankerne kræver originale papirer for at oprette en konto, fortæller Andreas Dalsgaard.

Hjælp til selvhjælp

Alle disse praktiske og sociale problemer kan grønlændere i Danmark få hjælp til at løse på Kofoeds Skole. 

Ifølge Andreas Dalsgaard er grønlændere overrepræsenteret blandt hjemløse. Det skyldes den slags praktiske problemer, misbrugsproblemer, at de ikke har et netværk, og at boligpriserne er skyhøje. Skolen hjælper grønlændere med at finde bolig og søge kontanthjælp eller aktivering.

- Vores motto er hjælp til selvhjælp. Så for at få mad, skal man selv gøre en indsats med for eksempel at vaske gulv eller arbejde i vores produktion, hvor vi pakker skruer og rawlplugs. Men kommer man ind fra gaden og har det meget skidt, hjælper vi. Ingen skal gå sultne i seng, siger Andreas Dalsgaard. 

Hver torsdag afleverer Fødevarebanken kasseret mad fra supermarkeder til Kofoeds Skole. Eleverne på Naapiffik laver så mad sammen med de ansatte af de fødevarer, de får gratis.

Aloqa Kielsen

- Det er vigtigt, at folk føler, de kan bidrage til fællesskabet. Hvis du laver mad, kan ti andre få noget at spise. Og der bliver pænt og hyggeligt, hvis du også gør rent på toilettet. Vi ser, hvad vedkommende er i stand ti. Det tæller også, hvis man kun er i stand til at sætte tallerkner på bordet, siger Andreas Dalsgaard.

For ham er det vigtigt, at Naapiffik er hjemligt. 

- Det skal være et fristed. Et helle i hverdagen, hvor man kan være sammen med andre grønlændere, tale sit eget sprog og føle sig velkommen. Jeg elsker det her sted og de mennesker, som kommer her, erklærer Naapiffiks nyudnævnte 32-årige leder, der er en populær person. Især når han vender hjem fra Færøerne med tørfisk og hvalkød. Så er der fest.

Oase for udsatte

Forstander på Kofoeds Skole, Robert Olsen, fortæller, at de grønlandske elever udgør omkring 10 procent. Skolen har mennesker fra hele kloden, omkring 100 forskellige nationer. Alt sammen mennesker, som står uden for arbejdsmarkedet og/eller har sociale problemer.

- 3500-4000 mennesker kommer på vores skoler på årsbasis. Dagligt har vi besøg af 400-600 på vores 12 værksteder. At folk deltager er meget vigtigt for os. Arbejdsevnen er meget forskellig.  Det accepterer vi. Men deltagelse er vigtigt, siger han.

- Vi begyndte at arbejde med grønlændere i 1970’erne, fordi der sad en masse grønlændere og drak på Christianshavns Torv. På den måde begyndte Naapiffik. Vi hjælper mennesker op fra bunden, løfter deres hverdagsliv og hjælper dem med at lære dansk, få kontanthjælp og en bolig. Og et arbejdsliv.

- Folk slås med psykiske problemer, med et højt forbrug af rusmidler, øl og hash.  Vi løfter folk op og giver dem en base, hvor de ikke drikker, men får et fællesskab med andre.

- Naapiffik er en lille landsby. En oase for socialt udsatte, som ellers sidder alene derhjemme eller går på gaden, siger Robert Olsen.

Køb avisen AG her:

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER