Chefredaktøren anbefaler: Grønland risikerer at hænge på stor millionregning

Trods løfter i 2016 er det færøske landsstyre i dag af den opfattelse, at oprydningen i den forladte fiskerstation ligger hos de grønlandske myndigheder.

Den danske stat ejede kajanlægget, hvor bolværk og planker i dag er deponeret på en lille ø tæt ved fiskeristationen. Grønland hjemtog ansvaret for havne i 1987, og muligvis er ejerskabet til kajen og andre bygninger i Nordafar fulgt med hjemmestyrets overtagelser i 1980’erne.

I 1990’erne bragte avisen en lille annonce, som i dag har afgørende betydning for en langvarig tvist mellem rigsfællesskabets broderlande Færøerne og Grønland. Teksten i annoncen var kort og kontant:

»Nordafar til salg«, og på et oversigtsbillede var 22 bygninger, store som små, markeret med hvert sit nummer.

Forud for indrykningen af annoncen var gået et par dramatiske år for fiskeristatio- nen 50 kilometer syd for Nuuk. Selskabet Nordafar A/S, stiftet i 1953, gik konkurs i 1989, og ejendomme og inventar blev solgt til det private selskab »Handelsselskabet Færingehavn ApS« på en tvangsauktion i Nuuk 15. oktober 1990. Pris: 1 1⁄2 millioner kroner.

Blandt ejerkredsen i dette selskab var den færøske fisker og reder Kaj Hjalgrimson, som var bosat i Nuuk, hvor han gik under navnet »Kaj Laksko«. Kaj Halgrimson ejede coasteren »Johanna Kristina«, som sejlede bygdesejlads for Royal Arctic Line.

Bygningerne i Grønland ligger som en skamplet for os færinger, fordi vi ikke har ryddet op efter os. Færøernes lagmand Aksel V. Johannesen i 2016

Kaj Hjalgrimsons plan med Nordafar var at tiltrække erhvervsvirksomheder til den nedlagte fiskeristation, men forsøget mislykkedes. Ingen bød på bygningerne, som var sat til salg i annoncen. »Handelsselskabet Færingehavn« gik i frivillig likvidation 19. juli 1994. Og lige siden har Nordafar stået uden ejer. Ingen har taget vare på bygningerne, men i 2007 aftalte Grønland og Færøerne, at færingerne skulle rydde Nordafar og andre færøske fiskeristationer i Grønland. Aftalen blev aldrig ført ud i livet.

Forbrødring i 2016

Naalakkersuisuts formand Kim Kielsen mindede på et møde med Færøernes lagmand Aksel V. Johannesen i Tórshavn i 2016 om aftalen, som færingerne ikke havde overholdt.

De to politikere underskrev »Aftale mellem Naalakkersuisut og Føroya landsstýri om udvikling og gensidig samarbejde 28. april 2016«, og som en del af denne aftale blev oprydningen af de færøske efterladenskaber i Grønland atter drøftet.

– Færingerne har fisket meget i Grønland, men der står mange ruiner tilbage. Det er grønlænderne sure over, og efterladenskaberne må ryddes væk, sagde Kim Kielsen.

Chefredaktøren anbefaler

Denne artikel er hentet fra avisen Sermitsiaq og udvalgt af chefredaktør Dorthe Olsen.

Du får dermed som netlæser adgang til en avisartikel, der normalt koster penge. Vi håber, at artiklen kan illustrere, at aviserne er andet og mere end nyheder, der typisk ender som citathistorier på gratismedierne. Avisernes store kvalitet beror også på dybde og baggrund og ikke mindst velskrevne personhistorier.

Håber du bliver inspireret til at tegne et prøveabonnement, så du bliver bedre klædt på til at følge samfundsudviklingen.

Få et tilbud på avisen - ring 38 39 40 eller mail adm@sermitsiaq.ag

Aksel V. Johannesen var enig.

– Færingerne har nydt godt af grønlandske ressourcer og gæstfrihed, mens de var i Grønland. Derfor kan man sige, at bygningerne ligger som en skamplet for os færinger, fordi vi ikke har ryddet op efter os. Det mener jeg, at vi skylder grønlænderne, svarede den færøske lagmand.Som led i aftalen gennemførte Landsverk (den færøske institution for bygninger, anlæg og infrastruktur) og Tjóðsavnið (det færøske nationalmuseum) en feltundersøgelse i maj og juni 2017, som registrerede alle bygninger og anlæg i Nordafar.

Overordnet er det færøske landsstyre af den opfattelse, at opgaven med at udføre oprydningen i Nordafar ligger hos de grønlandske myndigheder. Lagmandens kontor i et svar til Sermitsiaq i dag

En rapport, som i januar 2018 blev afleveret til Grønlands Selvstyre, beskrev forfaldet i Nordafar så fremskredet, at en bevaring ikke giver mening. Rapporten anbefaler en oprydning, så alle bygninger fjernes ned til fundamentet. Pris i 2017: 34 millioner kroner. Rapporten peger dog også på en alternativ løsning, hvor bygningerne bliver revet ned, men hvor materialerne bliver brændt eller deponeret på stedet. Pris i 2017: 22,7 millioner kroner.

Men planerne om oprydningen i Nordafar gik endnu en gang i stå.

Jagten på ejeren

Ved lagtingsvalget 8. december 2022 blev Aksel V. Johannesen endnu en gang valgt til
lagmand.

Sermitsiaq har spurgt Aksel V. Johannesen, om han vil indfri sit løfte om oprydning i Nordafar, som han gav Kim Kielsen i 2016. Men nu hænger færingerne deres hat på Kaj Hjalgrimsons annonce »Nordafar til salg« fra 1990’erne.

Lagmandens kontor skriver i et svar til Sermitsiaq:

– Det, som gør sagen særlig kompleks, er, at bygningerne i Nordafar i dag er privat ejendom, og det færøske landsstyre ejer således ikke bygningerne. I miljølovgivning rundt om i verden er der gældende et princip om »Polluter pay« (på dansk: Forureneren betaler, red.), hvor det er den, som ejer ejendommen, som har ansvaret for at rydde op på ejendommen.

– Overordnet er det færøske landsstyre af den opfattelse, at opgaven med at udføre oprydningen i Nordafar ligger hos de grønlandske myndigheder. Landsstyret har ikke hjemmel til at udføre en oprydning på privat ejendom i et andet land. Da Færøerne afleverede rapporten om Nordafar i januar 2018, blev det samtidigt aftalt, at de grønlandske myndigheder skulle vende tilbage med en rapport om ejerforholdene. Landsstyret afventer fortsat en sådan rapport, skriver lagmandens kontor til Sermitsiaq.

Men Grønlands selvstyre har rent faktisk forsøgt at finde en ejer til Nordafar. I februar 2017 blev advokatfirmaet Paulsen/Keldsen hyret til at kulegrave den spegede sag. Advokaterne kunne heller ikke finde en ejer efter handelsselskabets frivillig likvidation i 1994, og de anbefaler i stedet at fremlyse bygninger, havneanlæg og løsøre som gamle maskiner og olietønder i Nordafar for at fastslå et ejerskab. En fremlysning har som udgangspunkt til formål at finde den retmæssig ejer, men kan også fastslå, at der ikke findes en ejer – eller at en ejer ikke ønsker genstandene, så de kan fjernes uden at myndighederne bliver gjort erstatningsansvarlig.

De grønlandske regler om fremlysning er dog uklare, og Selvstyret har ikke forfulgt denne mulighed.

Forurenet jord og vand

Fremlysning eller ej.

Nordafar har med al sandsynlighed stået uden ejer siden det Nuuk-baserede handelsselskab gik i frivillig likvidation i 1994. Og det skaber en ny situation al den stund, hvor den færøske lagmand ikke længere er så klar i mælet som i 2016. Nu mener Færøerne, at oprydningen i Nordafar er en grønlandsk opgave. Og det kan blive en meget bekostelig opgave.

Rapporten fra Landsverk og Tjóðsavnið gennemgår de enkelte bygninger i Nordafar, men omfatter ikke en jordbundsundersøgelse. Efter fi re årtiers drift er jordbunden omkring fiskeristationen muligvis forurenet, og så bliver regningen for oprydningen meget større end de 22,7 til 34 millioner kroner, som det koster blot at erne bygningerne.

Og hvis færingerne ikke vil betale som lovet i 2016, og når Nordafar har stået uden ejer siden1994, ja så peger pilen på Grønlands Selvstyre.

Og Grønland er meget opmærksom på denne risiko.

Efter at have modtaget den færøske rapport sendte det daværende departement for natur, miljø og forskning 30. januar 2019 et brev til Færøerne vedrørende myndighedsbehandlingen af oprydningen i Nordafar.

Departementet skal som Grønlands centrale miljømyndighed godkende det færøske landsstyres konkrete planer for miljøoprydningen, og departementet skal udstede de nødvendige miljøgodkendelser.

I brevet peger departementet på behovet for en undersøgelse, foretaget af færingerne, der gennemgår bygningsmaterialerne, installationer, maskiner og maling for indholdet af miljøfarlige stoffer, og behovet for en screening af mulig forurening af jord og vand for oliekomponenter, diesel og organiske opløsningsmidler. På baggrund af disse undersøgelser skal der udarbejdes en detaljeret plan for sortering, bortskaffelse og genanvendelse af bygningsmaterialer, maskiner og installationer.

– Det er vigtigt, skriver departementet til de færøske myndigheder, at et eventuelt forureningsproblem samt anvendelsen af miljøskadelige stoffer er kortlagt før oprydningen bliver igangsat, så en eventuel forurening ikke spredes eller forværres.

Departementet rykkede for et svar i december 2019, men færingerne forbliver tavse.

Powered by Labrador CMS