Gå til hovedindhold

Chefredaktøren anbefaler: Grønland var en god beslutning

Efter fire år som ledende dyrlæge flytter Egill Steingrimsson og hans familie til Norge for at starte nyt job. Han er fuld af lovord om Grønland og imponeret over, at en befolkning på lidt over 50.000 mennesker kan løfte så mange opgaver.

- Vi kommer til at savne det. Ikke mindst menneskene.

Egill Steingrimsson har sidste dag på kontoret denne uge. Dermed slutter fire års ansættelse i Selvstyrets Veterinær- og Fødevaremyndighed (VFMG) som ledende dyrlæge. Han og hans kone, Ingunn, samt parrets yngste søn, Kari, kom hertil i 2018 fra Bruxelles, hvor han var ansat som veterinærinspektør. Den ældste søn, Asgeir, flyttede ikke med til Grønland, da han var ved at uddanne sig på Islands Universitet.

- Jeg har altid interesseret mig for Grønland og har villet vide mere om den grønlandske befolkning, siger Egill Steingrimsson om beslutningen om at søge fra den pulserende storby Bruxelles til Nuuk.

Og han har ikke fortrudt beslutningen, selv om der naturligvis er afsavn ved at bo i den grønlandske hovedstad frem for den belgiske. For eksempel er det ikke så nemt at rejse til andre europæiske storbyer fra Nuuk, som det var, da familien blot satte sig ind i bilen og i løbet af kort tid var i Italien.

- Til gengæld har vi sejlet ind i fjorden, siger Egill Steingrimsson.

Han kom til verden og voksede op i Reykjavik, men tilbragte meget tid hos sine bedsteforældre i Blönduos i det nordlige Island. Som mange andre islandske børn arbejdede Egill i sin sommerferie på en bondegård fra han var 12 til han blev 16 år.

Dyrlægefaget var ikke umiddelbart noget, han havde drømt om hele sit liv. Han begyndte først i en relativ sen alder på dyrlægestudiet. Som 26-årig var han blevet far til sin ældste søn og tænkte, at han hellere måtte se at få sig en uddannelse.

- Jeg havde altid været interesseret i medicin og naturvidenskab, fortæller han, der valgte at tage sin dyrlægeuddannelse i Wien, Østrigs hovedstad.

Som nyuddannet dyrlæge tog han med familien tilbage til Island og virkede nogle år i Reykjavik og senere som distriktsdyrlæge i Blönduos, hvor han havde egen praksis.

Efter seks år i Island flyttede familien til Bruxelles, hvor de boede indtil Grønland kaldte.

Hestedyrlægen

I omkring 10 år, inden han kastede sig over dyrlægestudiet, havde Egill Steingrimsson arbejdet med heste.

- Heste var mit liv i 10 år. Det er jo en stor eksport i Island, pointerer han, der arbejdede med den islandske hest både i Island, Sverige og Tyskland.

Oprindelig blev den islandske hest brugt som arbejdsdyr og som fødevare. Men de seneste 50-60 år har den unikke hesterace, der kun findes i Island, vundet indpas i mange andre lande og udgør nu et stort eksportprodukt for Island. Sidste år blev der eksporteret 3000 heste og faktisk findes der flere islandske heste uden for Island end de omkring 80.000 heste, der findes på selve øen, oplyser Egill Steingrimsson.

Han siger, at der er særligt to ting, som karakteriserer den islandske hest: Dels dens robusthed og rolige karakter, der gør dem forholdsvis lette at håndtere, dels at den har fem gangarter i stedet for de normale fire styks.

Egill Steingrimsson påpeger, at man kan sammenligne den islandske hest med den grønlandske slædehund. Begge dyr er særlige for kulturen og måske kunne Grønland lade sig inspirere af de gode islandske eksporterfaringer.

- De særlige egenskaber, der kendetegner den grønlandske slædehund, kunne godt være attraktive for andre lande, siger Egill Steingrimsson.

Han fremhæver, at kulturen i Grønland – som i Island – ændrer og udvikler sig. Ligesom hesten på Island ikke længere er et arbejdsdyr, er slædehundene i Grønland heller ikke længere kun til brug for fiskeri og fangst. Mange steder bruges slædehundene til væddeløb eller til kørsel med turister.

- Kulturen udvikler sig hele tiden. Island har gode erfaringer med den nutidige hestekultur og spørgsmålet er, om Grønland kunne gøre det samme med slædehunden, siger Egill Steingrimsson.

Hans store erfaring med heste har været til stor hjælp for den nyopstartede hestestald Viska Horses i Nuuk, der har otte islandske heste opstaldet og tilbyder rideture for nybegyndere såvel som erfarne ryttere.

- Jeg er glad for, at der er kommet heste til Nuuk, og at jeg har kunnet hjælpe til på sidelinjen, siger Egill Steingrimsson, der har blandt andet har givet en hånd med når hestene skulle have sko på.

Fleksibilitet er nødvendigt

Jobbet som ledende dyrlæge for Veterinær- og Fødevaremyndigheden i Grønland indeholder mange administrative opgaver.

Derfor er det ikke ofte, at Egill Steingrimsson selv har været i direkte kontakt med syge dyr gennem sine år i Grønland.

Som AG tidligere har beskrevet, er det de senere år blevet stadig mere svært at rekruttere dyrlæger til Grønland. Ikke mindst fordi der også er rift om dyrlæger andre steder i verden.

Det er derfor Egill Steingrimssons erfaring, at medarbejdere ofte er i Grønland i kort tid. Hvilket har sine udfordringer og konsekvenser, blandt andet at historikken går tabt, og at det kan være svært at sikre en udvikling i det tempo, man kunne ønske sig.

Desuden stiller det krav til folks evne til at kunne omstille sig.

- Det gør, at vi ofte må have flere kasketter på. Og folk skal være indstillet på at være fleksible, hvilket jeg også synes, at vi er, siger han.

Faktisk synes Egill Steingrimsson, at det er imponerende at en befolkning på lidt over 50.000 mennesker kan løfte opgaverne i en grad, som de gør i dag.

- Jeg tror ikke, man kan finde mange byer i for eksempel Europa, som ville kunne det samme med de samme ressourcer, siger han.

En af konsekvenserne ved at det er svært at tiltrække kvalificerede dyrlæge har været at flytte embedsdyrlægen i Ilulissat til Nuuk. Det betyder, at hundeejere i Ilulissat ikke længere kan møde deres dyrlæge personligt, men må konsultere dyrlægen telefonisk.

Af samme årsag planlægger man fra myndighedernes side at kunne udvide konsultationen med telemedicin. Så hundeejere kan vise deres dyr på en skærm og dyrlægen ad den vej får mulighed for at stille en diagnose. Samtidig skal det være muligt at kunne udskrive en recept på medicin, som kan udleveres af sundhedsfagligt personale.

- Det er en minimal service til hundeejere, men en bedre løsning end slet ingen dyrlæge, siger Egill Steingrimsson, der oplyser, at tilbuddet med telemedicin i Selvstyrets regi omfatter kun slædehunde. Den private dyreklinik i Nuuk vil også have mulighed fora t tilbyde lignende service til andre dyr i hele landet.

Glæden ved Grønland

Som islænding har mødet med den grønlandske kultur ikke udgjort et stort kultursammenstød for Egill Steingrimsson.

- Jeg synes, Island og Grønland ligner hinanden meget. Vi er mere spontane og skal ikke nødvendigvis aftale at mødes flere uger i forvejen, som kendetegner livet i Europa, siger han, der synes at det har været nemt at få venner.

- Folk er meget imødekommende og positivt indstillede, siger Egill.

Desuden er livet tæt på naturen også et kendetegn for begge kulturer. Ligesom andre familier er Egill og hans familie under årene i Grønland gået på rensdyrjagt og samlet forråd. Den yngste søn, Kari på 16 år, har allerede besluttet, at han skal tilbage til Grønland til sommer. - Det var en god beslutning, at vi flyttede hertil. Og vi kommer til at savne det, siger Egill Steingrimsson.

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER