Chefredaktøren anbefaler: Grønland og Danmark har sovet i timen på forsvarsområdet

Kineserne bygger isbryderflåde og har en stærk flåde i Stillehavet. De har også en enorm stærk og nytænkende kystvagt, og satser hårdt på at vinde fodfæste i Arktis.

Russerne har mange isbrydere, en stærk flåde og en stærk kystvagt i Arktis og har flere arktiske flådebaser.

USA har til gengæld sovet i timen og mangler isbrydere, isforstærkede krigsskibe, har en svag kystvagt og mangler flådebase i Arktis, ligesom de også mangler luftforsvar i Thulebasen.

Medlem af Folketinget for Inuit Ataqatigiit, Aaja Chemnitz Larsen mener, at Danmark har sovet lige så meget i timen, som USA har gjort, når det handler om at opruste militært, men at Grønland også har gjort det, selvom Grønland som sådan ikke har et militær.

Det kom frem på den sikkerhedspolitiske konference, som Folk og Sikkerhed i samarbejde med Forsvarsudvalget i Folketinget havde arrangeret fredag den 15. november på Christiansborg.

- Det er helt klart, at Grønland og Danmark ligesom USA også har sovet i timen på forsvarsområdet. Vi fra Inuit Ataqatigiit lavede et forsvarsudspil tilbage i 2006, hvor vi fik mange af tingene med i forsvarsforliget i Folketinget, hvor der fra 2017 og frem til 2023 er blevet afsat 1 milliard til at styrke forsvaret i Grønland. For blot at nævne et eksempel, så er der nu flere unge fra Grønland, der er begyndt at aftjene værnepligt, og det er vigtigt, at vi følger tingene til dørs, som det første, men det er ligeså vigtigt, at vi peger på endnu flere konkrete tiltag. Jeg så gerne, at der på Ilisimatusarfik var et center, der havde med udenrigs- og sikkerhedspolitik at gøre, så man på den måde kan klæde politikerne på. Så kunne man blandt andet også tage initiativ til at lave sådan en konference som den her, hvor man kunne være med til at pege på nogle anbefalinger for Grønland, som politikerne kunne bruge til det videre arbejde, siger Aaja Chemnitz Larsen.

Hun mener også, at det er vigtigt, at man får viden, da viden er magt i den her situation. Netop fordi Grønland ikke har haft noget forsvar i lige så høj grad som tidligere, så stiller det også et større krav til Grønland.

- I dag er det blevet endnu vigtigere, at vi ikke sover i timen eller kommer bagud, men at vi tværtimod er på forkant og er proaktive i det her spørgsmål. For i mine øjne er det Grønland, der skal sætte retning for vores sikkerheds- og udenrigspolitik. Det skal ikke være i Udenrigsministeriet eller her på Christiansborg, siger Aaja Chemnitz Larsen.

Naalakkersuisut skal sætte retningen

Hun mener, at det først og fremmest er Naalakkersuisut, der skal være på forkant med udviklingen på det her område, da det er dem, der har det endelige ord, og fordi regeringen lytter til alt, hvad Naalakkersuisut siger.

- Hvis Naalakkersuisut siger, at det er den retning, vi skal gå, så er det som regel også det, man gør. Jeg synes også, at det Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk udvalg spiller en stor rolle, og jeg synes også, at de ikke er så synlige, som man ellers kunne ønske. Hvis Naalakkersuisut ikke sætter retning, så er der jo andre, der må gøre det. Vi forsøger at gøre det her fra, og jeg så også gerne, der var endnu flere hjemmefra, der gør det, for det er jo Grønlands eget parlament, der bør sige, hvad vi gerne vil, sammen med Naalakkersuisut, siger Aaja Chemnitz Larsen.

- Hvorfor er det så vigtigt, at Grønland er med, og hvad er det man fra Grønland skal være bange for, hvis vi ikke er med?

- Vi skal være bange for, at andre gør det, for der opstår et vakuum, hvis vi ikke selv går ind og definerer det. Så risikerer vi at varetage andres interesser i stedet for vore egne. Lige nu kan vi se, at amerikanerne klart går ind og siger, at de har nogle interesser, og jeg er sikker på, at amerikanerne også vil have nogle visioner, men det er os, der kender vores land bedst, så selvfølgelig os fra Grønland, der selv skal sige, hvad vi gerne vil og varetage vore interesser. Jeg skal her fra Folketinget være med til at varetage Grønlands interesser, men det er lidt pudsigt, at det er os, der kommer med et forsvarsudspil og ikke Naalakkersuisut. Jeg synes, Naalakkersuisut bør have flere visioner på området, men heldigvis har vi her på Christiansborg en stærk stemme på vegne af Grønland. Særligt når der er den her voldsomme interesse, der er fra omverden. Så det er vigtigt, at vi også er her, men det er jo Naalakkersuisut, der har det endelige ord. Derfor er det dem, der skal have visionerne for, hvad det er Grønland vil, forklarer Aaja Chemnitz Larsen, der heller ikke mener, der er visioner nok fra Naalakkersuisut , og at de ikke tager ansvar nok.

- Det er fint nok, at de deltager i møder, og det er fint, at man kommer med enkeltstående tilfælde, men vi skal jo ikke tage det fra sag til sag, men at vi ser det fra et strategisk langsigtet perspektiv og at vi har en sikkerhedspolitik. Hvad er det Grønland vil i 2025-2050, hvad er det for en relation Grønland gerne vil have, både til Danmark, USA, Rusland og Kina, som vi er vi nødt til at gøre nogle overvejelser om, men så er vi også nødt til at vide, hvordan Kina agerer for eksempel i Afrika, for Kina har en helt anden måde at føre udenrigspolitik på, siger Aaja Chemnitz Larsen.

Danmark skal afgive magt

Hun siger, at amerikanerne har forstået, at de også nødt til at kigge på diplomatiet, hvis de gerne vil øge deres militære tilstedeværelse i Grønland.

- Lige nu fokuserer amerikanerne meget på diplomatiet for at opbygge en relation til Grønland. Det vil sige, at de snakker med Grønland om uddannelse, forskning, til dels også erhvervsudvikling, import/eksport med Grønland, og det er noget, som Danmark slet ikke har forstået. Det flerstrengede diplomatiske samarbejde, der er nødt til at være, har vi også brug for internt mellem Grønland og Danmark, for at vi kan sikre en stærkere økonomi i Grønland. Danmark skal ikke være bange for at gøre Grønland fri til at udvikle sig økonomisk og uddannelsesmæssigt, fordi det faktisk er der, hvor der også er gode muligheder for begge parter. Danmark er nødt til at turde at afgive magt inden for udenrigspolitikken, for at give Grønland indflydelse, siger Aaja Chemnitz Larsen.

En vigtig forudsætning for det er, at Grønland og Danmark finder tonen internt imellem hinanden.

- Det er vigtigt for mig, at det bliver Danmark og Grønland, der sammen definerer udenrigs- og sikkerhedspolitikken og ikke for eksempel USA, men at USA godt kan være en allieret. Danmark er nødt til at oppe sig, også på alle de andre områder, folk til folk indsatsen og diplomatiet generelt, også internt i rigsfælleskabet. Jeg så meget gerne, at man fokuserede særligt på to ting, og det er uddannelse og erhvervsudvikling, som er helt afgørende for Grønlands fremtid, og jeg synes også, at Danmark skal gøre Grønland fri til at skabe en udvikling, siger Aaja Chemnitz Larsen.

Køb avisen Sermitsiaq her:

Sermitsiaq Uge 47 2019

Klik her for at læse