Chefredaktøren anbefaler: Grønlændere er noget særligt

Vi er slet ikke så tykke, som tallene viser. Det slår lægevidenskaben nu fast.

Der er forskel på grønlændere og danskere i medicinsk forstand, fastslår overlæge og professor Stig Andersen.

- Grønlændere er specielle - og det skal man som læge være opmærksom på, når man undersøger folk fra Grønland. Det siger overlæge og professor Stig Andersen fra Aalborg Universitetshospital.

Stig Andersen er tilknyttet Ilisimatusarfik og har gennem 30 år arbejdet i længere perioder som sygehuslæge mange steder i Grønland. Han ved mere end de fleste om den grønlandske sundhed - og de helt specielle udfordringer, som Grønland byder på for patienter og for læger. Han peger på, at der er store forskelle på danskere og grønlændere i medicinsk sammenhæng.

- Der er simpelthen forskel på grønlændere og danskere i kropsbygningen, for menneskekroppen er et produkt af årtusinders udvikling - og forskel i miljø og klima resulterer også i forskelle i kropsbygningen.

Korte arme og ben

- Hvis man sammenligner den typiske grønlænder med den typiske dansker, vil grønlænderen have kortere arme og ben og en mere tæt kropsbygning. Det er simpelthen fordi korte lemmer og en kompakt krop er en fordel i et koldt klima. Den kropsbygning giver et mindre varmetab, når man er ude i kulden, siger Stig Andersen, der har samlet en række forhold, som lægerne skal være opmærksom på, når de undersøger grønlandske patienter.

Chefredaktøren anbefaler:

Denne artikel er hentet fra avisen Sermitsiaq og udvalgt af chefredaktør Dorthe Olsen.

Du får dermed som netlæser adgang til en avisartikel, der normalt koster penge. Vi håber, at artiklen kan illustrere, at aviserne er andet og mere end nyheder, der typisk ender som citathistorier på gratismedierne. Avisernes store kvalitet beror også på dybde og baggrund og ikke mindst velskrevne personhistorier.

Håber du bliver inspireret til at tegne et prøveabonnement, så du bliver bedre klædt på til at følge samfundsudviklingen.

Få et tilbud på avisen - ring 38 39 40 eller mail adm@sermitsiaq.ag

For den grønlandske kropsbygning påvirker det såkaldt BMI, som er et mål for, om mennesker er overvægtige - og derfor i risikogruppen for at udvikle følgesygdomme som for eksempel diabetes. Verdenssundhedsorganisationen WHO har udgivet nogle anbefalinger for BMI - og her skal lægerne være opmærksomme på, at disse anbefalinger ikke umiddelbart kan bruges på grønlandske patienter.

Stig Andersen sammenfatter den nyeste forskning på området således:

- I praksis betyder det noget, da kropsbygningen er lidt mere tæt, så normal BMI for grønlændere ligger to points højere. Det gælder også for grønlændere, at knoglernes samlede kalkindhold er lidt lavere på grund af en samlet set mindre krop. Nyrernes udskillelse af affaldsstoffer er derfor normalt også lidt mindre. Leveren er lidt mere følsom, så blodprøvers referenceområder er lidt højere. Følsomheden for lavt D-vitamin er lidt mindre. Men risikoen for knogleskørhed ser ud til at være den samme som for danskere.

- Et andet område, der er særlig interessant, når man undersøger grønlændere, er det såkaldte levertal, som ganske kort fortalt giver et billede af, hvor godt leveren fungerer. Hos folk med alkoholproblemer vil dette tal være højere end hos gennemsnitsbefolkningen i Europa og altså også Danmark, forklarer Stig Andersen.

- Men levertallet hos inuit er generelt højere, så et højt levertal er i den sammenhæng altså ikke et symptom på alkoholproblemer, men ganske normalt - og det er meget vigtigt at være opmærksom på som læge, så man ikke stiller en forkert og måske grundløs diagnose.

Stig Andersen har sammen med læge og ph.d.-studerende Mette Motzfeldt Jensen samlet alle sine og andre lægers erfaringer og forskningsrapporter - og præsenterede resultatet ved et foredrag onsdag i sidste uge på Det Grønlandske Hus i Aalborg.

- Det var en god aften. Vi kravlede ned fra elfenbenstårnet og fik lov at fortælle om det, vi bruger og har brugt rigtig meget tid på. Fordi vi synes, det er vigtigt. Så det er kun skønt, at nogen gider høre på os.

Glad kost

Foredraget var præget af stor spørgelyst blandt tilhørerne. Mange vil vide mere om sammenhængen mellem den grønlandske kost og helbredet.

- Der er ikke noget, der videnskabeligt understøtter, at den grønlandske kost er sundere end den normale europæiske og danske kost. Men grønlændere bliver glade af grønlandsk proviant, og det er sundt at være glad, understreger Stig Andersen, der på grund af forskellene mellem blandt andet drikkevandet og solmængderne alligevel anbefaler, at man spiser grønlandsk proviant i Grønland:

- Vi har undersøgt, at hvis man bor i Grønland, er det klogt at spise lidt grønlandske proviant, både hvis man ser kroppens behov for vitamin D og for jod.

Det er Stig Andersens opfattelse, at de fleste læger i Rigsfællesskabet er opmærksomme på den lille forskel mellem danskere og grønlændere.

- Den viden er alment kendt blandt alle læger i Grønland - og også af de fleste læger i Danmark. De resultater, vi har lagt frem, er alle udgivet i lægefaglige tidsskrifter. Men det er måske på tide at samle resultaterne i et populærvidenskabeligt værk, som alle kan læse uden nødvendigvis at have gået på universitet.

Det mente tilhørerne er en god ide.

- Tilhørerne efterlyste blandet andet en bog med budskaberne i almindeligt jævnt menneskesprog. God idé. Det er svært at formidle i forståeligt sprog, så det er et projekt til fremtiden. Måske med støtte fra en fond kan det lade sig gøre.

Powered by Labrador CMS