Chefredaktøren anbefaler: Vi gør alt for at opfylde vore indhandlingsforpligtelser her i landet

- Vi påregner at have indhandlet de 2.536 tons senest i begyndelsen af april, det vil sige den del af vores kvote som Naalakkersuisut har krævet, at vi skal starte med at indhandle i Grønland, førend vi sælger og lander andet sted. Men det særlige krav om, at vi skal indhandle dem i Grønland, før vi eksporterer fra Island, er kommet alt for sent, begge vore trawlere var allerede på fiskeri, da vi modtog kravet den 6. januar. Så den del kan vi ikke overholde. Desuden har vi bedt om en begrundelse for denne beslutning, men aldrig fået den, sådan siger Jørgen Wæver Johansen til departementets trussel om at melde selskabet til politiet.

- Sermitsiaqs forside i sidste uge om at APF kunne blive truet af konkurs gjorde naturligvis mange af vore medarbejdere på fiskefabrikker og på trawlere meget urolige, tilføjer han og kommer med en længere dokumentation for, at de ønskede mængder er blevet indhandlet i det forløbne år, og at man behørigt har afleveret fiskeriplan for indhandlingen af landingspligtige torsk i år.

Ny trawler godkendt til egen produktion

- Naalakkersuisut og departementet ved udmærket godt, at den nye trawler Ilivileq, som blev godkendt af Naalakkersuisut i 2019 er bygget til primært at producere færdigvarer, såsom filetter, og de bliver selvfølgelig losset til eksport i Island, fordi Island ligger nærmest fiskeområderne. Det er nøjagtigt lige som alle andre trawlerselskaber gør, som fisker torsk ud for Østgrønland. Tiden skal jo bruges til at drive et økonomisk og bæredygtigt fiskeri ikke agere transportselskab, når der allerede er et grønlandsk transportselskab, der sejler fra Island til Grønland, forklarer Jørgen Wæver Johansen.

- Den nye trawler var på fiskeri, da vi først den 6. januar fik de opdaterede licenser fra departementet, som er baseret på et referat fra mødet i Naalakkersuisut den 17. december, hvor Naalakkersuisut traf beslutning om skærpede indhandlingskrav i 2021, tilføjer han.

- Vi har krav på en forklaring, når der er tale om en så omfattende beslutning om skærpede licensbetingelser, som påvirker vores daglige drift, men vi har aldrig fået begrundelsen, heller ikke da vi fik referatet fra mødet den 17. december.

- Vi har allerede indhandlet mere end 1.300 tons i 2021. Derfor kan jeg love, at vi opfylder de særlige krav til indhandlingspligten på 2.536 tons hurtigst muligt og senest i begyndelsen af april, siger Jørgen Wæver Johansen til Sermitsiaq.

Sagens kerne

Den 8. januar i år fortæller Arctic Prime Fisheries (APF) departementet, hvordan man vil fiske torskekvoterne for i år og oplyser, at man forventer at de er opfisket i juli.

Den 12. januar beder departementet om en plan, hvor APF skal sandsynliggøre over for departementet, hvordan man vil lande 50 procent af kvoten eller i alt 5.073 tons til grønlandske fiskerianlæg i 2021. Desuden skal APF fremsende en opdateret fiskeriplan for 2021, hvor selskabet anfører de landede mængder samt hvor og med hvilke fartøj, de agter at lande.

Dette sker den 15. januar. Og departementet udarbejder herefter en indstilling til Naalakkersuisut om, at man bør ændre de særlige licensbetingelser og beslutningen om, at APF skal indhandle 2.536 tons råvarer til fabrikkerne i Grønland, før man eksportererfærdigvarer til udlandet.

Men Naalakkersuisut beslutter den 28. januar ikke at følge departementets indstilling. Dette meddeler departementet til Arctic Prime Fisheries den 29. januar i en mail.

Den 8. februar meddeler departementet, at såfremt Ilivileq sejlede ind til Island for at losse den færdige produktion, vil det være brud på de særlige licensbetingelser, og endvidere at hvis Ilivileq indhandlede færdig produceret fangst i Grønland vil det være brud på de særlige licensbetingelser.

Departementet henviser til Fiskerilovens paragraf 33 om, at bøde idømmes den, der tilsidesætter vilkår for en tilladelse, der er givet i henhold til loven eller regler udstedt efter loven.

Departementet præciserer, at fangsten skal indhandles og forarbejdes på land i Grønland.

For sent at give endelig besked

Jørgen Wæver Johansen oplyser til Sermtisiaq, at det var umuligt for selskabet at nå at tilpasse sin drift og produktion efter disse krav.

- Vi kan ikke bare kasserer 1.000 tons færdige fiskefileter, som vi skal eksportere fra Island. Det er helt umulige krav. Desuden har vi brug for indtægten til virksomhedens drift og fortsatte udvikling med at sikre arbejdspladser og indhandlingsmuligheder for lokale fiskere i Syd- og Østgrønland.

- Vi overholder vores forpligtelser i forhold til at sikre produktionen på vores fabrikker i Grønland både i Nanortalik og Qaqortoq, og vi sørger for, at der er beskæftigelse hele året. Vi viser med den fiskeriplan vi har afleveret, hvordan vi vil sikre indhandlingen til de grønlandske fabrikker, og at vi overholder indhandlingskravet på 50 procent i år, samt at vi ganske vist en smule forsinket overholder de skærpede krav om indhandling af 25 procent af fangsten til produktion i Grønland, men vi kunne ikke overholde, at det skete, før vi landede årets første færdige produkter til eksport i Island, erkender han.

Indhandlingen i 2020

Departementet har også kritiseret APF for ikke at overholde landingspligten i 2020.

- Nu var 2020 et meget besværligt år på grund af de forsinkelser som coronaen skabte. Men vi overholdt vores indhandlingsforpligtelse og sikrede stabilt arbejde på fabrikkerne i Grønland, siger Jørgen Wæver Johansen til Sermitsiaq.

- Det interessante er, at departementet ikke vil anerkende to indhandlinger, der dog fandt sted, og som har sikret arbejdspladser og produktion i vores fabrikker på land, tilføjer han.

- Den ene indhandling stammer fra Tasermiut tidligere på året, der var registreret under selskabet Nanoq Seafood, der var 100 procent ejet af APF, og som Naalakkersuisut allerede havde godkendt kunne fusioneres ind i Arctic Prime Fisheries, hvilket også skete i 2020. Fusionen var endnu ikke endelig på plads, da indhandlingen skete, men Naalakkersuisut havde godkendt fusionen og havde godkendt af APF kunne overtage kvoten fra Nanoq Seafood, forklarer Jørgen Wæver Johansen, men fordi fusionen ikke var formelt på plads da indhandlingen skete, vil departementet af uforklarlige omstændigheder ikke godkende indhandlingen som en del af APFs landingspligtige kvote.

- Det undrer mig for fabrikken har fået fisken og denne råvare har skabt beskæftigelse som den skulle, siger han.

- Jørgen Wæver Johansen oplyser i den forbindelse, at man var nødt til at indregne Tasermiut kvoten, fordi selskabets eget langlinefartøj havde haft nedbrud i slutningen af 2019 og kunne ikke sejle mere. I administrationen af vores fiskeri, må myndighederne tage hensyn til, at den slags ting sker, mener han.

Afleverede fangsten til RAL i Reykjavik

Den anden indhandling stammer fra en aflevering af sin fangst til landingspligt, som Tasermiut foretog i Reykjavik, hvorfra Royal Arctic Line fragtede råvarernetil fabrikken i Nanortalik, hvor den endelige indhandling foregik.

- Det var for at spare vor egen trawler skulle sejle fra et godt fiskeri på Dohrn Banke til fabrikken med fangsten, forklarer Jørgen Wæver Johansen.

- Det var en dyr fragt. Vi sendte ti 40 fods containere med torsk fra Reykjavik til Nanortalik for at sikre beskæftigelsen. Det kostede os knapt 700.000 kroner i fragt. Vi kan dokumentere hele forløbet. Og vi sikrede beskæftigelsen i Nanortalik. Men af en eller anden grund vil departementet ikke anerkende denne indhandling. Det undrer mig også, for vi har skabt den beskæftigelse, som Naalakkersuisut ønsker, og vi havde store udgifter til at gøre det, siger han.

- Vi kan således dokumentere, at vi af hele vores fangst af torsk har indhandlet 2.336 tons torsk til videre forarbejdning på fabrikker i Grønland i 2020, og det svarer til over 34 procent indhandling - selv om kravet kun var 25 procent i 2020. Det har samtidig sikret 60 årsværk i de landbaserede aktiviteter i Grønland i 2020, på trods af forsinkelser og coronakrise, forklarer Jørgen Wæver Johansen.

Forskelsbehandling

Han undrer sig i øvrigt over den forskelsbehandling, der sker i administrationen af fiskeriet i Grønland. Mens de øvrige selskaber får væsentlig stigende kvoter på torsk, er der ingen krav om indhandlingspligt for dem, alt imens APF ikke får en tilsvarende stigning. Værd at bemærke er også, at Naalakkersuisut i oktober 2020 vælger at annullerer alt indhandlingspligt for hellefisk i det havgående fiskeri i Vestgrønland, på trods af at hellefisk er væsentlig mere værdifuld en torsk.

- Vi er åbenbart ikke lige for loven. De øvrige selskaber får væsentlige bedre vilkår og rammer end vi gør, og jeg forstår det ikke, siger Jørgen Wæver Johansen.

I 2014 var APFs andel af torskefiskeriet på 91 procent i Østgrønland. I 2020 da selskabet anskaffede den store trawler Ilivileq med Naalakkersuisuts tilladelse fra 2019 havde APF stadig en høj andel på 70 procent, men i 2021 er andelen faldet til 50 procent. Mens de øvrige selskaber har fået stigende kvoter på flere hundrede procent, er APFs stigning på torskekvoten kun på 2-3 procent, og samtidig er APFs procentuelle andel af det samlede hellefiskefiskeri i Østgrønland faldet kraftigt. Dette er på trods af, at vi er de eneste, der får stillet krav om landingspligt på vore torskekvoter, og de eneste, som sikrer arbejdspladser og indhandlingsmuligheder ved vore fiskefabrikker i Nanortalik, Qaqortoq og i Kuummiut i Østgrønland, siger bestyrelsesformanden.

- For at kunne drive og udvikle fabriksfaciliteterne i Syd- og Østgrønland skal vi skaffe indtjening, og det får vi med vores færdigproducerede eksportprodukter, som vi eksporterer direkte, ligesom alle de andre selskaber med torskekvoter i Østgrønland gør.

- Vi vil også understrege, at vi med Ilivileq udnytter 100% af torsken, når filetterne er produceret. Det der tidligere var affald går i dag til produktion af fiskemel, fiskeolie og migas. Vi regner med at sælge fiskemelet til fåreholderne i Sydgrønland, så vort land bliver selvforsynende på dette områder og derved vil spare importen af fiskemel, oplyser Jørgen Wæver Johansen.

Sermitsiaq Uge 09 2021

Klik her for at læse