Gå til hovedindhold

Chefredaktøren anbefaler: Gletchermel kan blive gødning til hele verden

Forsøgsmark i Vojens i Danmark høstes snart, og næste skridt bliver forsøg med tropisk landbrug i Ghana.

Endnu mangler den endelige do­kumentation, men alt peger i den rigtige retning: Grønlandsk glet­chermel kan gøde næringsfattig jord i troperne, så bønderne opnår et større udbytte af deres marker.
Gennem de seneste år har pro­fessor Minik Rosing, Geologisk Museum på Københavns Universi­tet, stået i spidsen for en gruppe forskere, der undersøger anvendel­sen af det klippemateriale, som gletcherne maler af fjeldene og fører med. Gletchermel, kalder de det. Rigt på en række mineraler, især kalium, som landbrugsjorden mangler i tropiske og subtropiske egne.

Netop nu venter forskerne utål­modigt på høsten af en forsøgs­mark ved Vojens i Sønderjylland. Her er nogle felter af marken gø­det med gletchermel i forskellige doseringer, andre felter ikke. På marken vokser majs, og først efter høsten i næste måned kan man analysere effekten af gletcherme­ let. Minik Rosing er optimistisk.

Næste skridt bliver forsøg på marker i det vestafrikanske land Ghana. Studerende fra Køben­havns Universitet har været der­nede, etableret kontakter og sikret sig, at kvaliteten af forsøgene vil være høj. Forsøgene kan gå i gang i løbet af få måneder.

Dyrkningsforsøgene i Ghana bli­ver afgørende, for her findes den udpinte tropiske jord, der især kan få gavn af gletchermelet. På en skala 1­100 ligger dansk landbrugs­ jord typisk på 80­90, mens jord i troperne har en kvalitet på 10­20, forklarer Minik Rosing. Gletcher­ melet kan tilføre de mineraler, der gennem titusinder af år er udva­ sket af den tropiske jord.

Til gavn for Grønland

Efter forsøgene i Ghana, er der ikke langt til en begyndende kommerciel udnyttelse, forudser den anerkendte geolog:

- Jeg tror, at du kan begynde i det små inden for et års tid. Hvor skal man udvinde det? Hvor me­ get? Finde nogle konkrete fore­komster. I hvilken form skal man sælge det? Det vil være noget, vi kan udvikle i løbet af det kommen­ de år, siger Minik Rosing og beto­ner sit ønske om, at en udvinding af gletchermel ikke kun beriger få pengestærke investorer.

- Det vil være ideelt, hvis der er en fondskonstruktion, hvor indtægterne kommer Grønland mak­ simalt til gavn, men hvis det bliver kørt af lokale private operatører, så kommer det jo også i sidste ende samfundet til gavn.

Forekomsterne af gletchermel er kolossale over store dele af Grøn­land, og Minik Rosing nævner Nordlandet ved Nuuk, Naternaq (Lersletten) syd for Aasiaat og om­rådet ved landingsbanen i Kanger­ lussuaq som eksempler.

– Hvis du ser på Nordlandet, så er det et fladt område, hvor nogle runde knolde stikker ud. Det flade plateau er gletchermel, forklarer han.

Gennem de seneste års eksperi­menter har forskerne dels hentet gletchermel fra Nordlandet, dels fra bunden af fjorden.

- Der er lidt forskel i materialet, men i grov forstand er det det samme, så man vil kunne vælge begge dele. Der er noget salt i det, der er i havet, men på nogle marker vil det faktisk være en fordel. Andre steder vil man kunne fjerne saltet simpelt, hvis det var det, der skulle til. Det har vi undersøgt, oplyser Rosing.

Start hvor det er enklest

Spørger man, hvor en udvinding af gletchermel er mest oplagt, er begrænsningen ikke råstof, men mennesker og infrastruktur:

- Min egen fornemmelse er, at midt­vestkysten vil være det nem­ meste sted at starte, for der har du infrastrukturen. Gletchermel fin­ des jo mange forskellige steder, så det er en af fordelene. Man kan sådan set begynde dér, hvor dem, der er parate til at starte det, er i forvejen. Det er ikke sådan, at man bliver nødt til at bygge en ny by et eller andet sted.

Det bliver næppe mængden af gletchermel, som sætter grænser­ ne for en fremtidig eksport. Der er svimlende mængder. Foreløbig er det spørgsmålet, hvordan økono­mien og efterspørgslen vil være.

- Det vil være efterspørgsel, øko­nomi og hvor praktisk det er, der vil være den begrænsende faktor. Det, som er en barriere i forhold til tropiske områder, er, at mange steder i troperne har man for­holdsvis lave indkomster og lavt omkostningsniveau. Så merværdi­en af en afgrøde i et land, hvor al­ting koster meget lidt, den økono­miske merværdi i forhold til pris­ niveauet i Grønland, er meget lav. Så den problemstilling med, at ting er dyre i Grønland, når du skal sælge dem til nogen, hvor al­ ting er billigt, det er nok der, det bliver mest op ad bakke, erkender Minik Rosing.

- Men der er jo også andre lande, der har regioner, som er om ikke tropiske så subtropiske. USA fx lig­ger jo lige rundt om hjørnet og har masser af landbrug, også i områ­der med dårlig jordkvalitet. En an­den ting, hvor det også kunne komme på tale, er jo at forhindre gode jorde i at blive dårlige. Inten­ sivt landbrug nedbryder jordlag alle steder i verden, og det er fak­tisk en stor bekymring, at vi mister landbrugsjord, fremhæver han og peger på det brændende Amazo­nes som et aktuelt eksempel:

- Som vi ser i Brasilien lige nu, er det ikke en uproblematisk ting at indvende nye landbrugsarealer. Så det måske nok en bedre ide at vedligeholde de landbrugsarealer, vi allerede har, og gøre dem mere givtige.

Også den stejlt voksende efter­ spørgsel på økologiske landbrugs­produkter i store dele af verden kan åbne et marked for grøn­landsk gletchermel. I denne pro­duktion er industrielt fremstillet gødning bandlyst:

– Økologisk landbrug har behov for næringsstoffer, og gletchermel er omfattet af, hvad man må bru­ge, hvis man er økolog, fordi det er et naturmateriale, smiler Minik Rosing.

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER