Chefredaktøren anbefaler: Fokusér på misbruget

– Vi fokuserer alt for meget på dem, der tjener penge på alkoholen fremfor at fokusere på dem, der er ramt af misbrug, siger Gujo Thorsteinsson og foreslår at der oprettes en landsdækkende forening for bekæmpelse af misbrug.

- Intentionen i alkoholloven var at fjerne alkoholen fra dagligvarerne. Vi skal ikke tilskynde de unge til at drikke, siger Gujo Thorsteinsson.

Med Demokraternes forslag om ændringer af alkoholloven under efterårssamlingen er debatten om salg af alkohol atter blusset op. Der debatteres i hjemmene, på arbejdspladserne, på nyhedssiderne og ikke mindst på de sociale medier. Alkohol kan tydeligvis få mange til tasterne, og en af dem, som har ytret sig om alkoholloven, er Gujo Thorsteinsson, der til daglig leder Kofoeds Skole i Nuuk.

Chefredaktøren anbefaler

Denne artikel er hentet fra avisen Sermitsiaq og udvalgt af chefredaktør Poul Krarup.

Du får dermed som netlæser adgang til en avisartikel, der normalt koster penge. Vi håber, at artiklen kan illustrere, at aviserne er andet og mere end nyheder, der typisk ender som citathistorier på gratismedierne. Avisernes store kvalitet beror også på dybde og baggrund og ikke mindst velskrevne personhistorier.

Håber du bliver inspireret til at tegne et prøveabonnement, så du bliver bedre klædt på til at følge samfundsudviklingen.

Få et tilbud på avisen - ring 38 39 40 eller mail adm@sermitsiaq.ag

Han undrer sig over, at de forretningsdrivendes og restauratørernes følelsesladede debat fylder så meget i medierne.

– De har råbt meget højt, og medierne har været gode til at dække deres budskaber. Men hvem råber op for dem, som lovens intention har i sigte; nemlig at forebygge og udsætte børns og unges debut med alkohol. Jeg synes, vi som samfund sender et signal om, at alkohol ikke er en basisvare på lige fod med hvedemel og mælk. Det glemmes, at alkohol er ethanol, som i sig selv er et opløsningsmiddel. I værste fald opløser det familier med personlige omkostninger til følge. Det kender jeg alt for godt, siger Gujo Thorsteinsson.

Kom ud af skabet

I sidste uge skrev han en opdatering på Facebook med overskriften; "Vi kommer ud af gardinskabet", hvor han efterlyser en debat om konsekvenser af alkoholmisbrug og afhængighed.

– I mange år har jeg arbejdet med konsekvenserne af alkoholmisbruget både i mit arbejde og privat. Jeg lægger ikke skjul på, at jeg i mine yngre dage selv var misbruger og senere afhængig af blandt andet alkohol, og kender derfor godt til den smerte, man bor med. At leve med den smerte, man forvolder ens familie, børn og én selv. Alt misbrug, det være sig alkohol, hash, piller og andet som ludomani er en side af samme sag. Der er mange omkostninger forbundet med misbruget på såvel det personlige som samfundsmæssige plan, siger Gujo Thorsteinsson.

– Situationen er alvorligere end som så. Flere dør af misbrug end nogen anden sygdom og af afledte sygdomme samt af hændelser i beruset tilstand. Frem for den store fokus på "gardiner", savner jeg, at vi debatterer de negative konsekvenser af alkoholforbruget ved at tale om misbruget, misbrugeren, og deres familier, især børnene, og hvordan vi kan blive bedre til at forebygge misbruget.

Forening mod misbrug

Gujo Thorsteinsson kommer selv med et bud og siger, at han gerne vil være med til at starte en landsdækkende forening, som hjælper dem, der er i misbrug, og de pårørende til misbrugeren.

– "Foreningen for misbrugsbekæmpelse i Grønland" kunne have til formål at oplyse, forebygge og behandle de, som har brug for hjælp. Der er en del frivillige foreninger, der arbejder med specifikke problemstillinger som Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen, Bedre Børneliv, Nanu Børn, Foreningen Grønlandske Børn for at nævne nogle gode forbilleder. De fleste af os har nok en, der er os kær, som trænger til en hjælpende hånd til at lægge sit misbrug til side, siger han og påpeger, at foreningen om misbrugsbekæmpelse vil kunne bidrage til samfundsdebatten om brugen af alkohol, hash, og ludomani.

– Vi er nødt til at tale om misbruget af disse substanser og årsagen til misbruget. Det berømte spørgsmål burde være; Hvorfor drikker Jeppe? Og ved at svare på dette vil man også finde ud af, at mange drikker, ryger og spiller for at flygte. Hvad flygter de fra? Smerte? Traumer? Alt misbrug starter uskyldigt med en øl, et hiv, et spil. Vi må advare om, at der er en risiko ved at brug af substanser. Et budskab som jeg ikke ser tydeligt nok. Hvis en forening kan være med til at sætte gang i en debat om vores vaner, tror jeg, vi kan åbne mere op. Jeg håber, at der er flere, der kan se meningen med sådan en forening. Hvem vi være med, spørger han.

I hvis fortjeneste

Tilbage til Demokraternes forslag om at tilbagerulle dele af alkoholloven ved at fjerne "gardinerne" efterlyser Gujo Thorsteinsson mod.

– Jeg synes, man skal holde fast og være modig. Forretningerne burde have udvist samfundsansvar ved at leve op til intentionen i loven, som var at tage alkoholen væk fra madvarerne, sodavanderne og slikket. I stedet satte de gardiner op. Det synes jeg var skuffende. Det skal dog siges, at det lykkedes nogle butikker at lave en særskilt vinafdeling som i Pisiffik i Qinngorput og ved hotellet i Nuuk. Det er da meget smartere.

– Så synes jeg også, at debatten har været lidt skinger og mange taler om forbud, men hvori består forbuddet. Kan man da ikke købe alkohol mere, spørger han retorisk.
Han påpeger, at det bliver børnene, der bliver den største taber ved en ændring af alkoholloven.

– Jeg kan godt se, at en udvidelse af åbningstiden har sine fordele. Som misbruger vil du altid kunne få fat i dit "stof" uanset hvad, og det er dyrt i længden. Ændringen vil nok derfor være et tab for restaurationsbranchen og de personer, som sælger sort. Men den største taber med de nye ændringer bliver desværre børnene, da "festen" ender i hjemmene. Men omvendt har man måske flere penge til mad.
Ifølge Gujo Thorsteinsson er det forretningerne, der vinder på lempelsen af alkoholloven, og han sætter spørgsmålstegn deres motiv.

– De siger, omsætningen er steget i løbet af den tid "gardinerne" har hængt. Det kunne være interessant at se, om det genspejles i afgifterne til landskassen og statistikken over alkoholforbruget her til lands, siger Gujo Thorsteinsson.

Større udsyn

Han savner en analyse af de økonomiske og sociale konsekvenser for samfundet, som alkoholforbruget har her til lands.

– Hvordan kan det være, at vi i Grønland ikke har et større udsyn, når det kommer til at sælge alkohol? Hvis man ser på de øvrige nordiske lande Sverige, Island, Norge, Finland og Færøerne er det staten, der i en eller anden udstrækning tjener på salget af alkohol, men det må man sige er fair nok. Det er også staten, der står med udgifterne til de afledte sygdomme, det også medfører. Det er tankevækkende, at vi skal se på Danmark, når det kommer til disse værdipolitiske emner, som han mener, alkoholloven hører under.

– Danmark er det land, der holder Europarekorden i unges druk, hvor 32 procent af unge 15-16-årige drikker sig fuld mindst én gang i løbet af en måned. Det er mere end i noget andet europæisk land, hvor den tilsvarende gennemsnitlige andel er 13 procent. Det skal så siges, at de unge i Danmark kan købe øl fra de er 16 år, og der råber fagfolk vagt i gevær om, at grænsen bør sættes til 18 år, og opfordrer ligefrem til prisstigninger på alkohol for at bremse misbruget. Man kan tilpas anbefale, at Danmark kan kopiere Grønland, for det viser sig, at vi har lavere alkoholforbrug.

- Jeg synes, vi skal være modige og lave en lov hvor vi alle vinder, fremfor som nu, hvor det især er børnene der taber, påpeger Gujo Thorsteinsson

Powered by Labrador CMS