Gå til hovedindhold

Chefredaktøren anbefaler: Flyt dog til Rotterdam

Det er tudetosset at flytte grønlandstrafikken til Aarhus, når Rotterdam er meget bedre, mener Morten Jørgen Heilmann.

Når Tukuma Arctica den 22. juni klokken 21.00 sejler ud af Grønlandshavnen ved Aalborg, slutter en æra i Grønlandstrafikken, der siden 1972 har haft sin danske base i den nordjyske havn.

Fremover er det Aarhus, der er basishavnen – og hvorfra Royal Arctic Line vil sende gods til Grønland i et tæt samarbejde med det islandske rederi Eimskip. Beslutningen om at flytte ud af Nordjylland er blevet kritiseret, fordi ændringerne får store konsekvenser for blandt andet den grønlandske fiskeindustri, som har bygget den internationale logistik, salg og eksport op med afdelinger i Nordjylland.

Nu blander Morten Jørgen Heilmann, ejer af Pikkori Sport i Nuuk, sig også i den debat, for han synes, at det er tudetosset at flytte fra Aalborg til Aarhus, når man lige så godt kunne have valgt at flytte basishavnen til store europæiske havne som enten Hamborg eller endnu bedre havnen i Rotterdam.

Aarhus koster tid og penge

– Jeg importerer selv stort set alle mine varer fra enten Asien eller USA – og når de store internationale rederier alle sejler til Rotterdam, er det meget smartere at bruge havnen her. Det vil skære cirka 10 dage af transporttiden og spare de grønlandske importører cirka de 8.000 kroner, som det koster at sende en container fra Rotterdam til Aarhus, forklarer Morten Jørgen Heilmann til Sermitsiaq.

Der er jo ingen i hverken Asien eller USA, der gider sejle direkte til Danmark. Det er jo internationalt set et meget lille marked – og Grønland endnu mindre. Hvis vi virkelig skal tænke i fordele for Grønland og ikke Danmark, så er det altså ikke Aarhus, der er løsningen.

– Det handler kort og godt om, at tid er penge – og det vil være meget hurtigere og mere effektivt, hvis Grønlandstrafikken udgår fra Rotterdam. Og det gælder ikke alene varerne fra Asien og USA.

– Rotterdam ligger centralt for store dele af den europæiske fødevareindustri og producenter af byggematerialer. Mange produkter produceres i europæiske industri, der ligger i lande som Frankrig, Tyskland og Polen – og i den sammenhæng ikke mindst mange friske grøntsager, der jo kommer fra Holland (Nederlandene, red).

– Mange af de internationale fødevarekoncerner producerer deres produkter i Centraleuropa – og ikke Danmark. Så turen via Aarhus er bare en omvej, som er med til at øge de i forvejen alt for høje fødevarepriser i Grønland.

Reykjavik er ingen løsning

– Min egen import af sportsgrej og beklædning fra USA kunne selvfølgelig godt gå via Reykjavik, som nu bliver besejlet på ugentlig basis, når Tukuma Arctica, Bruarfoss og Dettifoss anløber den islandske hovedstad på vej til Grønland, men det er bare ikke aktuelt på grund af Royal Arctic Lines priser, hvor det koster det samme at sende en container fra Island til Grønland, som det koster at sende den fra Danmark.

– Set her fra Grønland er jeg slet ikke i tvivl om, at det vil være til fordel for samfundet og befolkningen, hvis Royal Arctic Line flytter til Rotterdam i stedet for Aarhus. For det er i Rotterdam, at de internationale transportveje mødes – og det er hjertet i den europæiske del af det internationale logistik-system, mener Morten Jørgen Heilmann.

Giganthavn i Rotterdam

Havnen i Rotterdam er gigantisk, hvis man sammenligner den med Aalborg og Aarhus.

– Rotterdam Havn strækker sig over 42 kilometer fra den ene ende til den anden og dækker et areal på 120 kvadratkilometer. Der er 3.000 virksomheder på havnearealerne, der beskæftiger 385.000 ansatte, fortæller direktør Martijn Coopman til Sermitsiaq.

Omregnet til TEU gik der i 2019 i alt 14,8 millioner TEU gennem havnen. Til sammenligning er kapaciteten på for eksempel Tukuma Arctica 2150 TEU. En TEU svarer til en 20 fods container.

– Men det er nu kun 32 procent af fragten gennem Rotterdam, der er containere. Resten er bulk – altså løsvægt og ikke mindst brændstof, for hele 45 procent af fragtmængderne i havnen er olie og brændstof, forklarer Martijn Coopman.

– Havnen i Rotterdam var tidligere (1962 til 2004, red) verdens største havn, men er i dag overgået af blandt andre havnene i Shanghai og andre kinesiske havne, så vi ligger nu på 10. pladsen på verdensranglisten. Men vi er fortsat Europas største havn, der årligt anløbes af 30.000 oceangående skibe.

Rotterdam er placeret i deltaet, hvor floderne Rhinen og Meuse løber ud i Atlanten. Den har derfor en central placering også i hele det europæiske logistik-system og anløbes årligt af 100.000 flodbåde, der blandt andet sørger for forsyningerne de store tyske byer langs Rhinen – blandt andre Duisburg, Köln og Karlsruhe.

Amerikanernes beslutning

– Der har altid været havn på stedet, men væksten og den store betydning kom efter 2. verdenskrig. Amerikanerne var bekymret for, at Tyskland igen skulle vokse sig stor – og besluttede derfor, at forsyningerne til Tyskland skulle gå gennem Rotterdam, fordi Nederlandene jo var på de allieredes side under krigen, forklarer Martijn Coopman.

– Beliggenheden i floddeltaet nær Nordsøen er ikke uden problemer. Derfor blev der bygget en 42 kilometer lang kanal ud til havet – og det er den, som havnen nu ligger langs. Store dele af havneområdet ligger under havets overflade – og er derfor sårbart i tilfælde af storm fra nordvest og stormfloder. Havnen er derfor beskyttet af to store porte, der kan lukke vandet fra Nordsøen ude.

– De to porte er hver på størrelse med Eiffeltårnet. Det sker en gang om året eller hvert andet år, at det er nødvendigt at lukke indsejlingen.

Rotterdam blev fuldstændigt ødelagt under krigen, for også tyskerne var klar over havnens strategiske betydning. Holland blev besat af tyskerne den 10. maj 1940. For at tvinge den hollandske regering til overgivelse, tæppebombede tyskerne den 14. maj Rotterdam, hvor hele det historiske centrum blev ødelagt og flere end 800 mennesker blev dræbt, mens cirka 80.000 mennesker blev gjort hjemløse.

Efter krigen blev Rotterdam genopbygget og er i dag præget af moderne arkitektur og høje glashuse. Rotterdam har knapt 700.000 indbyggere i selve byområdet, der er sammenbygget med Haag. Hovedstaden Amsterdam kan nås med tog på under en time.

Port of Rotterdam, som er det officielle navn på havnen, er ejet af et aktieselskab, hvor det nederlandske finansministerium ejer 30 procent og Rotterdam kommune 70 procent.

Morten Jørgen Heilmann er grundlægger og ejer af sportsforretningen Pikkori Sport i Nuuk, der også driver en omfattende e-handelsvirksomhed i Grønland. Med en omsætning i 2021 på godt 13 millioner kroner og et driftsresultat på godt 1,5 millioner kroner efter skat er Pikkori Sport en af de helt store spillere på det grønlandske marked for sports- og fritidsudstyr. Morten Jørgen Heilmann er også formand for Nuuk Handelsstandsforening, men understreger, at han i forbindelse med denne artikel udtaler sig som privatperson.

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER