Gå til hovedindhold

Chefredaktøren anbefaler: De færreste vil skide på en spand

Forfatningskommissionen er trukket i arbejdstøjet, men ingen kender de reelle konsekvenser af et selvstændigt Grønland uden dansk bloktilskud

Lønmodtagerorganisationen SIKs formand Jess G. Berthelsen er citeret for de bevingede ord:

– Jeg vil hellere skide på en spand, end jeg vil modtage bloktilskud fra Danmark.

Men et flertal af vælgerne deler ikke SIK-bossens ønske om at skifte fra selvstyre til selvstændighed, hvis det betyder et skifte fra træk-og-slip til spand.

En meningsmåling, foretaget af HS Analyse for Sermitsiaq i såvel 2002 som 2017, viser et stort flertal for selvstændighed - men de fleste af de adspurgte vil ikke betale for selvstændighed med en forringet økonomi.

Konklusionen på undersøgelserne i 2002 og 2017 lød:

– Vi ønsker selvstændighed på basis af en sund økonomi. Se at komme i gang med at indrette samfundet og dets institutioner således, at begge ønsker kan opfyldes.

En ny undersøgelse fra Greenland Perspectives, omtalt i Sermitsiaq i sidste uge, bekræfter holdningen.

Ifølge målingen, der sidste sommer blev gennemført blandt 648 borgere i 13 byer og bygder, ændrer folk holdning til spørgsmålet om selvstændighed i takt med større information om de økonomiske konsekvenser af et farvel til Danmark - og dermed også et farvel til et bloktilskud på 3,8 milliarder kroner.

Når man uden varsel stiller spørgsmålet om selvstændighed, svarede 39,90 procent ja og 30,05 procent nej til selvstændighed, hvis der var folkeafstemning om at forlade rigsfællesskabet i dag.

Men hvis man forud for spørgsmålet informerer om de økonomiske konsekvenser af selvstændighed, svarede 35,35 procent ja og 43,26 procent nej til selvstændighed.

– Information om den økonomiske afhængighed af Danmark får således flere til at sige nej til selvstændighed, konkluderer en af undersøgelsens tilrettelæggere ph.d.-studerende Gustav Agnemann fra Økonomisk Institut på Københavns Universitet.

Efterlysning: Konkret viden

Men ingen kender i dag de økonomiske konsekvenser af et selvstændigt Grønland uden dansk bloktilskud.

Tilhængere og modstandere af selvstædighed står i hvert sit ringhjørne.

– Vi går fallit uden bloktilskud, og vi ender med en levestandard som i UngaBunga-land i det mørkeste Afrika, siger modstanderne.

– Vi kan sagtens klare os uden bloktilskud. Vi skal beskære den svulmende administration, så den passer til en befolkning på 56.000 indbyggere, og vi skal selv vælge vore handelspartnere i stedet for at lade eksporten af fisk og skaldyr og importen af varer gå gennem Danmark, siger tilhængerne.

Begge parter kan ikke have ret.

– Det er vigtigt at sikre at sikre, at befolkningen har adgang til oplysninger om konsekvenserne af deres valg, understreger Gustav Agnermann.

Stå på egne ben

Inuit Ataqatigiits Kuupik Kleist er næstformand i Forfatningskommissionen.

– Kommer resultatet af HS Analyses og Greenland Perspectives målinger bag på dig?

– Nej, det undrer mig ikke, for selvfølgelig fokuserer folk først og fremmest på deres egen dagligdag, siger Kuupik Kleist til Sermitsiaq.

I bogen »Drømmen om frihed« siger Kuupik Kleist: – En fattig mand, der skal koncentrere sig om at skaffe penge til mad og almindelige fornødenheder, har ikke meget overskud til at tænke på selvstændighed.

– Hvad kan vi lære af undersøgelsen?

– Det centrale element i selvstændighed er processen, som skal sætte folk i stand til at stå på egne ben. Vi skal derfor ikke være så forhippet på at sætte dato på selvstændighed eller på andre forhold, der ikke tager hensyn til den proces, som er nødvendigt for at nå derhen, siger Kuupik Kleist.

Samle, ikke splitte

Både den grønlandske selvstyrekommission 2000-03 og den dansk/grønlandske selvstyrekommission 2004-08 nedsatte arbejdsgrupper, blandt andet en arbejdsgruppe vedrørende økonomi og erhvervsudvikling.

Forfatningskommissionen kan også nedsætte arbejdsgrupper, og i forudsætningerne for kommissionens arbejde er specifikt nævnt en arbejdsgruppe en vedrørende finansielle og økonomisk organiseringer i forhold til en selvstændig status.

Forfatningskommissionen har endnu ikke drøftet, hvilke arbejdsgrupper den vil nedsætte.

Kuupik Kleist var næstformand i den dansk/grønlandske selvstyrekommissions arbejdsgruppe vedrørende økonomi og erhvervsudvikling. 

– Kunne en arbejdsgruppe vedrørende økonomi og erhvervsudvikling i lighed med de to selvstyrekommissioner ikke være med til at blotlægge de økonomiske konsekvenser af selvstændighed, som Greenland Perspective efterlyser i sin undersøgelse?

– Det har jeg svært ved at se. Forskellen er, at den selvstyrekommissionerne arbejdede med forholdet mellem Grønland og Danmark, mens Forfatningskommissionen arbejder med en grundlov for en selvstændig nation.

– Men ifølge undersøgelsen påvirker de økonomiske konsekvenser af selvstændighed i høj gradfolks holdning til selvstændighed, så det er vel vigtigt at diskutere på et oplyst grundlag?

– Jo, det er vigtigt, men kommissionen kommer ikke til at befatte sig med landets aktuelle økonomi eller befolkningens levevilkår som sådan. Vi skal ikke sætte tal på finanslovens overskud eller landets bruttonationalprodukt, før landet kan blive selvstændigt, siger Kuupik Kleist.

Formålet med kommissionen er at udarbejde et udkast til en forfatning, som træder i kraft, når Grønland bliver en selvstændig stat.

Forfatningskommissionens formand Doris J. Jensen supplerer:

– Det er ikke vores opgave at fremme arbejde med at etablere en grønlandsk stat. Det er en anden opgave, og den ligger udenfor vor arbejdsgrundlag.

Læs avisen Sermitsiaq – få adgang via linket herunder: 

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER