Gå til hovedindhold

Chefredaktøren anbefaler: Ekstremt pres på 80 11 11

- Vi kan ikke følge med i det set-up, der er i dag. Vi gør dog vores bedste. Sagt af ledende regionslæge Jesper Olesen. I øjeblikket mangler der 12 sygeplejersker og seks læger.

De dage er ovre, hvor folk personligt mødte op ved Dronning Ingrids Sundhedscenter for at trække et nummer til at komme til at tale med en læge ved akut sygdom og tidsbestilling til Lægeklinikken.

På de allerværste dage kunne sådan en kø tælle 80 personer.

- Det var ikke optimalt, folk mødte jo op længe før, man kunne trække et nummer for at være de første i nummerrækken. Det var et uretfærdigt system. Det blev heldigvis lavet om, så borgerne i stedet skal kontakte os telefonisk, fortæller regionslæge på Dronning Ingrids Sundhedscenter, Jesper Olesen.

314 opkald

Men den første telefonløsning kostede borgerne penge, og derfor blev opkaldet til 801111 gratis. Det skete i 2016, men det betød så også, at belastningen på sundhedspersonalet blev større.

- Vi er blevet flere ansatte gennem tiden, men vi kan slet ikke følge med i det set-up, der er i dag. En af kollegerne har lavet statistik på, hvor mange opkald, vi har til telefonen. På vores allertravleste dag var vi oppe på 314 opkald. Hvis vi skulle have besvaret dem alle, skulle vi have firedoblet personalet for at følge med. Lægetelefonen er en udfordring for os, men vi gør vores bedste, forklarer Jesper Olesen.

Og hvordan gør man sit bedste i et land, hvor der tales to sprog, og hvor Sundhedsvæsenet er udfordret på personalemangel?

- Telefonløsningen er den bedste løsning. Men den betød også, at antallet af henvendelser eksploderede fuldstændig. Vi havde aldrig forestillet os, at vi dagligt fik hundredvis af opkald. Man kan selvfølgelig få den tanke, at der iblandt opkaldene er henvendelser, som i sundhedsfagligt øjemed er ubetydelige. Men sådan hænger det ikke sammen. Når folk ringer til os, er de ret bekymrede og deres henvendelser har relevans, fortæller Jesper Olesen.

En direkte fortælling

Derfor bliver mange af telefonopkaldene i første runde besvaret af administrativt personale, hvor den enkelte borgers opkald noteres med besked om, at en læge vil ringe tilbage i løbet af dagen. Dog er også en læge tilstede, som det administrative personale kan rådføre sig hos. Ellers er proceduren, at læger et andet sted i huset, trækker opkaldslisterne frem på sin skærm, og så ringes der tilbage til borgeren.

Og det opkald kan vise sig at blive lidt af et detektivarbejde for den enkelte læge, for ofte kan samtalen blive en sammensat historie, hvor lægen må bruge flere indgangsspørgsmål på at komme ind til kernen.

- Vi vil gerne have en så direkte fortælling som mulig som for eksempel: ”Jeg har i en uges tid oplevet smerter, når jeg gør sådan”. Eller: ”Det er værst eller bedst om morgenen”. Eller: ”Jeg har feber”, eller ”Jeg har ikke feber”.’ Eksemplet på det modsatte kan være, at borgeren fortæller om sin hoste, men faktisk er problemet, at borgeren tisser i sine bukser, når hun eller han hoster. Altså, at det er et urinvejsproblem, vi skal undersøge og ikke lungerne. God forberedelse er vigtig, så vi kan tale om det rigtige. Ellers bruges der tid, som kunne have været brugt på at få flere igennem telefonslusen, forklarer Jesper Olesen.

Og lige netop sådant et opkald foretager regionslæge Nicolai Hardenberg Larsen, da avisen AG, får lov at lytte med.

Opkaldet til borgeren tager mere end et kvarter og er et typisk opkald, hvor der skal spørges rundt om og indenom, før Nicolai Hardenberg Larsen kan afslutte borgeren.

- Der er mange symptomer, vi skal reagere på, og det kan nogle gange være svært at tilbyde den rette hjælp, når vi skal bruge tiden på at pejle os ind, hvad problemet egentlig er. Derfor spørger vi altid: - Hvad kan jeg hjælpe dig med, forklarer Nicolai Hardenberg Larsen.

Et lyttende personale

For lægetelefonen er et tilbud til hver enkelt borger, hvor hele sundhedspersonalet er autentisk og har den empatiske tilgang til hver enkelt:

- Vi putter ikke folk ind i et regneark. Vi har en sundhedsfaglig tilgang og vil oprigtig gerne hjælpe folk. Vi har med mennesker at gøre, ellers skulle vi ikke være i det her fag. Men vi er pressede på personalemangel og lige i den her periode, hvor der også er ferieafvikling af personale, så har vi nok at se til. Vi oplever, at presset på 801111-telefonen er uændret uanset feriesæson, fortæller Jesper Olesen.

Han fortæller, at der både blandt sygeplejersker og læger kun er halvdelen af behovet opfyldt. Sygeplejerske-staben mangler 12 personaler, hvor det optimale er 25, og iblandt lægerne er der mangel på seks af slagsen.

- Hvis vi kunne skaffe flere folk, så gjorde vi det jo. Der er så stor mangel på læger, at vi kunne få jobs hvor som helst i hele Skandinavien, men vi har valgt at være i Grønland, fordi vi kan li’ at være her, siger Jesper Olesen.

132 venter

På kontoret, hvor læge Nicolaj Hardenberg Larsen er i gang med at ringe til folk, er listen vokset til 132, som ønsker et opkald fra en læge.

De to næste opkald er lige efter bogen. Borgerne har forberedt sig på samtalen og er glade for opkaldet.

Det første opkald er fra en kvinde, som gennem tre uger oplever, at hendes hud opfører sig anderledes. Hun fortæller om, hvordan den ser ud, og at hun oplever kløe. Nicolaj giver sig god tid og forklarer, hvordan huden er opbygget med dets celler og celle-membraner, lymfekar og bindevæv, og at det tørre klima i Grønland kan være en udfordring for det naturlige fedtlag, huden genererer – og at huden er en del af immumforsvaret.

- Derfor kan der i tørt klima opstå mikroskopiske revner i hudcellerne, hvor mikroorganismer, udvikler svamp, fortæller han.

Kvinden lytter og er taknemmelig for forklaringen og den recept, hun får udskrevet.

- Jeg synes, det er vigtigt, at hun får en forklaring på, hvordan huden er opbygget, hvordan den reagerer, så hun kan mestre sin situation. Det kan jo være en hudlidelse, der kan komme tilbage, og så reagerer hun, fordi hun har viden om symptomerne, fortæller Nicolai Hardenberg Larsen.

Og netop det med at reagere og involvere sig i egen sundhed, er omdrejningspunktet på klinikken.

- Hvis folk har fået en tid til kontrol om 14 dage, så har vi oplevet, at folk er blevet væk, fordi behandlingen forhåbentlig har virket. Men det har betydet, at vi som sundhedspersonale har brugt tid på ingenting for at vente folk. Derfor får patienterne altid at vide, at de har ansvar for eget liv., De e skal selv være opmærksomme på, om de får det værre. Får de det værre, så lytter vi selvfølgelige og igangsætter behandling igen, siger Jesper Olesen.

Nicolai Hardenberg Larsen er stadig i gang med opkaldslisten.

- To opkald med glade borgere, der har forberedt sig på en samtale med en læge, siger han Begge med en fortælling om tidsramme, symptomer og en forklaring på, hvorfor de vil tale med os, siger Nicolai, som igen ringer en borger op:

- Det er lægeklinikken, du taler med Nicolai Hardenberg Larsen, hvad kan jeg hjælpe dig med?

Morgendagen bringer forventeligt igen over 230 på listen, der gerne vil ringes op af en læge. Om end viljen er der, så når staben ikke at ringe til det halve af dem.

Køb avisen AG her:

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER