Chefredaktøren anbefaler: Den dragende Påskeø

Påskeøen. Det er målet for ægte parret Kjeldsens helt nye jordomrejse. Siden Dorthe som ung, læste bogen Aku Aku – Påskeøens hemmelighed fra 1957 af Thor Heyer dahl, har hun været fascineret af øen.

- Jeg syntes, det var fantastisk, at man havde fundet de store sten og jeg tænkte, at det kunne være så spændende at komme dertil, fortæller Dorthe Kjeldsen, der stadig synes, at historien omkring Påskeøen er fabelagtig.

- Men dengang havde jeg overhovedet ikke forestillet mig, at jeg kunne komme til at sejle så langt, endda i egen sejlbåd. Nu kan det lade sig gøre, så det skal gøres, inden vi er for gamle. Mens jeg er mobil og har mod på det, siger hun.

Påskeøen vil være sidste stop på jordomrejsen, så derfra regner Dorthe med, at hun flyver til Chile og videre hjem. Parret har sat omkring to år af til jordomrejsen. Turen på havet bliver lidt kortere for Dorthes ved kommende.

- Jeg fik en blodprop i hjertet i februar sidste år og lå på intensiv i ni dage, indtil jeg blev sendt til Danmark og fik ballonudvidelse. Jeg får en masse medicin hver morgen, så jeg føler mig ikke helt tryg ved de lange strækninger længere. Selvom jeg gerne vil, siger Dorthe Kjeldsen, der rundede de 70 år i lørdags.

Hun blev pensioneret fra distriktspsykiatrien for tre år siden, men hendes viden er guld værd, så hun bliver stadig hentet ind til diverse vikarjob indenfor sundheds væsenet. Hun har blandt andet været inde over coronaindsatsen helt fra start og har været med til at vaccinere og gør det igen til efter året.

Men hun er ikke den eneste runde fødselsdag, som familien har fejret. Få dage før hende, fyldte deres søn, Adam Kjeldsen, 40 år. Han blev fejret med en middag, selvom han ikke selv var til stede på grund af arbejde på østkysten.

Besøg hos oldebarn

Selv kunne Jens Erik Kjeldsen formelt kalde sig pensionist i maj, da han fyldte 67 år. Ordet pensionist lader ellers ikke rigtig til at passe på det travle par, men Jens Erik siger også, at det mere er aldersmæssigt, at han er gået på pension. Han har haft forskellige jobs i løbet af sit liv.

Han er en kendt billedhugger og har også arbejdet som dommer, men chartersejling fyldte 20 år af familien Kjeldsens liv med båden Sila, der ligger til anker lige ved siden af, selvom den nu tilhører en anden.

AG sidder i sejlskibet Killua, som Kjeldsen har købt for ti kroner af et forsikringsselskab. Men det lå altså også på havets bund, og kravet fra selskabet var sådan set bare, at skibet skulle bjærges. Så det gjorde Jens Erik. Alene. Et døgn efter lå skibet, som er bygget af teaktræ, igen oven vande. Teaktræ tager ikke skade af at ligge under vand, forklarer han.

Snakken om fødselsdage og pension, får ægteparret til at huske en episode.

- Da Dorthe stoppede som lærer i Aasiaat, for at læse til sundhedsassistent, syntes folk at det var fjollet, fordi hun mistede frirejser og tjenestemandspension, som giver mulighed for at »gøre hvad du vil, når du bliver pensioneret«, siger Jens Erik og vender sig mod Dorthe:

- Så sagde du: »Jeg vil hellere gøre, hvad jeg vil nu«.

Og i 1996 tog familien Kjeldsen på deres første sejltur. Den gik til Canada fra Maniitsoq og var sat til at vare omkring fire-fem dage på åbent hav. Det hørte til sjældenhederne dengang, at man sejlede over åbent hav, fordi grønlændere stort set altid sejler langs kysten.

Nu, hvor Jens Erik skal sejle en stor del af tiden alene, bliver hun også tit spurgt, hvordan hun tør lade ham sejle alene.

- Ork, vi har mødt mange solosejlere og hvis de kan, så kan Jens i hvert fald også, siger hun.

Derudover så har det grønlandske samfund hjulpet godt til, så han kan klare sig. Brøndum har
for eksempel hjulpet med en ny tank, fordi den gamle lækkede, OS Electronic har hjulpet med en satellitforbindelse, så han kan sende en lille mail i ny og næ. De har også fået en fordelagtig aftale med deres forsikringsselskab, hvis han skulle komme ud for en dyr ulykke.

- Ingen af dem er sponsorstøtte, men det er alligevel en hjælp, så vi føler, at vi sejler for alle, siger Jens Erik Kjeldsen.

Dåsemad til fødselsdag

Jens Erik når til England, hvor de har et oldebarn, i slutningen af august, hvor Dorthe vil vente på ham.

- Ruten er at tage sydpå, dreje til venstre og så sejle østpå – det vil sige gå syd om Afrika, og igennem Det Indiske Ocean og syd om Australien og New Zealand og så op til Polynesien til Tahiti, forklarer Jens Erik, der også kommer forbi kronprinsesse Marys by, Hobart, når han sejler forbi, men han har ikke helt besluttet sig for om han vil sejle ind til byen.

På turen vil der også være en stor begivenhed.

- Jeg inviterer til sølvbryllup på Filippinerne i februar/marts måned, så der tager jeg ned. Og så vil jeg se, om jeg kan være på et ressort, vi tidligere har været på i nogle måneder, så jeg er fri for at tage den lange vej tilbage til Grønland. Derfra vil jeg tage til Tahiti/Samoa, hvor jeg kommer Jens i møde, fortæller Dorthe, der håber at datteren, Kimmernaq Kjeldsen, kan komme hende i møde dernede et sted.

Og så vil turen gå til Påskeøen. Det bliver formentlig i september næste år, så Dorthe skal stadig væbne sig med lidt tålmodighed.

Det kræver jo selvfølgelig også noget mad, at tage på sådan en tur rundt om jorden. Men da Jens Erik havde fødselsdag i maj, havde han et usædvanligt ønske. - Da Jens fyldte år i maj, inviterede jeg folk til åbent hus og skrev, at Jens ønsker sig langtidsholdbar mad, siger Dorthe.

- Så det fik jeg, griner Jens Erik. - Og så har jeg røget svineskank og jeg tager tørrede ammassætter med, og så kaster jeg en line ud, som jeg slæber efter båden altid, så kommer der noget på, fortæller han.

Og samme morgen, som AG møder ægteparret, havde de fået en klump sildepisker fra en fanger, som Dorthe fryser ned og salter inden Jens Eriks afrejse, og så får Jens Erik det med.

- Så har han mad til 14 dage, siger hun.

Sommer i to år

På turen vil Jens Erik Kjeldsen også meget gerne besøge ægte parrets tidligere argentinske AFS student, Erik Christian Thomsen.

Det kommer an på, om han kan komme i land i Argentina, hvis det kan lade sig gøre, så kommer deres student fra 1993 og opsøger dem. Det er endnu ikke på plads om Dorthe vil være med der.

- Men i hvert fald kommer hun til Barbados. For der skal vi have vores indrejsevisa til USA. Det har vi bestilt, at det skulle ligge klar der til os, fortæller Jens Erik Kjeldsen - Og så håber jeg, at vi kan sejle rundt i Caribien, tilføjer Dorthe, selvom de har været der flere gange.

- Måske vil folk også komme og besøge der, siger hun. - Det kunne være dejligt, siger Jens Erik.

Jordomrejsen vil følge hele verdens somre.

- Man skal sejle nede i Sydhavet, mens det er sommer, hvis man vil have det rimelig behageligt og det er det i december i Sydhavet, så det passer med, at jeg når til Sydafrika i december måned, siger han.

Når det begynder at blive vinter på den sydlige halvklode, tager de videre mod Ækvator, hvor der altid er sommer, og vil sejle rundt der og se en masse mellem de mange øer, der er.

- Når vi så slipper den sidste, så har vi et åbent stræk på 1000 sømil over til Påskeøen i modvind, så det bliver lidt af en opgave, siger Jens Erik Kjeldsen.

Efter Påskeøen, vil turen gå hjemad igen. Jens Erik Kjeldsen vil i det omfang det kan lade sig gøre, skrive små rejsebreve fra turen, som vil kunne læses i AG over de næste to års tid.

Køb avisen AG her:

AG Uge 20 2022

Klik her for at læse