Chefredaktøren anbefaler: Demokraterne anklager: Formandskabet for Inatsisartut udøver censur
Demokraatit har sagt det mange gange: Der SKAL være offentlighed om Inatsisartuts egne økonomiske forhold. Ganske ligesom vi kræver det af Naalakkersuisut.
Inatsisartut har også selv sagt det flere gange. Eller rettere: Inatsisartut har besluttet det flere gange. Men intet er sket. Lad os lige spole tiden lidt tilbage...
På Efterårssamlingen 2018 fremsatte Demokraatit dette forslag:
”Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Inatsisartut anmoder Formandskabet for Inatsisartut om at fremsætte forslag til ændring af Forretningsorden for Inatsisartut, hvorved det fastsættes, at enhver udgift, som afholdes af Inatsisartut og dets administration er omfattet af offentlighed, og at enhver således har ret til at gøre sig bekendt hermed.”
Beslutningsforslaget blev færdigbehandlet og dermed vedtaget på Forårssamlingen 2019.
Og så skulle man jo tro, at den sag var slut? Men nej, for nu skete der noget ganske mærkeligt. Der skete nemlig slet ingenting! Formandskabet valgte simpelthen at lade som om, at forslaget slet ikke var vedtaget.
Formandskabet havde ellers tid nok til at fremsætte andre og ganske omfattende forslag på trods af, at ingen havde bedt dem om det. Dette skete både på Efterårssamlingen 2019 og på Forårssamlingen 2020. Men at fremsætte det forslag, som Inatsisartut havde besluttet skulle fremsættes, det gjorde Formandskabet ikke. Uden et ord, uden en forklaring, uden en undskyldning, uden noget som helst.
Formandskabet i Inatsisartut var tilsyneladende godt og gammeldags rasende over, at nogen kunne finde på at kigge dem i kortene. Hvad bilder sådan nogle folkevalgte sig egentlig ind, tænkte de vist?
På den måde gik hele valgperioden uden at der skete noget som helst, og dermed var beslutningsforslaget bortfaldet, sådan som det gælder for alle forslag, som ikke er realiseret inden for en valgperiode. Medlemmerne af Inatsisartut fremsætter derfor ofte de samme forslag igen i den nye valgperiode, hvis forslagene ikke nåede at blive realiserede i den gamle valgperiode. Det er ganske almindeligt, og i øvrigt aldeles rimeligt, da et nyt Inatsisartut jo ikke nødvendigvis er enige med beslutninger truffet af et tidligere Inatsisartut.
På denne baggrund valgte Demokraatit rettidigt at anmelde det ovenstående beslutningsforslag til Efterårssamlingen 2021. Forslaget har jo været på dagsordenen før, og jeg kan garantere for, at det på enhver måde opfyldte alle kendte og lovlige formkrav og var indleveret rettidigt på begge sprog. Det var simpelthen tip-top, og lige til at sætte på dagsordenen og vedtage igen, hvis det nye Inatsisartut ellers skulle ønske det. Men som enhver nu kan se, så er forslaget ikke at finde på dagsordenen. Hvad skyldes det mon?
Demokraatit har modtaget en vanvittig forklaring fra Inatsisartuts Formandskab. Vi må forstå, at Formandskabet har tænkt sig selv at udarbejde et forslag om åbenhed. Altså Formandskabet vil selv udarbejde det forslag som de ikke har formået at udarbejde siden foråret 2019, hvor det første gang blev vedtaget. Demokraatit sidder ikke i Formandskabet og kender derfor ikke Formandskabets planer. Men vi ved dog med sikkerhed, at Formandskabet ikke på noget tidspunkt inden da havde meddelt hverken os, Inatsisartut eller offentligheden, at Formandskabet havde sådanne planer. Det er med andre ord en undskyldning, som er opfundet til lejligheden, for endnu engang at forsøge at undgå et forslag, som man fra Formandskabets side ikke kan lide.
Demokraatit har selvfølgelig klaget over afslaget, men har blot fået endnu en arrogant afvisning, hvor Formandskabet gentager, at man selv har i sinde at fremsætte forslaget (hvilket så i øvrigt fortsat ikke er sket).
Vi finder det fra Demokraatit selvfølgelig ærgerligt, at vi skal bremses i vores politiske arbejde med ufine benspænd og administrative chikanerier. Demokratiet undertrykkes dermed af den institution, som burde gå forrest i arbejdet med åbenhed.
Rent juridisk er Formandskabets adfærd desværre også særdeles tvivlsom. Selveste Grundloven siger faktisk i § 41, at medlemmerne af Folketinget - og dermed også medlemmer af Inatsisartut - har ret til at fremsætte lovforslag. § 22 i Inatsisartutlov om Inatsisartut og Naalakkersuisut siger det samme. Beslutningsforslagene skal herudover leve op til de formkrav, som findes i § 33 (formkrav) og § 40 (afleveringsfrist) i Inatsisartuts forretningsorden.
Hvis et forslag lever op til de krav, så har medlemmerne faktisk ret til at få deres forslaget optaget på dagsordenen til en samling. Og Demokraatits forslag lever 100 procent op til formkrav med videre. En ting, som er aldeles uvedkommende for sagen, det er om Formandskabet kan lide forslaget. Og sådan er det i et demokrati – eller rettere: Sådan burde det være, men sådan er det altså ikke længere. Formandskabet har nu indført en censurfunktion, hvor forslag som Formandskabet ikke kan lide uden videre bliver bortsorteret med søgte undskyldninger og juridiske fif, som ville få enhver brugtvognsforhandler til at rødme af skam.
Denne gang er det Demokraatits forslag der er bortsorteret og censureret uden gyldig grund – næste gang bliver det et af de andre partiers. Og dermed bliver borgernes lovligt valgte mandater frataget en af deres mest væsentligt rettigheder – nemlig at fremføre sine forslag på vegne af befolkningen. Det er virkelig beskæmmende for at sige det pænt!
Vi vil med dette indlæg gerne råbe Formanden for Inatsisartut Hans Enoksen op. Kære Hans. Du og vi har ofte været uenige, men vi har altid haft tiltro til, at du på bunden ønsker det bedste for vores demokrati og vores folk. Nu må du træde i karakter, og vise det i praksis.