Gå til hovedindhold

Chefredaktøren anbefaler: Det er danskernes skyld

Dansk koloniherrementalitet i Grønland viser sig også som korruption og nepotisme. Uligheden er en afledt konsekvens, og kolonialismen indvirker på de høje forbrydelses-, mord og selvmordsrater. Det er budskabet i en kronik i en dansk avis. Men er der belæg for den påstand?

Koloniherrementaliteten gennemsyrer hele den danske tilstedeværelse i Grønland, men er særlig slem blandt akademikere i magtfulde stillinger. Det skriver Inunnguaq Reimer i en kronik i det danske dagblad Information.

Ifølge Inunnguaq Reimer skal grønlænderne indordne sig under dansk kultur, hvis de vil gøre karriere, og han hævder, at der er eksempler og beviser på danskernes korruption og nepotisme i alle offentlige instanser i Grønland. Den finder også sted i små og store selskaber.

Problemet ties imidlertid ihjel af en ”tavsheds- og korruptionskultur” – man passer på hinanden. Inunnguaq Reimer mener, at det er den danske tilstedeværelse i Grønland, som har medført den usunde kultur, at danskerne dominerer og sidder tungt på magten. Uligheden i Grønland er afledt heraf, og kolonialismen indvirker til stadighed på de høje forbrydelses-, mord- og selvmordsrater i Grønland.

To eksempler

Som eksempel på det, Inunnguaq Reimer betegner som korruption og nepotisme, nævner han sagen fra 2020 om den forhenværende chef for Sundhedsstyrelsen, som blev afskediget, efter at Styrelsen og sundhedsvæsenet havde handlet for flere millioner kroner med styrelseschefens mand. (En intern undersøgelse frikendte senere styrelseschefen, red.).

Et andet eksempel er sagen fra Kommuneqarfik Sermersoq. Hvor den tidligere kommunaldirektør og en fagdirektør er blevet anmeldt efter mistanke om økonomisk kriminalitet og mandatsvig.

Inunnguaq Reimer beklager i kronikken i Information, at de to sager ikke er blevet fulgt til dørs af medierne. Det skyldes ifølge ham den dominerende tavsheds- og korruptionskultur. Man tør ikke sætte spørgsmålstegn ved kulturen, man spiller bare med. Enten er man med, eller også er man helt ude i den bidende kulde.

Information har tidligere bragt artikler, som skildrer oplevelser med såkaldt dansk koloniherrementalitet i Grønland. Inunnguaq Reimer lægger sig i slipstrømmen på disse artikler og anfører, at mentaliteten ikke kun findes blandt tilkaldte danske håndværkere; den findes i allerhøjeste grad også blandt akademikerne.

Et eksempel på det er en samtale, han har overhørt, mellem en gruppe mandlige danske jurister, som fortalte en nyankommet kollega om en højtstående dansk chefs måde at score grønlandske kvinder på. Historierne kan man ifølge Inunnguaq Reimer høre overalt i Grønland på tværs af sociale lag: Man skal bare købe en pose bajere, bestille en taxa, køre forbi og stoppe foran værtshuset sent om aftenen, rasle med posen, og så vil kvinderne komme frem og hoppe ind i taxaen.

Danskerne sidder på magten

Den eksisterende og dominerende danske kultur, der hersker i Grønland, er en kolonialistisk kultur med direkte forbindelse til en magtstruktur, hvor danskerne dominerer aviserne, skolerne, embedsværket med videre, anfører Inunnguaq Reimer i sin kronik.

”Danskerne sidder tungt på magten, sætter dagsordenen og er dermed også med til at forme og assimilere grønlænderne på meget subtil vis. Den store ulighed i Grønland er også afledt heraf og påvirker hverdagen i høj grad. Det er tabu, men kolonialismen indvirker til stadighed på de høje forbrydelses-, mord- og selvmordsrater i landet,” skriver Reimer.

Men det er et tabu, mener han, fordi man nemt kan blive udstødt, fyret eller i værste fald blacklistet. Frosset ude af dem, der har magten.

”Det fører til frustration og afmagt, som kan slå over i PTSD og traumer. For at blive den gode assimilerede grønlænder skal man indordne og tilpasse sig den dominerende kultur. Man skal tage det danske sprog og tankegang til sig, tilsidesætte sit eget sprog og kultur. Man skal navigere i et iskoldt hav og måske forsigtig møve sig ind i et danskerdomineret netværk for at have chancen for smage den bitre sødme, der er blevet skabt af den nuværende struktur”, skriver Inunnguaq Reimer. Han slutter sin kronik med denne salut: ”Det er de tabuer og den korruption, der lurer i vintermørket, men som ingen tør røre og slet ikke nævne.”

Transparency er farveblind

Transparency International Greenland ønsker ikke at kommentere kronikken i Information direkte. Men sekretariatsleder Bodil Karlshøj siger til AG, at bestyrelsen finder det ærgerligt, at billedet af Grønland som opdelt i nationaliteter fastholdes i danske medier.

Sekretariatsleder Bodil Karlshøj: - Transparency International Greenland finder menneskers handlinger, og ikke deres nationalitet, køn, alder eller oprindelse, interessante.
Leiff Josefsen

- Derfor vil vi slå fast, at Transparency er farveblind, siger Bodil Karlshøj.

Hun fremhæver, at Transparency International Greenland arbejder for et samfund, hvor alle er lige og alle borgere betragtes som ligeværdige.

- Vi må desværre konstatere at korruption, herunder nepotisme og magtmisbrug, trives i alle lande og blandt alle nationaliteter. Transparency International Greenland finder menneskers handlinger, og ikke deres nationalitet, køn, alder eller oprindelse, interessante. Det er vigtigt at arbejde med strukturer, at passe på fællesskabet og opretholde tilliden til samfundets institutioner, understreger Bodil Karlshøj.

Fjendebilleder nytter ikke

Naalakkersuisoq for finanser, råstoffer, justitsområdet og ligestilling Naaja H. Nathanielsen (IA) er uddannet psykolog og tidligere direktør for Kriminalforsorgen. På AG’s opfordring kommenterer hun Inunnguaq Reimers kronik i Information, men hun har betinget sig, at kommentaren bringes uden redigering:

“Kronikken er i sin helhed udtryk for en diskussion, der har kørt i hele min levetid, nemlig omfanget og påvirkningen af dansk kultur og tilstedeværelse i Grønland. Jeg synes, det er en relevant og nødvendig debat, som desværre ofte afspores af generaliseringer og fordomme og af, at vi alle bliver personligt ramt, uanset hvor i systemet vi er.

Kronikøren har en række meget konkrete oplevelser, der ikke kan afvises. For det er jo sandt, at der blandt nogle danskere eksisterer fordomme mod grønlændere. Det er heller ikke usandt, at en stor del af magteliten er dansk, taler dansk og/eller har en længerevarende uddannelse. Så kan man som læser være enig eller uenig i de øvrige påstande, eller synes at der mangler nuancer, men man kan ikke afvise hans oplevelser.

Naalakkersuisoq for finanser, råstoffer, justitsområdet og ligestilling Naaja H. Nathanielsen (IA) er uddannet psykolog og tidligere direktør for Kriminalforsorgen: - Det er jo sandt, at der blandt nogle danskere eksisterer fordomme mod grønlændere.
Leiff Josefsen

Jeg mener ikke, at der er belæg for at påstå, at korruption og magtmisbrug i samfundet primært er begrænset til én etnicitet eller én gruppe i samfundet. Jeg mener heller ikke, der er belæg for at sige, at vores kolonihistorie i sig selv bærer skylden for den høje forekomst af selvmord, mord og kriminalitet. Men omvendt kan det heller ikke afvises, at landets kolonihistorie trækker tråde op igennem historien og ind i nutiden. Og de sår, der blev skabt af kolonitiden, vil tage adskillige generationer at rette op på. Det er både private livshistorier, der påvirker den enkelte familie i flere generationer efter og den samfundsulighed, der blev skabt og som har påvirket vores tænkning og vores relationer i årtier.

Vi kan ikke løbe fra historien. Men det nytter heller ikke at skabe eller fastholde fjendebilleder.

Nu spørger du mig om min indstilling som Naalakkersuisoq med ansvar for justitsområdet. Her må jeg blot konstatere, at en kriminel løbebane ikke starter, når man er 18 år og dermed er gammel nok til at komme i anstalt. Den starter langt tidligere. Og det er i høj grad social ulighed, svigt og traumer, der fører til kriminalitet. Og vi kan helt sikkert finde en del af forklaringen i vores historie, selvom hovedansvaret for nutidige handlinger ligger hos os selv. Løsningen findes ikke i fortiden, men en del af forklaringen gør”, forklarer Naaja H. Nathanielsen.

Rapport anbefaler anti-korruptionslov

I perioden 2014 til 2018 har der været fire sager om forsøg på bestikkelse af en offentlig myndighed samt fem sager om misbrug af offentlig myndighed. Det fremgår af et omfattende studie gennemført af Nordic Consulting Group, som Inatsiartut fik forelagt i begyndelsen af året i forbindelse med vintersamlingen.

I 2012 udkom den første rapport om anti-korruption i Grønland. Dengang fandt man ingen indikationer på, at bestikkelse i form af penge under bordet for at få adgang til offentlige kontrakter eller serviceydelser var et stort problem i Grønland.

Af det nye integritetsstudie for perioden 2014-2018 bliver der tegnet et andet billede. Der er flere anmeldelser om bedrageri, flere anmeldelser om underslæb og mandatsvig, og mens der i studiet i 2012 ikke forekom bestikkelsessager, forekommer den slags sager i det seneste studie.

Integritetsstudiet noterer, at der i 2012 faldt dom mod tre entreprenørselskaber, som blev dømt for at kordinere tilbud til fire større offentlige kontrakter.

Lignende kartelsager er ikke set siden, og studiet konstaterer, at korruption i Grønland i højere grad relaterer sig til vennetjenester, inhabilitet og såkaldt uberettigede gaver.

Risikoen for korruption i det grønlandske samfund kan ifølge Nordic Consulting Group minimeres, hvis Inatsisartut undgår lovgivning med for mange undtagelser, hvis Inatsisartuts revisionsudvalg bliver styrket, og hvis der bliver indført en styrket og uafhængig whistleblowerinstans.

Og så peger de mange rygter og mistanker og de sporadiske anti-korruptionsinitiativer på behovet for en mere systematisk og struktureret tilgang til det spørgsmål. Integritetsstudiet anbefaler, at Grønland bliver omfattet af internationale antikorruptions-konmventioner og udarbejder en anti-korruptionsstrategi.

Ifølge studiet bør politikerne i Inatsisartut overveje at vedtage en anti-korruptionslov og en forebyggende enhed med det formål at forebygge, oplyse og overvåge den grønlandske indsats mod korruption og korruptionslignende forhold.

Plads til forbedringer

Da Nordic Consulting Group afsluttede sit integritetsstudie, var Vittus Qujaukitsoq (Nunatta Qitornai) naalakkersuisoq for finanser. Da han fremlagde studiet for politikerne i Inatsisartut, blev det ledsaget af en bekymring for, at indførelsen af en anti-korruptionslov risikerede at blive en symbolpolitisk handling snarere end reel lovgivning mod korruption.

Ifølge Qujaukitsoq afslørede rapporten om studiet ikke et reelt problem med korruption, men han noterede, at der er plads til forbedringer, der øger gennemsigtigheden og højner kvaliteten af myndighedernes arbejde. Han lagde vægt på, at håndhævelsen af anti-korruptionsmekanismer i høj grad ligger hos de enkelte myndigheder, som kunne styrkes bedre gennem en mulighed for indberetninger til en whistleblower-ordning.

Få adgang til hele AG her:

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER