Chefredaktøren anbefaler: Covid-19 presser frie medier

Corona-krisen har ramt verdens uafhængige medier med en utrolig kraft.

Reklameindtægterne er styrtdykket, og der er udbredt bekymring for, at situationen kan føre til avisdød og nyhedsørkener. Skrækscenariet er, at hele regioner i fremtiden vil mangle journalister til at holde øje med magthaverne og rapportere om, hvad der sker i lokalsamfundene.

Også i Grønland mærkes krisen.

– Det er lidt af en kamp fra hus til hus i forhold til at sikre vores indtægter. Heldigvis er der et lys for enden af tunnelen med den gradvise åbning af landet. Men ingen ved endnu, hvor dybt krisen har sat sig i erhvervslivet, siger administrerende direktør i Mediehuset Sermitsiaq.AG, Christian Schultz-Lorentzen.

I forvejen er reklamekagen begrænset i Grønland. Derfor er det også en torn i øjet på mediehuset, at KNR foruden et årligt landskasse-tilskud på 70 millioner kroner også henter en stor sum ved at sælge reklamer og dermed underminerer forretningsgrundlaget for landets private medier. Ifølge seneste offentliggjorte KNR-regnskab havde stationen i 2018 »andre indtægter« på 7,6 millioner kroner; en post, som omfatter reklamesalg.

Det svarer til over 10 procent af KNR´s samlede indtægter.

– Det er uholdbart. Vi ønsker også et stærkt KNR, men styrkelsen bør ikke ske ved at svække resten af nyhedsbranchens mulighed for at finansiere sin drift, bemærker Christian Schultz-Lorentzen.

– Men mediehuset har haft gode år med vækst i annonceindtægter og fortsat økonomisk fremgang. Så hvorfor ikke bare glæde sig over det og lade KNR gøre, hvad de har lyst til?

– Det er dyrt at lave kvalitetsjournalistik. Det er også en kostbar proces hele tiden at tilpasse sig skiftende vilkår. I de senere år har vi navnligt brugt store summer på innovation og udvikling af vores digitale nyhedsplatform. Og vi modtager altså ingen særbevillinger til at opdatere vores udstyr, svarer Christian Schultz-Lorentzen og tilføjer:

- Derudover er det tydeligt, at corona-krisen har skabt en ny virkelighed og sat en tyk streg under, hvor hurtigt private selskaber, der ikke har offentlige sikkerhedsnet spændt ud under sig, kan komme i problemer. Vi ser allerede avislukninger rundt omkring i verden. Og i andre brancher er firmaer faldet til jorden på stribe.

Sponsorstøtte

Midt i en turbulent tid for mediebranchen vækker det dobbelt bekymring, at der i det politiske system er aktuelle overvejelser om at åbne for mere sponsorering af tv-programmer hos KNR.

Det er Demokraternes Steen Lynge, som lufter idéen.

Han har i et §-37-spørgsmål bedt Naalakkersuisut svare på, hvilke fordele og ulemper der er ved at tilføje KNR yderligere indtægtskilder gennem øget brug af sponsorater til produktion af eksempelvis mere dybdegående journalistik.

– Men hvordan vil du forhindre, at sponsorerne kommer til at bestemme over indholdet?

– Journalisternes frihed skal respekteres. Programmerne må ikke redigeres af en sponsor, svarer Steen Lynge.

– Men hvorfor overhovedet foreslå det her?

– Fordi det er dyrt at producere den slags journalistik, eksempelvis aktualitetsprogrammer med fokus på et bestemt emne. Og der er et behov hos befolkningen for den slags udsendelser, svarer Steen Lynge.

– Vil du fremføre det som et krav over for Siumut i medieforhandlingerne?

– Nej, nej, det er et forslag, ikke et krav.

Som udgangspunkt mener Steen Lynge ikke, det er »ønskeligt for et demokratisk land, at et nyhedsmedie lader sig påvirke af en sponsor«. Han peger dog i samme åndedrag på, at anerkendte nyhedsorganisationer rundt omkring i verden modtager sponsorstøtte, uden at deres troværdighed sættes over styr.

Udenlandsk konkurrence

For Christian Schultz-Lorentzen er det lidt overraskende, at forslaget om at se på sponsor-reglerne kommer fra et parti, som hylder det frie initiativ og normalt agiterer for at begrænse den offentlige sektors konkurrence med virksomhederne.

– Det er i den forbindelse værd at minde om, at Mediehuset Sermitsiaq.AG er drevet af en erhvervsdrivende fond. Vi er ikke sat i verden for at lave overskud til private investorer, men har publicistiske forpligtelser, som helt kan måle sig med KNR´s. Forskellen er bare, at vi er 100 procent afhængige af at tjene penge på salg af vores produkter, herunder reklameplads, siger mediedirektøren og tilføjer:

- Sagen er den enkle, at hver en krone KNR tjener på kommercielle aktiviteter, forsvinder fra den private mediesektor. Sponsorater er jo også reklamekroner.

– Men kan mediehuset ikke bare gøre sig mere uundværlig, så sponsorerne fortsat foretrækker mediehusets platforme frem for KNR?

– Jeg har svært ved at forestille mig, at firmaer vælger at sponsorere et tv-program uden at få noget ud af det. Så nogle vil nok øjne en mulighed her. Når det er sagt, konkurrerer vi gerne med hvem som helst. I disse år trænger de amerikanske giganter Google og Facebook eksempelvis ind alle vegne og vinder markedsandele. Dem kæmper vi hårdt med på vores hjemmebane, selv om de ikke skaber arbejdspladser i Grønland. Det er rent ud sagt farligt for den grønlandske kvalitetsjournalistik, hvis vi oveni situationen med de amerikanske tech-giganter også skal modstå øget kommerciel konkurrence fra KNR samtidig med, at vi forsøger at afbøde konsekvenserne af corona-krisen, svarer Christian Schultz-Lorentzen.

Planerne?

Centralt i spørgsmålet om sponsorering er § 48, stk. 6 i den nuværende lov om radio- og tv-virksomhed. Den forbyder sponsorerede nyheds- og aktualitetsprogrammer. Det var netop den paragraf KNR kom i karambolage med i januar i år, da stationen lod det amerikanske udenrigsministerium dække udgifter til en reportagetur til USA for deres medarbejdere.

Efterfølgende måtte KNR beklage fejlen og slettede både tv-indslag og hjemmesideartikler fra turen.

AG har spurgt medlem af Naalakkersuisut, Ane Lone Bagger (Siumut), om det er planen at hæve det nuværende forbud mod sponsorerede nyhedsudsendelser?

– Naalakkersuisut har ingen umiddelbare planer. Men det skal siges, at Naalakkersuisut som følge af den aktuelle Covid-19-situation endnu ikke har haft lejlighed til at drøfte de nærmere elementer i forhold til en eventuel opdatering af lovgivningen, svarer Ane Lone Bagger.

– Du har svaret Steen Lynge, at reglerne om sponsering forventes inddraget i overvejelserne vedrørende en fremtidig revision af radio-tv-loven. I hvilken retning går de overvejelser?

– Departementet planlægger en workshop om radio og tv med henblik på at vurdere behovet for revidering af den gældende radio- og tv-lov. I den forbindelse forudsættes en drøftelse af den pågældende lovgivning som sådan. Det kan ikke udelukkes, at spørgsmålet om opdatering af vilkårene for anvendelse af sponsorater i KNR inddrages i drøftelserne, herunder en vurdering af, om – og i givet fald i hvilket omfang – reglerne skal ændres, svarer Ane Lone Bagger.

Ifølge Christian Schultz-Lorentzen er det vigtigt at inddrage de selvstændige medier, hvis der er planer om at ændre på lovgivningen.

– Af den årsag at ændringer ikke kun har indvirkning på KNR, men i høj grad også på resten af branchen. Det nytter ikke, at man for at forbedre KNRs mulighed for at lave journalistik, forværrer mulighederne for os andre. På den måde opnår man ikke øget pluralisme i mediedækningen, men det modsatte. Det kan ingen være tjente med, slet ikke borgerne. Men faktisk heller ikke politikerne, siger Christian Schultz-Lorentzen.

Du kan læse flere artikler i den seneste udgave af avisen AG, som du kan få adgang til her:

AG Uge 19 2020

Klik her for at læse