Gå til hovedindhold

Chefredaktøren anbefaler: Byen, der lades i stikken

Kummerlige boligforhold og massiv mangel på arbejde giver elendige levevilkår for mange i Østgrønland. Kommuneqarfik Sermersooq og Naalakkersuisut lader Østgrønland i stikken, siger tidligere fagchef i Tasiilaq.

Børne- og Familiechef Lene Warwick blev i september 2019 ansat som fagchef for børn og unge i Tasiilaq. Hendes arbejde bestod i at bygge området op herunder at etablere forebyggende og behandlingsmæssige tiltag, blandt andet det nye ungecenter i byen.

Lene Warwick har arbejdet som fagchef for børn og unge i Tasiilaq. Hun har en oplevelse af, at der er en modvilje i dele af systemet mod at få hjælp udefra. Samtidig er der massiv mangel på både boliger og jobs, hvilket øger den sociale elendighed i byen.
Foto: Privat

– Jeg syntes, det var en meget interessant opgave. Jeg har arbejdet med ledelse inden for området i mange år i Danmark og mente, at jeg havde noget at byde ind med, siger Lene Warwick, der var ansat i byen frem til udgangen af 2020, hvor hun valgte at rejse tilbage til Danmark grundet Tasiilaqs isolerede status under covid-19-krisen. I februar 2021 vendte hun dog tilbage til Tasiilaq som ekstern konsulent for Kommuneqarfik Sermersooq, dels for at sikre at de igangsatte tiltag fortsatte, dels for at give en hånd med i sagsbehandlingen, men blev kort efter bedt om at rejse hjem.

– Jeg ved den dag i dag ikke, hvorfor jeg blev bedt om at rejse til Tasiilaq for efter to dage at blive sendt tilbage til Danmark. Jeg oplevede desværre flere gange, at beslutninger blev ændret hurtigt. Det handler ikke om mig, men om tilgangen til den rekrutterede arbejdskraft på socialområdet. Der findes mange gode ressourcer i Tasiilaq, og mange som gerne gør en indsats, men der skal mere til for at løse de aktuelle udfordringer, påpeger Lene Warwick over for Sermitsiaq.

Millioner til socialområdet

I 2019 bevilgede den danske regering 80 millioner kroner til hjælp til socialområdet i Tasiilaq og i resten af Grønland. Beløbet blev bevilget efter en forespørgsel fra Naalakkersuisut, og efter at Danmark allerede havde bidraget med 5,7 millioner kroner til et akutteam bestående af socialrådgivere, psykologer og familiebehandlere, der i tre måneder forsøgte at rette op på et stort efterslæb i byens sociale sager. Arbejdet med disse børnesager skulle Lene Warwick blandt andet følge op på.

Aftalen med Kommuneqarfik Sermersooqs ledelse var at følge to spor på samme tid: Dels skulle der sikres fagkompetencer til området fra Danmark, dels skulle disse fagkompetencer som en af opgaverne sidemandsoplære de lokale folk. På den måde kunne man både hjælpe børnene her og nu og sikre, at der på den lange bane var lokale folk til at understøtte socialområdet.

– Jeg oplevede i begyndelsen opbakning til, at vi fulgte de to spor, og jeg begyndte derfor at arbejde aktivt med rekrutteringsudfordringen, herunder at indgå aftaler med kommuner i Danmark om udlån af socialrådgivere og pædagogisk uddannet personale til Tasiilaq. På den måde kunne vi sikre, at der kom en kontinuerlig gruppe af fagfolk til byen. Men pludselig får jeg en kontramelding om, at kommunen alligevel ikke ønsker at lave aftaler med kommunerne i Danmark om udlån af fagfolk. Kommunen ville i stedet fokusere på at rekruttere grønlandsk arbejdskraft til området velvidende, at denne ikke findes i tilstrækkelig grad, oplyser Lene Warwick til Sermitsiaq

– Jeg synes, at de lokale medarbejdere gør et fantastisk arbejde, men problemerne i Tasiilaq var og er i dag så store, at der skal meget mere til, end hvad man kan skaffe af arbejdskraft internt i Grønland. Hvert andet barn i Tasiilaq har en børnesag. Vi taler om 400-500 børnesager i alt. Det siger sig selv, at 15 mand i familiecentret ikke kan løse de sager alene. Det kræver langt flere medarbejdere – og der er hårdt brug for psykologer og socialpædagoger i byen, vurderer hun.

Modstand i systemet

Ifølge Lene Warwick er alkoholmisbruget i byen et symptom på social elendighed og manglende gode livsbetingelser.

– Man løser ikke de sociale problemer ved at lukke for alkoholsalget. Hvis folk ikke har et arbejde, og de heller ikke kan finde en bolig, og de generelt har en oplevelse af, at der ikke er nogen, der har brug for dem, så tyer de til alkohol, der dulmer smerterne kortvarigt.

Lene Warwick ærgrer sig over, at kommunen ikke tager imod de mange hænder, der faktisk rækkes ud fra flere sider.

– Der er en modstand og en modvilje i dele af systemet i forhold til tage imod hjælp udefra. Der er ikke bygget boliger i Tasiilaq i årevis, selvom der er massiv mangel på boliger. Og der er stort set ingen jobs til den ufaglærte arbejdsstyrke. Tasiilaq virker på mange måder meget langt væk fra der, hvor der træffes beslutninger. I min optik svigter både Naalakkersuisut og Kommuneqarfik Sermersooq Tasiilaq ved ikke at forbedre levevilkårene i byen, og ved at sige nej tak til arbejdskraft udefra. Det går desværre ud over mange børn og unge, siger Lene Warwick til Sermitsiaq.

Martha Lund Olsen: Vi hindrer ikke arbejdskraft til Tasiilaq

Forholdt kritikken siger direktør for Socialområdet i Kommuneqarfik Sermersooq, Martha Lund Olsen, at hun er begrænset i at udtale sig om tidligere ansatte, men at hun ikke mener, at kommunen på nogen måde hindrer arbejdskraft fra Danmark.

Martha Lund Olsen fastholder, at hvis der er ansøgere fra Danmark, der er villige til at arbejde i Tasiilaq, ansættes de gerne.
Leiff Josefsen


– Vi havde i foråret en del socialrådgivere i Tasiilaq, som vi også har nu. Hvis der er ansøgere fra Danmark, og de er villige til at blive ansat, ansætter vi dem gerne. Der er bare ikke ret mange, der vil fastansættes. Vi har nogle ansat på konsulentbasis, og foretrækker selvfølgelig nogen, der kender landet til at arbejde. Vi har også brugt andre med masser af erfaringer. Dertil kommer vores socialrådgivere fra Nuuk, uanset om de er grønlændere eller andre steder fra - også i perioder til Tasiilaq og arbejder. Vores sagsbehandlere får i oktober hjælp fra Socialstyrelsens Task Force, og fra november får vi hjælp fra det dansk/grønlandske samarbejde, oplyser Martha Lund Olsen over for Sermitsiaq.

– Kommuneqarfik Sermersooq har på ingen måde modvilje mod at modtage hjælp, vi vil bare gerne sikre os, at vi bruger folk, der kan tilpasse sig og arbejde i de rammer, der er, når vi skal ansætte nogen som eksterne konsulenter. Jeg ved, at Qeqertalik Kommunia kører samme princip, eller har gjort det. Så hvis der er socialrådgivere med dansk/grønlandsk eller med anden baggrund, vil vi se positivt på deres ansøgning. Afslutningsvis kan jeg nævne, at jeg altid har gjort alt, hvad der er muligt, for at ansætte hjemmehørende medarbejdere, eller sikre at de lokalt ansatte bliver opkvalificeret i deres arbejde, siger Martha Lund Olsen til Sermitsiaq.
Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER