Chefredaktøren anbefaler: Børneopsparing brugt på uddannelse
Nickie Isaksen, stifter og ejer af designervirksomheden Isaksen,mistede sit modersmål som barn og har brugt design og tøj somerstatning for sproget og som en måde, at komme hjem på.
- Jeg har aldrig siddet som barn og drømt om, at jeg skulle være den nye Coco Chanel, det har ikke været mit mål.
Ordene kommer fra Nickie Isaksen. Hun har netop været i Nuuk for at fejre sin virksomhed, Isaksens 20-års jubilæum. AG har i den forbindelse fået et interview med hende.
Vi sidder ude i en Inuk Hostels hytte, med fantastisk udsigt over hav og fjeld.
Nickie Isaksen er født i Paamiut den 10. januar 1974 og er dermed 48 år. Det betyder, at hun og hendes mor, Rita, åbnede Isaksen, da hun var en lille nyuddannet vårhare på 28 år, der syede unikamodeller i en kælder på Vesterbrogade. I dag er hun og selskabet mere etableret. Hvor hun før brugte 80 procent af sin tid på at sy tøj, så går omkring 70 procent af tiden nu på administration for hendes vedkommende, til hendes store ærgrelse, men det skal jo klares.
Nickie er født i Paamiut, hvor hendes mor er fra og har en ret stor familie der, og så er hendes biologiske far dansk, men han har aldrig været en del af hendes liv.
Hun er adopteret af Lars Isaksen, som hun ser som sin far. Han er også fuldt dansk og det er fra ham, hun har efternavnet.
- Der er rigtig mange, der tror, at vi har det med heroppe fra, for der er jo mange Isaksen heroppe, men det er faktisk fra min fars side, siger Nickie Isaksen.
Han har haft egen tømrervirksomhed, og gav hende et råd, hun tog med sig.
- Lær håndværket at kende først. Når du først har hele de spektre på plads, så åbner der sig bare en verden for dig, som giver nem adgang, fordi du vil forstå materialer, mønstre, pasformer og syteknikker, og jeg er virkelig glad for, at jeg har fulgt hans råd, siger hun og tilføjer, at det også lå naturligt til hende fra hendes mor.
Sprogets betydning
Mor Rita flyttede til Nuuk, da Nickie var et år og boede der i fem år, hvor de flyttede til Danmark. Det var her, at Lars Isaksen kom ind i deres liv.
Turen gik tilbage til Nuuk, da hun var teenager og gik på Nuussuaq skolen og så har hun også boet i Nuuk selv, da hun var 21-22 år, indtil hun rejste væk på uddannelse i England og Danmark. Siden da har hun aldrig boet i Grønland igen, men hun og familien kommer hertil op til tre gange om året, hvis omstændighederne tillader det.
- Jeg plejer at sige, at jeg har base i Danmark, men mit hjerte er i Grønland. Jeg har altid følt mig som en grønlænder, som en Inuit. Det er her, jeg kommer fra, jeg har en kæmpe familie her, jeg har rigtig mange vennerelationer og jeg har altid søgt hjem, siger hun.
Da snakken falder på sprog, bliver hun enormt rørt.
- Da jeg flytter fra…
Hun sukker, da hun mærker tårerne trænge sig på.
- Det er et emne, der er meget svært for mig at snakke om, siger hun, mens hun forsøger at holde stemmen i ro.
- Da jeg flytter fra Grønland som barn, da taler jeg flydende grønlandsk og har en meget grønlandsk familie og flytter til Danmark og der går ikke ret lang tid, så mister jeg…
Hun tager en slurk vand.
- Årh, jeg er så træt af, at jeg altid får det sådan her.
Hun tager en dyb indånding.
- Jeg mister mit modersmål. Øhm, så mit arbejde har handlet rigtig meget om at komme hjem. Hele den rejse om at komme hjem og få anerkendelse med noget inspireret af Grønland, har været mit sprog, siger hun og sætter ekstra kraft bag ordet ”mit”.
- Da jeg kunne mærke tidligt i vores karriere, at folk hjemmefra, modtager mors og mit arbejde SÅ godt, så er det det, der optager os, siger hun med en skælvende stemme.
Gevinst i andet forsøg
Nickie Isaksen er opvokset hos en mor, der selv lavede og syede tøj. Det fik Nickie øjnene op for som 11-årig og begyndte også selv at sy tøj. Da hun nåede de senere teenageår, vidste hun, at hun ville forfølge det som sin karriere.
- Jeg begyndte at sy konfirmationstøj på bestilling og skjorter og kjoler til de lidt fine damer i kvarteret, så jeg søgte hen imod det kreative og det håndværksmæssige, fortæller hun.
- Jeg brugte min børneopsparing på at tage en skrædderuddannelse på en privatskole i Aarhus og vidste, at jeg ville videre med noget tøjdesign.
Hun var nu ellers også meget glad for det sproglige, da hun gik i folkeskole, men det blev ikke det, hun forfulgte.
Nickie valgte at gå på den engelske designskole, London college of fashion, hvor hun tog en treårig bachelor indenfor herretøj med skrædderi som speciale. Hun kom ikke ind i første hug, men da hun ansøgte igen, blev hun optaget og flyttede til London. En by, hun havde boet i ad flere omgange inden da. Først som sygeplejer i et halvt år, senere som tjener i ligeså mange måneder. Sammenlagt har hun boet i London knap seks år.
- Da begynder jeg for alvor, at blive inspireret af mit hjemland, for på en designskole lærer man hele processen fra ide til produkt, man bliver skolet i, at man starter med en inspirationskilde, siger hun og fortæller, at der er enormt hård konkurrence om, at være den bedste på sådan en multinational skole.
- Jeg følte lige pludselig, at jeg havde noget, hvor jeg virkelig skilte mig ud fra de andre. Mine klassekammerater var enormt interesserede i det her land, som de måske kun havde set på et kort, siger hun.
Det fik Nickie til at lave mange jokes. Hun var så forarget over, at unge i start- og midttyverne intet vidste om Grønland.
- Jeg sidder altid nede ved vandet og pilker og spiser rå torsk og går på jagt, når det passer mig. Det var rigtig sjovt for mig, men selvfølgelig, når jeg ikke lavede jokes, var jeg glad for at fortælle, at Grønland er et moderne samfund i øjenhøjde med resten af verden og har fuldstændig de samme ting som brandbiler og sygehuse, griner hun.
Det får hende til at tænke på opvæksten i Danmark.
- I Danmark var man ikke optaget af, om vi havde de samme ting, man var mere optagede af levestandard og sociale forhold, siger hun.
- Ubevidst har jeg nok drømt om at komme til udlandet, fordi det var så enormt befriende at få lov til at snakke om mit hjemland og mine oplevelser, inspiration og stolthed, så da jeg blev færdig, var jeg meget bevidst om, at jeg skulle noget med mit hjemland og mit tøjdesign, fortæller hun.
Da Nickie Isaksen lavede sit bachelorprojekt, fik hun hjælp fra sin mor og det var her, hun fandt ud af, at hun kunne samarbejde med hende.
- Det var rigtig, rigtig fedt! Det gik op for mig, at det ikke skulle være sidste gang, jeg arbejdede sammen med min mor, lyder det begejstret fra hende.
Skæbnebestemt kærlighed
Nickie valgte at flytte tilbage til Danmark, for der boede hendes livs kærlighed, Lars Sørensen, 47, og han havde ikke helt lyst til at flytte til London, så hun takkede nej til to jobtibud i London og flyttede til København og kærligheden.
Fortællingen om de to, er taget som fra en Disney-film. De har gået i børnehave sammen, Nickies mor har passet ham i daginstitutionen, Paarsisoq, hvor Nickie også blev passet, de legede sammen i blok 10, hvor Nickies aanaa og aataa boede, og i de tidlige teenageår, var de også lune på hinanden. Men så fulgte en periode på en ti år, hvor de ikke havde kontakt på grund af forskellige omstændigheder, eksempelvis fordi Nickie flyttede til Danmark. Men skæbnen var ikke færdig med dem. En aften var hun på cafe med to danske – meget kønne, siger hun selv – veninder, og sin en måned yngre onkel – en rigtig efternøler. Onklen var tit sammen med Lars og han mødtes derfor med dem på cafeen.
- Der trådte den her flotte, unge grønlandske mand ind og jeg kunne bare se på mine veninder, at de gjorde sådan her.
Nickie viser med kroppen, at begge veninder vendte hele kroppen mod ham og, rankede op i ryggen og satte de rigtige flirtende ansigter på.
- De satte sig bare i stilling, griner hun.
- Så var det bare med at møve sig ind og få ham til at sidde tættest.
- Og det gik meget godt, griner hun igen.
To årtier efter har de nu to børn, Nuka på 13 år og designerdebutanten, Malik Angelo, på 19 år.
Lader sig ikke stoppe
Nickie Isaksen giver sin mand og sin far æren for, at Isaksen kunne køre i de første usikre år. For husbond Lars kom i farmand Lars’ tømrervirksomhed. Det betød, at der var stabil indkomst derfra.
- Hvis vi solgte for 1000 kroner på en dag, så var vi jo glade, husker Nickie om de første dage i kælderen sammen med sin mor.
Og der var ikke rigtig noget alternativ for Nickie. Hun var til det selvstændige liv.
- Jeg så mange af mine medstuderende, der blev færdig før mig, at de blev ædt op af industrien. De kom ind i nogle store mærker og blev pumpet for ideer, og hvis de ikke kunne holde til at blive ved med at levere, så blev de skubbet ud, siger hun.
- Jeg søgte noget mere jordnært, samtidig med at jeg havde det designerliv, jeg gerne ville have.
Det har ikke været simple 20 år som selvstændig designer, men det har været langt mere jordnært, end hvis hun var kommet i stald hos et stort mærke. Det har ikke altid været lutter lagkage og hun har også oplevet nedgørelse primært i Danmark, hvor det har været sværest at vækste som et grønlandsk modebrand, men det har ikke stoppet hverken Nickie eller Rita.
- Der er flere, der har spurgt os, om vi ikke kunne gøre fokusset på Grønland mindre, siger hun og tilføjer, at det aldrig kunne ske.
- Det er min allerstørste inspirationskilde og jeg føler virkelig selv, at jeg fortolker det på en moderne måde, der kan indgå i en øvrig modegarderobe, fastslår hun.