Chefredaktøren anbefaler: Bevæger sig, men ikke i femte gear

- Jeg ser lyst på det.

Som formand for bestyrelsen for Grønlands Nationalgalleri for Kunst er Josef Tuusi Motzfeldt fortrøstningsfuld, selv om efterhånden 18 år er gået, siden de første frø blev sået for at lade Grønland få sit eget nationale kunstmuseum (se boks).

Men der er fremgang i projektet, forsikrer såvel formanden som bestyrelsesmedlem geologiprofessor Minik Rosing. De to udgør i fondens forretningsudvalg ”Fire-Banden” sammen med kunstner Bjørn Nørgaard og tidligere direktør for Bornholms Museum Lars Kærulf Møller.

Alle i bestyrelsen er frivillige og arbejder gratis i forbindelse med projektet. Det betyder dog samtidig, at de fleste har jobs ved siden af.

- Faktisk er det kun Lars og mig, der er pensionister, siger Josef Tuusi Motzfeldt om sine kolleger i bestyrelsen, der også tæller Aka Høegh samt repræsentanter for Selvstyret, Kommuneqarfik Sermersooq og kunstnere i Grønland.

I juni sidste år kunne AG fortælle, at Rosing og Kærulf Møller skulle stå i spidsen for påbegynde fondraising til galleriet, tegnet af den internationalt anerkendte BIG tegnestue, med et byggebudget på 208 millioner kroner.

Det aktuelle arbejde består imidlertid mere i at få fastlagt organisation, der kan drive byggeriet, forklarer Minik Rosing om status for Nationalgalleriet.

- Der er god fremgang i at få opbygget museet som institution, mens byggeprojektet ligger stadig noget ud i fremtiden, men vi håber og tror på, at det nok skal ske, siger Minik Rosing.

Han oplyser videre, at de har kontakt til fonde, der kan hjælpe med at opbygge en organisation og gætter på, at dét arbejde formentlig vil tage nogle år. Arbejdet med at skaffe penge til byggeriet foregår sideløbende.

Ikke kun en bygning

Ifølge Minik Rosing er det særlige ved nationalgalleri-projektet, at der endnu hverken er en konkret bygning, en medarbejderstab eller en færdig kunstsamling - endsige konkrete strategier for galleriets kuratoriske linje, eller hvordan man konkret påtænker at opbevare kunstgenstandene på en forsvarlig måde.

Ikke mindst sidstnævnte er et krav som offentligt støttede gallerier og museer forpligter sig til at overholde i henhold til museumsloven, der giver de grønlandske museer seks hovedopgaver: Indsamling, registrering, forskning, bevaring, formidling og udvikling

Dermed adskiller projektet Grønlands Nationalgalleri sig væsentlig fra eksempelvis det kommende nye Statens Naturhistoriske Museum, som næste år efter planen står klar, og som samler Zoologisk Museum, Geologisk Museum og Botanisk Museum i ét. Minik Rosing har været blandt fundraiserne som skulle finde pengene til det 1,2 millarder store byggeprojekt.

- Med Naturhistorisk Museum var selve museet det, vi manglede, siger Minik Rosing om forskellen på opgaven for de to institutioner.

Et samlende, cirkumpolart galleri

- Der er specifikke krav til institutionen, som skal varetage grønlandsk kulturarv, og også varetage kontakt til internationale kunstorganisationer, siger Josef Tuusi Motzfeldt og tilføjer, at Grønlands Nationalgalleri ikke skal være en lille, lukket institution.

- Galleriet skal være en samlende institution i det cirkumpolare område, fastslår han.

Det betyder, at kunstelskende gallerigæster udover Grønlands kunst fra før 1900 og nyere samtidskunst i Grønland også kan se frem til, at gallerisamlingens værker rummer cirkumpolar kunst fra arktisk Canada, Alaska, Sibirien og det samiske område i Nordskandinavien. Ligesom der vil være international kunst.

I øjeblikket ejer Nationalgalleriets forskellige kunstværker, indsamlet gennem årene, i hvad man måske kan kalde lidt spredt fægtning: Lige fra en fedstenskulptur af Hans Lynge over et billedtæppe af Persida Lund, grafik af den samiske kunstner Inga Nordsletta Pedersen, pastelmaleri af Aka Høegh samt grafiske værker af Arnannguaq Høegh og Anne-Birthe Hove. Listen over samlingen fremgår af nationalgalleriets hjemmeside, natgal.gl.

På sigt er det meningen, at Galleriet skal rumme en samling af Hans Lynges værker, doneret af kunstnerens enke, Inge Lynge samt den næsten komplette samling af værker fra Anne-Birthe Hove, der takket være ildsjæle og økonomisk støtte fra Ny Carlsbergfondet blev opkøbt i 2020 og nu er hentet hjem til Grønland.