Chefredaktøren anbefaler: Aslak og Theodora gennem nåleøjet
Grønlandske politibetjente har netop fået et lønløft, så de langt om længe kommer indtægtsmæssigt på niveau med danske kolleger. Håbet er, at udligningen vil tiltrække flere politiaspiranter til uddannelsen. Sidste gang blev en ud af fire ansøgere fundet egnet. AG har været forbi Politiskolen.
Om få dage vil de blive sendt på en ganske almindelig patruljering i Nuuks gader. Helt almindeligt bliver arbejdet dog ikke. Politieleverne vil blive kaldt ud til to arrangerede opgaver, der skal vise aspiranternes evner til at håndtere krisesituationer.
Men i dag, fredag, sidder syv politiaspiranter tæt op af hinanden i et klasselokale på Politiskolen i Nuuk og bliver undervist i forvaltningsret. Som en del af den udøvende magt skal politibetjente have kendskab til en række forvaltningsretslige bestemmelser. Heriblandt at borgere har ret til at få vurderet deres sag igen i en anden instans. Vel og mærke, hvis afgørelsen ifølge loven kan påklages til en anden myndighed.
På mandag handler det ikke om at terpe lovparagraffer.
Her gælder det en forsmag på virkelighedens verden.
Politieleverne vil under patruljeringen blive kaldt ud til to forskellige konfliktepisoder, som de skal håndtere.
Dels et husspektakel med et skænderi mellem et beruset par.
Dels en sag om spirituskørsel.
Begge øvelser bliver med statister fra stationen.
- Sådan er det at være betjent. Opgaverne kan være meget omskiftlige. Man skal være omstillingsparat. For man ved ikke, hvad man skal ud til næste gang. Man skal hele tiden være mentalt klar til nye opgaver, som kan være mere eller mindre ubehagelige, fortæller Morten Skram-Skuldbøl.
Han er underviser i Politiskolen i Nuuk, som på nuværende tidspunkt har syv aspiranter på skoleophold.
De syv aspiranter startede deres uddannelse 1. august sidste år. De var otte, da de startede, men her 10 måneder efter er en enkelt elev faldet fra.
- Interessen for at uddanne sig til politibetjent i Grønland er generelt stor. Hvis vi sammenligner os med Danmark, så er der faktisk lige så stor tilslutning eller interesse. Rent procentmæssigt, fortæller Morten Skram-Skuldbøl.
Det var 36 ansøgere til politiskolen sidste år. 22 blev indkaldt til optagelsesprøve og otte startede som nævnt på uddannelsen.
Aslaks drengedrøm
På skolebænken sidder samtlige politiaspiranter og følger undervisningen. De taster af og til deres personlige notater ned i deres bærbarer, mens de følger undervisningen. Blandt dem sidder Aslak Drechsel. Han er 24 år og kommer fra Nuuk. Blå blink, sirener og udsigten til at fange skurke. Det stod højt på ønskelisten.
- Det har altid været en drengedrøm. At jeg skulle blive politibetjent, siger han.
For at kunne opretholde ro og orden skal politibetjentene som udgangspunkt være fysisk robuste og stærke. Derfor styrketræner politieleverne meget under deres uddannelse.
- Det kan være fysisk hårdt at træne. Men teoretisk har vi nu også en del at lære. Det skifter. Det handler bare om at klø på, siger han.
Det bedste, som Aslak Drechsel har oplevet, siden han startede som politiaspirant, er hans personlige udvikling, som alle - ifølge ham - har gennemgået.
- Jeg har lært meget om mig selv og samfundet. Uddannelsen har rykket grænser.
- Vi medvirkede for eksempel i en SAR-operation-øvelse, hvor vi blev hejst op i en helikopter. Det var lidt grænseoverskridende, fortæller han.
På landsplan er der 147 politistillinger. Alle stillinger er besat. 103 grønlandske betjente og 44 danske betjente. Der er altså ingen ledige stillinger. Eller. Af de 44 danske politibetjente er 20 nemlig på assistance fra Danmark.
- Der er ikke nogle stillinger i Grønland, som ikke er besat, da vi fylder op fra Danmark. De danske betjente assisterer i kortere eller længere tid, fortæller Morten Skram-Skuldbøl.
Løn underordnet
De grønlandske politibetjente fik i forrige uge udsigt til, at deres løn vil blive udlignet i forhold til deres danske kolleger. Det skyldes en aftale, som de to grønlandske folketingsmedlemmer indgik med justitsministeren, som vil hæve de grønlandske politibetjentes løn.
- Det er endnu ikke faldet på plads, hvordan midlerne skal fordeles. Men som det er meddelt af de to grønlandske folketingsmedlemmer, vil Justitsministeriet give et tillæg, der svarer til en københavnsk betjents løn. På den måde vil man kunne udligne lønnen med de danske betjentes løn, siger Jesper Fleischer, der er formand for den grønlandske politiforening.
Jesper Fleischer håber, at lønhoppet kan fremme rekrutteringen af politibetjente her i landet. Det er ingen hemmelighed, at grønlandske betjente søger til andre jobs, som giver mere i løn.
- Ingen bryder sig om at arbejde med en kollega, som får højere løn for samme arbejde. Hvis der ikke sker en udligning, vil betjente fortsat søge stillinger, hvor man ikke bliver aflønnet efter, hvor man er født, siger Jesper Fleischer.
I klasselokalet på politiskolen sidder Theodora Rosing-Zethsen. Lønnen som færdiguddannet politibetjent er underordnet.
- Jeg tænker ikke på lønnen. Jeg har også været reservebetjent. Jeg ved, at der løbende ankommer kollegaer fra Danmark. Dem arbejder har jeg sammen med og tænker ikke over deres løn, siger hun.
Hun har ligesom Aslak Drechsel drømt om at blive politibetjent i flere år. Faktisk fra hun var 15 år og gik i folkeskole. Her var hun i en gruppe, som beskæftigede sig med politiet under en projektuge.
- Efter folkeskolen tog jeg på et års højskoleophold på Vejle Idrætshøjskole, hvor jeg gennemførte politilinjen. På den måde forberedte jeg min ansøgning til Politiskolen i Grønland, fortæller hun.
Hun er 161 centimeter høj og slank. Derfor kan den fysiske del af uddannelsen være hård for hende.
- Den fysiske del kan være udfordrende. Jeg er ikke særlig stærk eller høj som andre. Derfor er jeg udfordret, når vi under træningen skal løfte tungt. Men det går stille og roligt fremad, fortæller hun.
På mandag skal eleverne blandt andet ind og vurdere, hvad de vil gøre under et husspektakel, hvor et beruset par er faret i totterne på hinanden. Vil det være bedst at sende manden væk fra lejligheden? Eller kvinden? Hvem står som lejer eller ejer af boligen?
- Jeg kan godt lide at beskæftige mig med mennesker. Det er en af grundene til jeg har valgt at blive politibetjent, siger Theodora Rosing-Zethsen.
Morten Skram-Skuldbøl og hans kollegaer fra politistationen i Nuuk er klar til øvelsen mandag.
- Vi skal spille dumme, fulde, irriterende, og hvad man kan være i sådan en situation. Altså som borgerne jo engang imellem er, siger Morten Skram-Skulbøl.
Køb avisen AG her: