Chefredaktøren anbefaler: Amerikansk støtte til udvikling af Unesco-områder
USA er eksperter i at udvikle nationalparker til indbringende turistindustrier. I Grønland har vi tre Unesco-områder, der skal udvikles, og det vil den amerikanske ambassade gerne understøtte økonomisk. Det kan ses som et udtryk for en intensiveret amerikansk charmeoffensiv, siger forsker.
I USA er Nationalparker en højst indbringende industri. Alene i 2018 lagde 318 millioner gæster godt 20 milliarder dollars i en af landets mange nationalparker. Dertil er 329.000 amerikanere beskæftiget i nationalparkernes hoteller, restauranter, rekreative aktiviteter og øvrige services.
Det kunne man måske lære lidt af i Grønland, hvor de tre Unesco-udpegede områder i Avannaata Kommunia, Qeqqata Kommunia og Kommune Kujalleq er ved at finde sine respektive ben som måske kommende turistmagneter. Isfjorden i Ilulissat kom som den første på Unesco verdensarvsliste i 2004, og fjorden tiltrækker allerede i dag en del turister, hvilket formentlig bliver styrket, når Isfjordscentret åbner i 2022. I 2017 kom Sydgrønlands kulturlandskab Kujataa på verdensarvslisten, mens Aasivissuit – Nipisat som den sidste kom på Verdensarvslisten i 2018.
Området strækker sig over et enormt areal fra Indlandsisen til Davis Strædet i Qeqqata Kommunia.
I Kommune Kujalleq er Unesco-site manager Alibak Hard i samarbejde med Nationalmuseet i Danmark ved at udarbejde tekster og tegninger til skiltning, der skal sættes op ved de fem delsteder, der repræsenterer landbruget i to perioder – i nordbotid og i moderne tid.
De er alle blevet genopført og bevaret som ruiner, men også som fuldt funktionsdygtige bygder og landbrug.
Kujataa har også etableret et samarbejde med tegneren Nuka Godtfredsen, der skal illustrere nordbotiden, nordboernes forsvinden og Inuits overtagelse af landet. Informationscentre i Qassiarsuk, Igaliku og Tasikuluulik er aktuelt under etablering. Her vil turister i fremtiden kunne finde kort og fortællinger om landbruget gennem tiden, og der vil være mulighed for blandt andet at undervise skolebørn.
Betaler rejser for kommunens ansatte
Alibak Hard oplever stor velvilje fra den amerikanske ambassade, der gerne vil støtte op om arbejdet med at udvikle Unesco-området. Og senest har ambassaden været med til at betale for Alibak Hards rejse til en turistkonference.
– Ambassadens folk har flere gange været på besøg i Kommune Kujalleq, og vi skriver jævnligt med dem. Hvis de kan hjælpe med til at finansiere en del af vores arbejde, så er det værd at tage med.
Indtil videre har den amerikanske støtte været gavnlig for os, siger Alibak Hard.
Den amerikanske ambassade bekræfter, at de har ydet et tilskud til Alibak Hards udgifter i forbindelse med en turistkonference i Sisimiut de 26.-28. november 2019, arrangeret af Destination Arctic Circle.
– Det sker som en del af et mål om at fremme bæredygtig turisme, bevarelse af miljømæssige og kulturelle ressourcer i den arktiske region og yderligere styrke det grønlandske-amerikanske samarbejde, siger en talsperson fra den amerikanske ambassade, der yderligere oplyser, at de også stod for at bringe den amerikanske foredragsholder Paige Viren, der holdt oplæg om bæredygtig turisme og destinationsudvikling, til konferencen.
– Det sker for at dele best-practice fra USA og andre steder med de grønlandske interessenter inden for turisme som Alibak Hard og kolleger fra Kujataa. Håbet er at give inspiration til Unesco-området i deres bestræbelser på at bevare den rige inuit-og europæiske historie i Sydgrønland for fremtiden, lyder det fra den amerikanske ambassade.
Udtryk for charmeoffensiv
Ulrik Pram Gad er lektor og ph.d. ved Institut for Kultur og Globale Studier ved Aalborg Universitet.
Han vurderer, at den amerikanske interesse for de grønlandske Unesco-områder godt kan ses som et udtryk for en intensiveret amerikansk charmeoffensiv i Grønland.
– På den ene side falder det indenfor standard diplomatisk praksis, at man sponsorerer dels promovering af amerikanske erfaringer, dels værdier og projekter – i dette tilfælde bæredygtig turisme, som sikkert kan finde støtte i et-eller-andet amerikansk policy dokument. Man vil kunne finde masser af eksempler på, at Danmark og alle mulige andre lande gør det samme i forhold til policyprocesser i internationale organisationer og for den sags skyld nationalt - nok primært i
forhold til udviklingslande. På den anden side er det konkret helt sikkert et udtryk for en intensiveret charmeoffensiv fra den amerikanske ambassade. Så vigtig har grønlandsk bæredygtig
turisme nok aldrig været for USA før, siger Ulrik Pram Gad.
Du kan læse meget mere i den seneste udgave af avisen Sermitsiaq, som du kan få adgang til her: