Annonce
Chefredaktøren anbefaler: De alvorlige sager, der nager
I godt 30 år har forsvarsadvokat Gedion Jeremiassen skullet repræsentere sine landsmænd i sager om drab, incest, vold og krænkelser. Det bliver stadigt sværere ikke at blive påvirket, siger han.
- Da jeg havde min første alvorlige krænkelsessag af et stedbarn, kastede jeg op i to dage.
Annonce
Sådan beskriver den erfarne forsvarsadvokat Gedion Jeremiassen reaktionen efter en af sine tidlige, alvorlige kriminalsager i 1990’erne. Dengang var han ny-udklækket jurist og arbejdede som juridisk forsvarer i kredsretten og landsretten.
- Sidenhen har jeg kunnet tackle det (at være forsvarer i kriminalsager, red.). Men de sidste to-tre år er jeg begyndt at inddrage mine følelser over for den, jeg arbejder med, siger Gedion Jeremiassen, der i 2002 blev selvstændig med Advokatfirmaet Gedion Jeremiassen.
Han nævner selv sin alder som mulig medvirkende årsag til, at han i stigende grad bliver følelsesmæssigt berørt af sagerne; Gedion Jeremiassen bliver 61 år næste gang.
Men måske skyldes det også mængden af sager. Eller at sagerne og hans klienter har ændret sig gennem årene.
Hvordan oplever du udviklingen i de kriminalsager, du har været forsvarer i?
- Det er bare min fornemmelse, men jeg oplever flere og flere uempatiske, følelsesløse handlinger af personfarlig kriminalitet fra ret unge mennesker i dag, siger Gedion Jeremiassen til AG.
Da kriminalloven blev ændret for 12 år siden blev det et krav, at tiltalte i alvorlige kriminalsager som drab, voldtægt og grov vold skulle forsvares af uddannede jurister og advokater.
Derfor falder det tit og ofte i Gedion Jeremiassens lod at skulle forsvare de tiltalte i mange af de alvorligere kriminalsager.
- De fleste af mine sager er sådanne typer i dag. Og jeg oplever en form for afstumpethed eller følelseskoldhed hos mange unge, af dem jeg møder, oplyser Gedion Jeremiassen og fortsætter:
- Jeg ser tidligt skadede fra deres barndom, som har psykopatiske (karakterafvigende) træk og handlemåder, samt unge med misbrugsafledt sindssyge.
Gedion Jeremiassen har ikke tænkt sig at stoppe sin praksis som forsvarsadvokat. Men indimellem bliver jobbet næsten ubærligt og trangen til at ytre sin frustration ud til omverdenen kommer i form af et opslag som dette på facebook:
”Jeg hylder politiet. De oplever livets mørke ved tragedier og sol ved redninger. Mit job handler alene om tragedierne. Jeg har givet mit bidrag i det mørke. Det er jeres tur til at være ajattukkats (de udstødtes, red.) allersidste ensomme fortrolige. Jeg er jo også bare lille Giiti. Qasuvunga, Nukittukatappunga (jeg er træt, træt af at være stærk, red.).”
Ros til politiet
Gedion Jeremiassen roser, at man i politiet har forstået, hvor nødvendigt det kan være med supervision og psykologhjælp for ansatte, der er involveret i de grove kriminalsager, herunder ikke mindst misbrug af børn.
- Jeg har med stor glæde noteret mig, at politiet har ansat psykologer til supervision. Det er et fantastisk redskab, som jeg godt kan misunde, siger forsvarsadvokaten.
Han uddyber og forklarer, at han især finder det glædeligt, fordi han husker sin far, som var politimand i 1950’erne, blev skudt i ryggen i tjenesten. Dengang var der ingen hjælp at få. Gedion Jeremiassens mor krævede efterfølgende, at faren stoppede i politietefter den alvorlige oplevelse.
Grønlands Politi har de senere år etableret en ordning i samarbejde med Rigspolitiets psykologtjeneste, hvor de i Grønlands Politi har samme adgang til psykologhjælp, som kollegene i Danmark.
Og det er der tilsyneladende god grund til: En undersøgelse fra VIVE i 2020 viste, at 9,5 procent af betjente i Grønland udviser tegn på PTSD og knapt 15 procent føler sig stressede. Begge tal er betydeligt højere end hos politibetjentenes kolleger i Danmark.
I forbindelse med undersøgelsen udtalte formanden for Grønlands Politiforening, at jobbet fylder i betjentenes privatliv 24/7, hvilket er med til at øge den psykiske belastning.
Såfremt en lignende undersøgelse skulle laves blandt forsvarere og forsvarsadvokaterne i Grønland, ville den muligvis nå frem til samme konklusion. I hvert fald er det for forsvarsadvokater – ligesom politibetjente – ikke altid muligt at forblive anonyme i offentligheden.
En forsvarsadvokat har tidligere fortalt AG, hvordan vedkommende har oplevet at blive overfuset af en fremmed medborger for at repræsentere forsvaret for en person, der var tiltalt i en grov kriminalsag.
Selv har Gedion Jeremiassen ikke oplevet personligt at blive verbalt overfaldet, siger han, men:
- Det er min opfattelse, at offentligheden generelt finder afsky ved de ting, jeg laver.
Supervision og rødvin
På spørgsmålet om Gedion Jeremiassen selv får supervision, altså hjælp fra en psykolog eller anden rådgiver til at blive aflastet for de voldsomme indtryk og følelser hans job medfører, svarer advokaten benægtende.
Han forklarer, at det ikke mindst skyldes, at det er svært at finde en kvalificeret person, som ikke viser sig at være inhabil i forhold til Jeremiassens egen klient. Ofte vil psykologen nemlig være involveret i sagen på offerets side.
- Vi er så få heroppe, at det er svært at finde en kvalificeret psykolog, uden at vi er inhabile overfor hinanden, påpeger Gedion Jeremiassen.
Han mener, at det er tæt på umuligt at finde en superviser, som både forstår hans erhverv og kulturen heroppe, hvis man skulle søge hjælp uden for landets grænser.
- Jeg kunne sagtens finde en psykolog i Danmark, men der vil ikke være en tilstrækkelig forståelse af kulturforskellene, siger Gedion Jeremiassen.
Han tilføjer, at selv om han er gift med en psykolog (Naja Lyberth, red.), så er det ikke muligt at han så at sige lægger sig på hendes briks og hælder ud.
- Hun er min kone, ikke min psykolog. Og jeg skal ikke være hendes patient, fastslår Gedion Jeremiassen.
Han siger, at spørgsmålet om supervision ikke er noget, der debatteres ofte i kredsen af forsvarsadvokater som findes i sammenslutningen af advokatkontorer Nunatsinni Advokatit/Grønlandske Advokater.
Hver enkelt advokat må selv tage sig af det.
Hvilket Gedion Jeremiassen også har gjort på forskellig vis gennem årene:
- Jeg har ment, at jeg kunne håndtere det. Og tidligere tyede jeg til min elskede rødvin, som kunne berolige og få mig til at glemme. Det har virket en del år, fortæller Gedion Jeremiassen.
For halvandet år siden gik det imidlertid op for ham, at rødvinen ikke længere var hans ven.
- Den blev traumeforstærkende og satte gang i for mange ubearbejdede følelser, siger Gedion Jeremiassen, som derfor valgte at gå i alkoholbehandling i foråret. Et tiltag, han fortalte åbent om, blandt andet på facebook.
I dag er han kemisk ædru, om end trangen stadig er der. Men han ved nu, hvordan det virker.
- Erfaringer siger, at kroppen husker, og jeg skal bearbejde min trang i mindst de næste to år, konstaterer Gedion Jeremiassen.