Overgreb

Efter chatten: Her kan du få hjælp og rådgivning

Der er flere steder, hvor man kan henvende sig og få hjælp og rådgivning, hvis man har været udsat for seksuelle overgreb

Man kan både henvende sig til telefonrådgivninger og til en række offentlige kontorer, hvis man har været udsat for seksuelle overgreb. Modelfoto

Hvor kan man hente hjælp og rådgivning, hvis man enten selv har været udsat for seksuelle overgreb, eller kender nogen, som har?

Sermitsiaq.AG bringer her en liste med en række institutioner og myndigheder:

Saaffik
Saaffik er et landsdækkede center, der arbejder for børn og unge i alderen 0-18 år, der har været udsat for seksuelle overgreb. Man kan kontakte Saaffik her her.

MIO
Børnerettighedsinstitutionen MIO driver blandt andet en SMS-tjeneste, hvor man kan få rådgivning. SMS-tjenesten har nummer 1899. Man kan kontakte MIO her.

Børne- og Ungetelefonen 134
Som led i forebyggelsen af selvmord og seksuelt misbrug af børn driver PAARISA Børne- og Unge telefonen (Meqqat Inuusuttullu Oqarasuaataat) med telefonnummeret 134.

Her kan børn og unge ringe gratis fra hele landet og modtage rådgivning hos professionelle rådgivere.

Telefonen er åben alle ugens dage fra klokken 19.00 - 21.00.

Attavik 146
Attavik 146 er en gratis, landsdækkende anonym telefonrådgivning.

Rådgivningen er for personer i personlig krise, der overvejer selvmord eller som er berørt af selvmord.

Kommunerne
Derudover kan man henvende sig til sin kommunes socialforvaltning. Man kan finde kontaktoplysningerne her.

Sundhedsvæsenet
Man kan også henvende sig til de lokale sundhedscentre.
Kontaktoplysningerne finder man her.

Læs: Ung mand står frem efter seksuelt misbrug

Powered by Labrador CMS