Center for sikkerhedspolitik åbner på Ilisimatusarfik

Et nyt forskningscenter retter opmærksomheden mod omverdenen.

Siden ideen til et udenrigscenter opstod for et par år siden, er antallet af fastboende medarbejdere fordoblet fra to til fire, oplyser centeret.

Der bør skabes mere ekspertise i udenrigs- og sikkerhedspolitik med udgangspunkt i Grønland, og det skal et nyt forskningscenter på Ilisimatusarfik hjælpe med til.

Centeret vil også ansætte grønlandsksprogede forskningstalenter for at styrke og fremtidssikre det lokale forskningsmiljø.

Centeret har fået navnet Nasiffik - Center for Udenrigs- og Sikkerhedspolitik.

- Vores vision er, at viden om udenrigs- og sikkerhedspolitik analyseres fra Grønland – og ikke kun om Grønland - hvor ekspertise skal være tilgængelige for studerende, lokalsamfundet og beslutningstagere, skriver centeret i en pressemeddelelse.

Centerets forskergruppe

Centerleder: Rasmus Leander Nielsen
Forskningsleder: Maria Ackrén
Ph.d.-studerende: Sara Olsvig
Lektor: Jeppe Strandsbjerg

Centeret er støttet af Selvstyret og via den dansk finanslov.

Kilde: Nasiffik

I Danmark og i mange andre lande er der stor fokus på Arktis blandt forskere. I sagens natur er materialet fra eksempelvis de danske institutioner fortrinsvis på dansk. Det nye forskningscenter lægger vægt på, at væsentlige publikationer også vil udkomme på grønlandsk.

Nasiffik åbner officiel på torsdag, og 23. november er centeret medarrangør af et offentligt folkemøde på Ilimmarfik om sikkerhedspolitik i Arktis.

Powered by Labrador CMS