Cecilie: Forbered dig på alderdommen
Efter 45 år på arbejdsmarkedet følte Cecilie Vahl sig ubrugelig den første tid af sin pensionisttilværelse. Nu har hun accepteret det og laver hver dag noget meningsfyldt som at være i naturen.
Mange ældre borger elsker bingo, men ikke Cecilie Vahl. Den aktive pensionist, der fylder 70 år til december, har kastet sig over forfatterskabet. Hun er ved at skrive en bog om fåreholdernes begyndelse her i landet. Hun er selv født og opvokset i fåreholderstedet Qassiarsuk i Sydgrønland.
Det skriver avisen AG.
- Livet som ældre er selvfølgelig anderledes end før. For eksempel kendte vi alle hinanden, da vi var børn, men i Nuuk er det ikke sådan. Vores barndomshjem lå ved siden af vandløbet med udsigt til havnen i Narsarsuaq. En udsigt jeg har savnet i min voksentid. Nu bor vi tæt på naturen og har udsigt til en havn, så det kan ikke være bedre, siger Cecilie Vahl, der bor i Nuuk-bydelen, Qinngorput.
AG har taget en snak med kvinden, der med sine 69 år bliver betragtet som ældre, også selvom hun virker mere aktiv end som så mange andre unge. Hun har indvilliget i at fortælle om at blive ældre i Grønland, i forlængelse af Statens Institut for Folkesundheds rapport om ældres livsstil.
I avisen AG giver Cecilie Vahl god råd om det at blive ældre.
Læs hele artiklen – få adgang til AG via linket herunder: