Canadisk mineselskab opruster i Sydgrønland

AEX Gold er i gang med et større efterforskningsprogram og har nu fået licens til et nyt område.

For nylig opnåede AEX Gold endnu en licens til fire nye underområder, der dækker et areal på 266 kvadratkilometer i Nanortalik guldbæltet

Det canadiske mineselskab AEX Gold har planer om at udskibe de første guldbarer fra Grønland i 2021. For nylig opnåede selskabet endnu en licens til fire nye underområder, der dækker et areal på 266 kvadratkilometer i Nanortalik guldbæltet.

– Vi er meget begejstrede over vores nye licens i Sydgrønland, og potentialerne det giver vores forretning. Licensen styrker vores strategiske position i forhold til den videre udvikling af guldpotentialerne i Sydgrønland, siger AEX Golds direktør Eldur Olafsson.

Flere ansøgninger forude

Selskabet har i forvejen licenser til områderne Vagar, Tartoq og Nalunaq, hvoraf sidstnævnte er en udvindingstilladelse.

Den nye licens er et resultatet af en omfattende databehandling af tidligere selskabers efterforskning og egen efterforskning. På baggrund heraf har AEX Gold fundet frem til de områder med størst potentiale for større guldforekomster. Derfor forventer selskabet også at ansøge om flere licenser indenfor nær fremtid.

Læs hele historien i den seneste udgave af Sermitsiaq, som du kan købe her:

Powered by Labrador CMS