Nu skal bygninger i Grønnedal fjernes
Kommuneqarfik Sermersooq og Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelsen har mandag den indgået en aftale om påbegynde en fjernelse af bygninger i Kangilinnguit (Grønnedal).
En række bygninger i området 'Halv Tolv' i den sydlige ende af Kangilinnguit. Bygningerne ejes del af kommunen dels af forsvaret
I juni sidste år blev formand for Naalakkersuisut Kim Kielsen og forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen enige om at igangsætte oprydning i Kangilinnguit. Affald og bygninger, der ikke længere skal anvendes, skulle fjernes hurtigst muligt.
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse har hen over efteråret og vinteren fjernet en stor mængde ikke-farligt affald.
I år skal bygninger i Kangilinnguits sydlige ende fjernes, da Forsvaret og kommunen ikke længere bruger dem. Bygningerne blev ryddet, da Grønlands Kommando blev nedlagt i 2012.
Kommuneqarfik Sermersooq tilrettelægger og gennemfører arbejdet i sammenhæng med, at kommunen under aller omstændigheder er i gang med at rydde op i bygder langs kysten. Kommunen indsamler således samtidig jernskrot i Ivittuut.
- Saneringsarbejdet vil blive gennemført under hensyntagen til naturen, og så det sikres, at den naturlige vegetation får gunstige betingelser, skriver kommunen i en pressemeddelelse.
Når Værnsfælles Forsvarskommando og Arktisk Kommando senere på året har fået klarhed over, hvilke bygninger i hele Kangilinnguit, der ikke længere skal anvendes, vil der blive lagt en plan for den resterende del af bygningssaneringen.
Oprindeligt havde forsvaret helt ryddet Kangilinnguit, men i 2016 besluttede den danske regering, at basen bliver genåbnet med en meget lille bemanding.