Bygdepolitikere: Kommunerne glemmer bygderne

Bygdebestyrelserne har stort set ingen indflydelse på bygdernes udvikling, og forslag til dagsorden bliver ikke taget alvorligt af kommunalbestyrelserne, mener bygdebestyrelsesmedlemmer

- I flere år har vi i bygdebestyrelsen påpeget nødvendigheden igangsættende tiltag for det lokale erhvervsliv, ligesom vi har gjort kommunen opmærksom på uhensigtsmæssige bolig- og socialforhold. Men det er som bekendt ikke altid myndighederne reagerer på vores henvendelser, siger Timotheus Petersen, Siumut, der siden 1993 har været medlem i bygdebestyrelsen, og som er næstformand i Kanunupe.

Kommunalbestyrelsen er kommunens øverste ledelse og fastsætter reglerne for bygdebestyrelsens arbejde. Bygdebestyrelsen kan afgive indstilling til kommunalbestyrelsen om forhold i bygderne.

Men der kan til tider gå op til et år, før bygdebestyrelsernes skriftlige henvendelser er færdigbehandlet enten i den kommunale administration eller i selvstyret, ligesom der ikke er garanti for, at indstillingerne bliver behandlet af kommunalbestyrelsen, skriver avisen Sermitsiaq.

Udover den lange behandlingsproces, bliver mange af henvendelser ikke besvaret, hvilket er årsag til, at nogle bygdepolitikere simpelthen har opgivet at afgive indstilling om bygdeforhold.

Nikkedukker

Dette skyldes primært, at bygdepolitikerne anses for at være laverestående politikere, der ikke bliver taget alvorligt, mener medlemmer i bygdebestyrelser og i bygdernes forening Kalaallit Nunaanni Nunaqarfiit Peqatigiiffiat, Kanunupe.

- Bygdebestyrelserne har i mange år været nikkedukker for kommunalbestyrelserne. Vore utallige opråb og ansøgninger om blandt andet boligbyggeri og bedre havneforhold er blevet overhørt, siger Timotheus Petersen, Siumut, der siden 1993 har været medlem af bygdebestyrelsen, og som er næstformand for Kanunupe.

Læs hele historien i ugens udgave af avisen Sermitsiaq. Køb avisen her:

Powered by Labrador CMS