pilluaritsi

Buksevand til skoleafslutning i Narsaq

Mange af de mindre elever fik sig en våd oplevelse, og de store tævede lærerne i fodbold, da der fredag var skoleafslutning på Narsap Atuarfia

Flere af de mindre elever fik en gang vand
Offentliggjort

Fredagen begyndte meget tidligt for eleverne, og lærerne fik afbrudt deres nattesøvn af larmende afgangselever.

Yngre elever mærkede også skoleafslutningen, da de udover regnvejret, fik ekstra væde fra vandsprøjtende afgangselever - for det meste i bukserne eller ned af ryggen.

Mødte tidligere end de plejer
Som sædvanen er på sådan en dag, blev lærerstaben vækket tidlig om morgenen af larmende afgangselever, der utroligt nok, og meget usædvanligt, i dag mødte op i skolen før tiden.

Uden for skolen gik den vilde jagt med fyldte vanddunke efter de mindre elever, der hvinende morede sig mindst lige så godt som de store.

Læs: Voldsom husbrand i Narsaq

De sædvanlige lege med lærerne blev gennemført i idrætshallen på grund af regnvejr, og på fodboldbanen tævede eleverne igen i år lærerne. Denne gang med slutresultatet 4-2.

Ceremoni til juni
I år er der 20 elever, der stiller op til skolens afgangseksamen, heraf to fra Narsarsuaq. Det er markant færre end for to år siden, hvor 29 elever gik til eksamen.

Der vil være dimission og overrækkelse af eksamensbeviser til juni.

Se alle Narsaq-historier her

Powered by Labrador CMS