brugseni børnepris
Brugseni uddeler 100.000 til elever i Narsaq
9. a fra Narsaq Skole vinder 100.000 kroner
- Klassens projekt er gennemtænkt og tankevækkende. Klassen har et stærk budskab til samfundet om hvor vigtigt det er at tage en uddannelse. Og de unge har med projektet vist, at de gerne vil gå forrest i denne udvikling, sagde den nye formand for Brugsenis landsbestyrelse, Ib Lennert Olsen, da prisen blev uddelt i Nuuk.
- Uddannelse er en vigtig del af det grønlandske samfund. Som virksomhed vil vi gerne være med til at gøre en forskel ved at involvere ungdommen i løsninger til gavn for samfundet. Derfor har vi udloddet 100.000 kroner til den skoleklasse der kunne komme med det bedste bud på ”Fremtidens skole”.
Gode forslag fra hele landet
- Vi har modtaget 24 gode forslag og vi har brugt en del tid på at gennemse alt det unikke materiale vi har fået fra klasserne.
- Grønland står overfor mange udfordringer indenfor uddannelsesområdet – men elevernes tilbagemeldinger viser, at vi har nogle unge som vil frem i livet.
Stor lærerudskiftning
- 9. A på Narsap atuarfia har lavet et fremragende projekt. En skole med udfordringer – men eleverne har valgt at tage ansvar. Elevernes udfordringer er blandt andet, at der er meget lav anciennitet blandt lærerne.
- Lærerne er der i kortere perioder og rejser væk fra byen igen og det smitter selvfølgelig af på undervisningen og elevernes motivation. Klassen vil gerne være med til at løfte niveauet på skolen og de kommer med flere gode løsningsforslag.
Der var to repræsentanter fra 9. A i Nuuk for at modtage de 100.000 kroner.