Gå til hovedindhold

Brugseni og Pisiffik: Steen Lynge misinformerer

Kalaallit Nunaanni Brugseni og Pisiffik A/S frygter prisstigninger, hvis fragtpriserne stiger

Royal Arctic Line har søgt til Naalakkersuisut om at hæve fragtpriserne med 10 procent. Prisstigningen er endnu ikke vedtaget af Naalakkersuisut. Nu meddeler Kalaallit Nunaanni Brugseni og Pisiffik A/S, at naalakkersuisoq for infrastruktur Steen Lynge fra Atassut har misinformeret.

Læs: Fragtprisstigninger ikke vedtaget - endnu

Administrerende direktør i Kalaallit Nunaanni Brugseni Susanne Christensen og administrerende direktør i Pisiffik Per Steen Larsen skriver i en fælles pressemeddeldelse, at Steen Lynge har udtalt sig til KNR med misvisende informationer. Steen Lynge har meddelt, at Royal Arctic Line ikke har hævet fragtprisen de sidste fem år.

40 millioner
- Dette postulat er ikke helt korrekt. Det er muligt at selve fragtraten isoleret set ikke er steget meget, men når alle øvrige gebyrer medregnes, er billedet et helt andet. Den reelle fragtstigning gennem de sidste 5 år er faktisk på 25,2 procent, skriver Susanne Christensen og Per Steen Larsen.

Nu frygter de, at regningen på en eventuel stigning på fragtpriser vil blive sendt videre til forbrugerne.

- Faktum er, at forbrugeren betaler prisstigningen krone for krone. Såfremt RAL skal forbedre bundlinjen med 40 millioner kroner via en ny rate-stigning, så vil forbrugeren på den ene eller anden måde betale 40 millioner kroner mere for varer og byggeri, siger topcheferne for Pisiffik  og Kalaallit Nunaanni Brugseni.

De efterlyser en dialog med Royal Arctic Line for at finde alternative indtjeningsmuligheder for det selvstyreejede rederi.

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER