Brugseni drømmer om fælles fødevaredepot

Sommerens frugter er begyndt at spire i Sydgrønlands lune muld. Men hvordan kan landbrugsprodukterne komme den øvrige del af landet mere til gode?

Den udfordring ønsker Brugseni A/S's direktør, Susanne Christensen, at finde en løsning på, og hun lægger i et brev til Sermitsiaq.AG op til debat om emnet.

Ønsker samarbejde om lager
- En central salgsenhed for grøntsager i Sydgrønland vil være et ønskeligt scenarie. Dels vil det øge selvforsyningen, det vil give gode arbejdspladser, og så er smagen af egen avl jo altid lækkert.

I sidste uge var der en artikel på Sermitsiaq.AG omkring den lange og besværlige transport af landbrugsprodukter fra Sydgrønland til andre dele af landet.

Læs: Dårlig transportservice går ud over landbruget

- Jeg er enig i, at logistikken er en stor udfordring, men jeg er også af den mening, at grundlaget skal være der, siger direktøren.

- Det er ikke Royal Arctic Lines' fragtrater, der er den største udfordring for yderligere selvforsyning.

Endnu for små mængder
For en stor del af befolkningen betyder varens pris meget, påpeger hun. Derfor skal produkterne fra Sydgrønland ikke vige meget i pris fra de importerede varer. Med den forholdsmæssigt lille mængde, der i dag bliver produceret i Sydgrønland, ligger prisen for en enkelt vare typisk 30 til 50 procent højere end varer, Brugseni kan få fra Danmark og andre lande.

Brugseni har bedst erfaring med kartofler og roer, som har en lang holdbarhed. Tidligere er det lykkedes at få distribueret disse varer rundt i Grønland, og nogen gange er det lykkedes for Brugseni at have specielt kartofler helt til jul. Enkelte år har Brugseni haft op mod 90 ton grønlandske kartofler lagerklar.

Start i Sydgrønland
Selv siger Susanne Christensen, at Brugseni gør hvad de kan for at fremme grønlandske fødevarer. Hun så gerne en opgradering af fødekammeret i Sydgrønland, som kunne blive til gavn for det meste af landet.

- Producenterne skal samarbejde om at løfte opgaven. For eksempel vil en central salgsenhed som et lager eller et depot for kartofler, roer eller friske grøntsager gøre det administrativt og salgsmæssigt nemmere, lyder opfordringen fra direktøren i den grønlandske del af supermarkedskæden, der sælger dagligvarer i syv byer.

Brugseni villig til samarbejde
Efter indlægget fra Brugsenis direktør har Sermitsiaq.AG taget kontakt til virksomhedslederen og stillet hende et par uddybende spørgsmål.

- Vil Brugseni hjælpe med at etablereet centralt lager/depot?

- Det kunne man sagtens forestille sig. I første omgang vil jeg gerne have en debat om emnet, som måske senere kan ende med en konkret løsning til gavn for Brugseni og for hele samfundet. Det vil skabe arbejdspladser med sådan et lager også. Men vi vil ikke gøre det alene.

- Brugseni havde sidste år et rekordoverskud på 26 millioner kroner. Kunne jeres virksomhed ikke gå sammen med de andre detailkæder og for eksempel bidrage til en pulje med en halv til en en hel million for en sådan central salgsenhed?

- Jo, det kunne vi godt finde ud af. Men vi skal også have det undersøgt nøjere. Der er nødt til at være et samarbejde hele vejen rundt. Måske er der en endnu bedre løsning en sådan et fælleslager. Jeg ved blot, at Brugseni hvert år opmagasinerer mellem 30 og 90 ton grønlandske kartofler. Og vi har ikke et særligt kartoffellager, hvilket kunne være ideelt, svarer Susanne Christensen.

Mulig fragtrabat en løsning
- Øvrige produkter (salater, red.) med kortere varighed skal man løse på en anden måde, tror jeg.

- Hvordan kunne man optimere distributionen af de helt friske grøntsager?

- Vi må tænke utraditionelt. Vi lever i et land med logistiske udfordringer, og hvis Naalakkersuisut vil udvikle dette område, så kunne man se på, hvordan transporten kan gøres glattere. Raten for transport af rejer har for eksempel været sat ned på et tidspunkt, mener jeg - for at gavne eksporten.

Hønen eller ægget-dilemma
- Måske man på samme måde kunne sætte raterne ned for flyfragt af andre varer i landet. Men det vil først kræve, at mængderne af grøntsager her fra landet bliver større.

- Men er det ikke et spørgsmål om hønen og ægget? Skal prisen ikke ned, før der kommer mere salg?

- Jo da, men vi skal ikke bare ændre reglerne lige med det samme. Vi må først lave en business-case. Her kunne vi starte med den pris, som forbrugerne betaler for eksempel et salathoved. Og de fleste forbrugere er interesserede i de billige varer, hvilket gør det svært, siger direktør i Kalaallit Nunaanni Brugseni, Susanne Christensen.

Se også:

Dårlig transportservice går ud over landbruget

Rekordoverskud i Brugseni: Vil bruge flere penge på solceller