Brug af pigdæk skal undersøges

Inatsisartut har vedtaget et forslag, der indebærer, at Naalakkersuisut pålægges til at rette henvendelse til rigsmyndigheden, for at få undersøgt mulighederne for at mindske vejslid og luftforurening uden at påvirke færdselssikkerheden.

Kan pigdæk undværes? Det vil Inatsisartut gerne have undersøgt.

Derfor har man bedt Naalakkersuisut til at rette henvendelse til rigsmyndigheden med henblik på at undersøge mulighederne for at mindske vejslid og luftforurening, uden at undersøgelsen og en ændret færdsel påvirker færdselssikkerheden.

Oprindelig lyder forslaget, at Naalakkersuisut skal rette henvendelse til rigsmyndighederne for at nå til et forbud på brug af pigdæk. Mens politiet kan give dispensation. Men forslaget er dog ændret til, at Naalakkersuisut skal pålægges til at rette henvendelse til rigsmyndigheden for at få undersøgt mulighederne for mindre vejslid og luftforurening, uden dette påvirker færdselssikkerheden.

Sundhed

Pigdæk på personbiler er en sikkerhedsmæssig foranstaltning, der sikrer, at bilen har en kortere bremselængde, og dermed undgår i en vi omfang færdselsuheld. Der er bedre vejgrib, især ved svære vejforhold.

Men pigdæk slider også på vejene mere end andre dæk på biler. Og ved slidtage af vej er der støvpartikler, der indåndes af mennesker, der færdes i byen.

Der er registreret omkring 5.000 personbiler i Grønland.

Betænkning

Ifølge tal fra politiets årsstatistik har politiet i 2018 registreret i alt 138 færdselsuheld, heraf 58 med personskade i Grønland. Forslagsstilleren påpeger, at der er en stigning på færdselsuheld, da brugen af pigdæk blev halveret i Norge. Men sundhedsmæssigt er der gevinster ved det.

Forslaget bliver dog ikke vedtaget som dets oprindelige form. Inatsisartuts Lovudvalg lægger nemlig vægt på, at vejforholdene er noget anderledes i Grønland end i Nordnorge, som forslagsstilleren bruger i sin begrundelse.

- Spørgsmålet er imidlertid, om resultatet af de norske undersøgelsesresultater uden videre kan overføres til Grønland. De norske undersøgelser omfatter byerne Oslo, Drammen, Stavanger, Bergen og Trondheim. Om forholdet mellem brugen af pigdæk og antallet af færdselsuheld må forventes at være det samme her i landet, afhænger af en række faktorer, herunder ikke mindst vejr- og vejforhold, lyder det fra Lovudvalget i en betænkning.

Powered by Labrador CMS