Brug Folkemødet

Arrangør af det første folkemøde på Bornholm byder Grønland velkommen til en folkelig debat om rigsfællesskabets fremtid

Grønland og Færøerne kan for eksempel sætte rigsfællesskabet på som et emne, foreslår Louise Groth-Michelsen, der er projektleder for Folkemødet på Bornholm. Foto: Rosa Thorsen
Ingen vidste ret meget om Folkemødet, før det startede. Resultatet blev en overraskende succes. Foto: Rosa Thorsen
Grønland og Færøerne kan for eksempel sætte rigsfællesskabet på som et emne, foreslår Louise Groth-Michelsen, der er projektleder for Folkemødet på Bornholm. Foto: Rosa Thorsen Ingen vidste ret meget om Folkemødet, før det startede. Resultatet blev en overraskende succes. Foto: Rosa Thorsen Grønland og Færøerne kan for eksempel sætte rigsfællesskabet på som et emne, foreslår Louise Groth-Michelsen, der er projektleder for Folkemødet på Bornholm. Foto: Rosa Thorsen Ingen vidste ret meget om Folkemødet, før det startede. Resultatet blev en overraskende succes. Foto: Rosa Thorsen Grønland og Færøerne kan for eksempel sætte rigsfællesskabet på som et emne, foreslår Louise Groth-Michelsen, der er projektleder for Folkemødet på Bornholm. Foto: Rosa Thorsen Ingen vidste ret meget om Folkemødet, før det startede. Resultatet blev en overraskende succes. Foto: Rosa Thorsen

Det er ved at stilne af på Folkemødet på Bornholm. Et møde, hvor blandt andet alle de store folketingspartier og flere organisationer og virksomheder er repræsenteret, slutter i dag. Her har man lagt mærke til, at de grønlandske og færøske medlemmer af Folketinget ikke er repræsenteret.

Arrangør og ansvarlig for Folkemødet Louise Groth-Michelsen har forståelse for, at flere folketingsmedlemmer ikke er dukket op.

- Det er det første møde i Danmark, og ingen kender konceptet endnu. Vi har inviteret de grønlandske og færøske medlemmer af Folketinget, men de har ikke været her. Det er første år, og det er meget nyt, ingen vidste rigtigt, hvordan man skulle forholde sig til det. Men det har været en stor succes, og der har været stort fokus på mødet fra mediernes side, siger en tilfreds projektleder Louise Groth-Michelsen.

- Der er store muligheder for at sætte rigsfællesskabet i fokus her på dette enestående møde. Folk og de store partier samt topfolk fra organisationer og virksomheder er repræsenteret. Og derfor er grønlandske og færøske medlemmer af folketinget samt organisationer og virksomheder velkomne til det næste folkemøde, der vil foregå på Bornholm 13. -16. juni 2012, siger Louise Groth-Michelsen til SermitsiaqAG.

Hun mener, at Grønland og Færøerne ligesom EU parlamentarikerne kan sætte fokus på bestemte områder.

– EU parlamentarikerne arrangerede for eksempel en debat om ”Muligheder og udfordringer for øer og udkantsområder”, og det var en stor succes. Debatteltet var fyldt op, og folk kom med ganske almindelige spørgsmål til EU parlamentarikerne. Grønland og Færøerne kan for eksempel sætte rigsfællesskabet på som et emne, foreslår Louise Groth-Michelsen og forsætter:

-Vi har brug for at sætte fokus på forholdet til Grønland og Færøerne her i Danmark. Hvordan vil vi gerne indrette vores fremtidige forhold? Folkemødet er helt klart en god mulighed for at starte en folkelig diskussion. Her er det brede publikum, siger Louise Groth-Michelsen.

Der var kolossal interesse for Folkemødet i år. 232 arrangementer - så mange diskussioner og politiske debatter var der mulighed for at vælge imellem på Folkemødet. Op til tilmeldingsfristens udløb væltede tilmeldingerne ind i sidste øjeblik, fordi alle have ventet på, om der blev udskrevet valg med at tilmelde sig, fortæller projektleder Louise Groth-Michelsen.

Powered by Labrador CMS