Brok dig over dit dårlige knæ

Naalakkersuisoq for Sundhed vil høre om dine gode og dårlige erfaringer med sundhedsvæsenet.

Agathe Fontain: Det er også vigtigt for mig at høre, hvordan folk oplever vores sundhedsvæsen. Foto: Jørgen Chemnitz

Medlem af Naalakkersuisut for Sundhed Agathe Fontain har i løbet af året besøgt næsten alle dele af landet for at holde borgermøder om den forestående Sundhedsreform.

Nu er turen kommet til Nuuk.

- Jeg håber, at rigtig mange af Nuuks borgere vælger at møde op til borgermødet. Det er vigtigt for mig, at der er åbenhed om arbejdet med Sundhedsreformen og om de sundhedspolitiske målsætninger, siger Medlem af Naalakkersuisut for Sundhed Agathe Fontain i en meddelelse.

Så vil du gerne vide, hvad Sundhedsreformen går ud på, bør du mød op til borgermødet i for-samlingshuset onsdag d. 17. november kl. 19.30 til 21.30. Efter fremlæggelsen er der mulighed for at stille spørgsmål til Agathe Fontain.

- Det er også vigtigt for mig at høre, hvordan folk oplever vores sundhedsvæsen, og hvilke spørgsmål de har i forhold til sundhedsområdet. Den dialog, der finder sted på borgermøderne udgør et væsentligt input i forhold til mit arbejde, pointerer Agathe Fontain.

Powered by Labrador CMS