Gå til hovedindhold

Brøndum følger efter med millionkontrakt på byskolen

Endnu et Grønlandsk firma lander millionkontrakt på byggeriet af den nye byskole i Nuuk. Denne gang er det Brøndum A/S og kontrakten løber op i 60 millioner kroner.

I sidste uge kunne Arssarnerit melde ud, at en del af arbejdet med den nye byskole i Nuuk var endt på grønlandske hænder, efter det nær var gået til den danske virksomhed Bravida.

Nu følger Brøndum trop og snupper opgaven med al vvs, ventilation og terrænledninger, der skal laves på det store skoleprojekt.

LÆS OGSÅ: Arssarnerit lander millionkontrakt

Direktør i Brøndum Grønland Vagn Frederiksen er glad for, at kontrakten endte her i landet.

- Jeg havde en god fornemmelse af, at vi fik tingene tilbage på grønlandske hænder. Det er jo godt, fordi pengene kan blive her i landet og gå til de etablerede selskaber og landskassen, siger han.

Flere medarbejdere 

Vagn Frederiksen fortæller, at kontrakten, der løber op omkring de 60 millioner kroner, er en af de største kontrakter Brøndum har haft i de 38 år, de har været i Grønland. Og det betyder, at der skal findes flere medarbejdere.

-V i kommer til at beskæftige omkring 20 mand i små tre år. Jeg vil tro det handler om 15-18 ekstra mand, vi skal ud og finde, siger Vagn Frederiksen, der har været direktør i virksomheden i 35 år. 

Han var ligesom Arssarnerits direktør Torben Nielsen noget slukøret da MT Højgaard i 2019 tabte udbuddet til Islandske Istak.

- Vi ærgrede os gule og grønne, da MT Højgaard tabte udbuddet, og vi dermed mistede opgaven, siger direktøren.

Vil bruge lokal arbejdskraft

Derfor var det også en lettet direktør, der lørdag kunne sætte sin underskrift på kontrakten.

- Det var rigtig dejligt, at vi ikke blev løbet over ende af et firma udefra, der kun kommer kortvarigt og forsvinder igen. Vi er her jo permanent og vil gerne fastholde vores position på markedet, siger Vagn Frederiksen.

Han er glad for, at det i høj grad bliver lokal arbejdskraft, der skal klare opgaven.

- Langt størstedelen omkring 80 procent af vores medarbejdere og lærlinge er jo lokale. Vi vil også forsøge at løse denne her opgave med kvalificeret og tilgængelig arbejdskraft lokalt, siger direktør for Brøndum Grønland, Vagn Frederiksen.  

Graffiti MasterClass kickstarter lokale kunstneres murværker
Fremover vil du måske støde ind i en række kunstværker i bybilledet. Lokale kunstnere har været igennem en graffitikultur-MasterClass og produceret en række værker. Værkerne er resultatet af et...
Alle kommuner er enige: Første skoledag med forholdsregler
I alle landets kommuner ringer det ind for første gang efter sommerferien i midten af august, helt som det plejer. Men første skoledag kommer ikke til at forløbe som altid, da der skal tages...
Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

Seneste Ugeavis

SENESTE NUUK - NYHEDER