Broberg om ejerskabspolitik: Kan ikke se Naleraq i aftalen
Naleraq står som det eneste af Inatsisartuts partier udenfor en rammeaftale om ny ejerskabspolitik for de selvstyreejede selskaber. Den var ikke helt konkret nok, mener formanden.
Naleraqs formand Pele Broberg har ikke megen kritik til den rammeaftale, de fire andre partier i Inatsisartut har indgået om fremtidig ejerskabspolitik for Selvstyrets selskaber. Den er bare ikke helt konkret nok til, at Nalareaq kan sætte en underskrift på aftalen, forklarer han.
- Vi har været glade for at være med i processen frem til slutningen, og for at vi kunne komme med vores input. Men vores udfordring var her til sidst, at aftalen er for ukonkret til at vi rent faktisk kan pege på, hvor vores aftryk præcis fremgår i den endelige aftale.
Med en så bred aftale kan der ifølge Naleraqs formand være tvivl om, hvordan den endelige ejerskabspolitik kommer til at se ud. Desuden er Naleraq ikke med ved bordet, når den skal udarbejdes den kommende tid.
I rammeaftalen står der slutteligt, at det er Naalakkersuisut, som udarbejder og godkender ejerskabsaftalen, som skal ligge klar til, at selskaberne begynder at afholde deres generalforsamlinger fra maj måned.
Udbyttepolitik
Noget af det Pele Broberg gerne havde set mere konkretiseret er punktet om udbyttepolitik, hvor der i aftalen står at der ikke kan formuleres en generel udbyttepolitik, da selskaberne er meget forskellige. Der står også, at den konkrete udbyttepolitik bliver klarlagt med ejerskabsaftalen og at der træffes afgørelser om de enkelte selskabers udbyttepolitik ved generalforsamlingerne.
Her mener Broberg dog, at rammeaftalen kunne have gået mere i dybden.
- Vi havde et meget klart ønske om at selskaberne slet ikke skal aflevere udbytte til landskassen. Det kan man skrive ind uanset, hvilken type selskab det er.
Pele Broberg understreger, at partiet ikke ønsker at blande sig i driften eller overskudsgraden for selskaberne, eller hvor stor en del af overskuddet, der eventuelt skal bruges til at sænke priser for brugerne.
- Men vi vil gerne have, at man holder op med at bruge overskud i selskaberne som en skjult skat, så man undgår at selskaberne måske tager overpriser og i stedet har fokus på, hvordan man sikrer borgerne den korrekte lave pris.
Vigtigt med aktindsigt
Selvom rammeaftalen beskriver, at der skal formuleres grundlæggende principper for, hvornår der skal udbetales udbytte og gives mulighed for at selskaberne i stedet kan anvende overskud til borgernes fordel, mener Pele Broberg ikke, at det giver tilstrækkelig vished for, at det kommer til at ske.
Han havde også gerne set, at man havde taget stilling til de enkelte selskabers eksistensberettigelse allerede i rammeaftalen.
Naleraq er til gengæld meget glade for den del, der beskriver åbenhed og transparens.
- Det har været vigtigt for os at få med at de selvstyreejede selskaber omfattes af retten til aktindsigt, så det er godt, at der står i aftalen, at der igangsættes arbejde for at få det til at ske.